¹Cuan jun li cuînk rechßalal lix bêlom lix Noemí. Li cuînk aßan biom ut cuan xcuanquil. Aj Booz xcßabaß.

¹No'omi hadde en frende på sin manns side, en mektig mann av Elimeleks slekt, som hette Boas.

²Saß jun li cutan lix Rut quixye re lix Noemí: —Tincuaj raj xic chixxocbal caßchßinak li cebada li natßaneß chiruheb laj xocol cebada. Lâin tinxocok chirixeb li ani teßcßuluk cue saß xyâlal, chan. Ut lix Noemí quichakßoc ut quixye: —Us. Ayu, at incoß.—

²En dag sa Rut, moabittinnen, til No'omi: Kjære, la mig få gå ut på akeren og sanke aks efter en for hvis øine jeg finner nåde! Hun svarte: Gå du, min datter!

³Ut lix Rut cô saß li naßajej yôqueb cuiß chi sicßoc cebada. Incßaß naxnau nak laj êchal re li chßochß, aßan laj Booz li rechßalal laj Elimelec li quicam aran Moab.

³Så gikk hun avsted, og hun kom og sanket aks på akeren efter høstfolkene; og det traff sig så at den aker hun sanket på, tilhørte Boas, som var av Elimeleks slekt.

⁴Saß li hônal aßan laj Booz quicßulun chak Belén ut quixqßue xsahil xchßôleb laj sicßol cebada ut quixye reheb: —Li Kâcuaß taxak chicuânk êriqßuin, chan. Ut eb aßan queßchakßoc ut queßxye re: —Li Kâcuaß taxak chi-osobtesînk âcue lâat, chanqueb.

⁴Da kom Boas nettop fra Betlehem, og han sa til høstfolkene: Herren være med eder! De svarte: Herren velsigne dig!

⁵Laj Booz quixpatzß re li na-iloc re li cßanjel: —¿Ani li ixk aßan? chan.

⁵Og Boas sa til den av sine tjenere som var satt over høstfolkene: Hvem tilhører denne pike?

⁶Li môs li na-iloc re li cßanjel quichakßoc ut quixye re: —Li ixk aßan aj Moab. Aßan li quichal chirix lix Noemí nak quisukßi chak saß li naßajej Moab.

⁶Tjeneren som var satt over høstfolkene, svarte: Det er den unge moabittinne som har fulgt No'omi tilbake fra Moabs land;

⁷Aßan xtzßâma chicuu nak tincanab re tixxoc caßchßinak xcebada chirixeb laj sicßol cebada. Cau yô chi cßanjelac chalen nak xtiquib ekßela toj chalen anakcuan. Junpât ajcuiß xhilan, chan re laj Booz.

⁷hun sa: La mig få sanke op og samle aks mellem kornbåndene efter høstfolkene! Så kom hun og har stått her fra imorges like til nu; hun har bare sittet en liten stund i huset.

⁸Ut laj Booz quixye re lix Rut: —At Kanaß, abi li cßaßru tinye âcue. Mâ bar chic tatxic chixsicßbal âcebada; caßaj cuiß arin. Arin tatcuânk rochbeneb lin môs ixk.

⁸Da sa Boas til Rut: Hør, min datter! Gå ikke bort og sank aks på nogen annen aker og gå heller ikke herfra, men hold dig til mine piker her!

⁹Chaqßue retal li naßajej bar ac xeßsicßoc cuiß. Aran tatxic lâat chixsicßbal âcue. Ac xinye reheb lin môs nak incßaß tateßxchßißchßißi. Ut cui nachakic âcue, tatxic bar cuanqueb cuiß li cuc ut chacuucß âcue li haß li ac xeßrisi chak lin môs, chan laj Booz re lix Rut.

⁹Se efter hvor høstfolkene arbeider på akeren, og gå efter dem! Jeg har befalt tjenerne ikke å røre dig; og blir du tørst, så gå bort til karene og drikk av det som tjenerne øser!

¹⁰Lix Rut quixxulub lix jolom ut quixcuikßib rib chiru ut quixye re: —Kâcuaß, lâin mâcuaßin aj arin. Jalan lin tenamit. ¿Cßaßut nak nacacuil xtokßobâl cuu? chan.

¹⁰Da falt hun på sitt ansikt og bøide sig til jorden og sa til ham: Hvorfor har jeg funnet nåde for dine øine, så du tar dig av mig, enda jeg er en fremmed?

¹¹Quichakßoc laj Booz ut quixye re: —Ac cuabiom resil nak kßaxal châbilat riqßuin lix Noemí chalen nak xcam lâ bêlom. Xacanabeb chak lâ naß âyucuaß ut xacanab chak lâ tenamit ut xatchal arin chi cuânc saß xyânkeb li tenamit li incßaß ânauhom ruheb junxil.

¹¹Boas svarte henne: Det er blitt mig fortalt alt hvad du har gjort mot din svigermor efter din manns død, hvorledes du forlot din far og din mor og ditt fedreland og drog til et folk som du før ikke kjente.

¹²Aß taxak li Kâcuaß chi-osobtesînk âcue. Aß taxak li Kâcuaß, lix Dioseb laj Israel, chikßajcâmûnk âcue riqßuin li yôcat chixbânunquil. Rubel rok rukß aßan xakßaxtesi âcuib ut xacßojob âchßôl riqßuin, chan.

¹²Herren gjengjelde dig hvad du har gjort! Gid du må få full lønn av Herren, Israels Gud, til hvem du er kommet for å søke ly under hans vinger!

¹³Lix Rut quichakßoc ut quixye re: —Kßaxal châbilat, at Kâcuaß. Saß xyâlal xat-âtinac cuiqßuin ut xacßojob inchßôl. Xacuil xtokßobâl cuu usta lâin moco incßulub ta xban nak lâin mâcuaßin jun xcomoneb lâ môs ixk, chan.

