¹Saß jun li cutan lix Noemí quixye re lix Rut: —At incoß, lâin tincuaj xsicßbal junak âbêlom re tatcuânk saß âjun cablal chi sa saß âchßôl.

¹Og No'omi, hennes svigermor, sa til henne: Min datter! Jeg vil prøve å la dig få et hjem, så du kan ha det godt.

²Cßoxla. ¿Ma mâcuaß ta biß kechßalal laj Booz, lix patroneb li ixk li xatxococ cuiß chak cebada? Aßan tâxic saß xcßalebâl chiru a kßojyîn aßin re risinquil saß rix lix cebada.

²Hør nu: Boas, hvis piker du har vært sammen med, er jo vår frende. Han kaster inatt sitt bygg på treskeplassen.

³Bânu li cßaßru tinye âcue. Tat-atînk ut tâqßue âsununquil ban. Tâtikib âcuib chi châbil ut tatxic aran. Abanan mâcßut âcuib chiru laj Booz nak toj mâjiß narakeß chi cuaßac ut chi ucßac.

³Nu skal du tvette dig og salve dig og ta dine klær på og gå ned til treskeplassen; men gi dig ikke til kjenne for mannen før han er ferdig med å ete og drikke!

⁴Tâqßue retal chi us