¹³Hun sa: La mig finne nåde for dine øine, min herre, siden du har trøstet mig og talt vennlig til din tjenerinne, enda jeg ikke engang er som en av de kvinner som er i din tjeneste.

¹⁴Nak quicuulac x-ôril li cuaßac, laj Booz quixbok lix Rut ut quixye re: —Quim arin chi cuaßac, chan re. Cueß li cua. Cuaßin. Tzßa lâ cua saß li vinagre li cuan saß li secß aßin, chan. Ut lix Rut quichunla chixcßatkeb laj sicßol cebada ut laj Booz quixqßue lix tzacaêmk. Lix Rut quicuaßac toj retal quicßojla xchßôl ut toj cuan relaß lix tzacaêmk li quicana.

¹⁴Da tiden var kommet til å holde måltid, sa Boas til henne: Kom hit og et av brødet og dypp ditt stykke i vineddiken! Så satte hun sig ved siden av høstfolkene, og han rakte henne ristet korn, og hun åt og blev mett, og enda hadde hun tilovers.

¹⁵Ut chirix aßan qui-oc cuißchic lix Rut chixxocbal xcebada. Ut laj Booz quixye reheb lix môs: —Canabomak li ixk aßan chixxocbal caßchßinak re saß xyânkeb li ac bacßbo chi jôb ut mâcßaß têye re, re nak incßaß tâxutânâk.

¹⁵Derefter stod hun op for å sanke, og Boas bød sine tjenere og sa: Også mellem kornbåndene kan hun sanke, og I skal ikke gjøre henne fortred.

¹⁶Checanabak jûnk jôbak aran re nak aßan tixxoc ut mâcßaß têye re, chan laj Booz.

¹⁶I skal endog trekke aks ut av kornbåndene til henne og la dem ligge så hun kan sanke dem op, og I skal ikke skjenne på henne.

¹⁷Ac ecuu chic chi us nak quixcanab xxocbal lix cebada lix Rut. Tojoßnak quixten ru li joß qßuial quixxoc. Ut numenak na caßcßâl libra li ru li cebada quixxoc.

¹⁷Så sanket hun aks på akeren like til aftenen, og da hun banket ut det hun hadde sanket, var det omkring en efa bygg.

¹⁸Quixcßam li joß qßuial quixxoc ut cô saß rochoch lix Noemí. Lix Noemí quixqßue retal li joß qßuial quixxoc. Ut lix Rut quixqßue ajcuiß re li relaß lix tzacaêmk li quixxoc.

¹⁸Hun tok det og gikk til byen, og hennes svigermor fikk se det hun hadde sanket. Så tok hun frem det hun hadde tilovers, da hun hadde ett sig mett, og gav henne det.

¹⁹Ut lix Noemí quixpatzß re: —¿Bar xatcuulac chixsicßbal lâ cebada anakcuan? Kßaxal nabal xacßam chak. Osobtesinbil taxak li ani x-iloc chak xtokßobâl âcuu, chan. Ut lix Rut quixserakßi re lix Noemí ani aj iqßuin quicuulac chixsicßbal lix cebada. Quixye re: —Laj êchal re li chßochß li xincuulac cuiß chixsicßbal incebada, aßan aj Booz xcßabaß, chan.

¹⁹Da sa hennes svigermor til henne: Hvor har du sanket idag, og hvor har du arbeidet? Velsignet være han som tok sig av dig! Og hun fortalte sin svigermor hvem hun hadde arbeidet hos, og sa: Den mann jeg har arbeidet hos idag, heter Boas.

²⁰Lix Noemí quixye re li ralib: —Aß taxak li Kâcuaß chi-osobtesînk re li cuînk aßan. Li Kâcuaß quiruxtâna ku joß quixbânu junxil riqßuineb li queßcam. Tento saß xbên li cuînk aßan katenkßanquil xban nak aßan kechßalal, chan lix Noemí.

²⁰Da sa No'omi til sin sønnekone: Velsignet være han av Herren, som ikke har tatt sin miskunnhet bort hverken fra de levende eller fra de døde! Og No'omi sa til henne: Den mann er en nær slektning av oss; han er en av våre løsere.

²¹Ut quixye ajcuiß lix Rut re lix Noemí: —Li cuînk aßan xye cue nak toj târûk tinxoc incebada aran saß xyânkeb lix môs ixk toj tâosokß xsicßbal ru li cebada, chan.

²¹Da sa Rut, moabittinnen: Han sa også til mig: Hold dig til mine folk til de er ferdig med hele min høst.

²²Ut lix Noemí quixye re li ralib: —Us ajcuiß, at incoß, cui tatxic aran chixxocbal lâ cebada rochbeneb lix môs ixk. Incßaß tatxic saß jalan naßajej re nak incßaß tateßxchßißchßißi, chan.Joßcan nak lix Rut quixxoc lix cebada saß xyânkeb lix môs ixk laj Booz toj retal quirakeß xxocbal ru li trigo ut li cebada. Ut lix Rut aran quicuan riqßuin lix Noemí.

²²Og No'omi sa til Rut, sin sønnekone: Det er godt, min datter, at du går ut med hans piker, forat du ikke skal komme til å lide noget ondt på en annen manns aker.

²³Joßcan nak lix Rut quixxoc lix cebada saß xyânkeb lix môs ixk laj Booz toj retal quirakeß xxocbal ru li trigo ut li cebada. Ut lix Rut aran quicuan riqßuin lix Noemí.

²³Så holdt hun sig til Boas' piker og sanket aks til både bygghøsten og hvetehøsten var til ende. Men hun bodde hos sin svigermor.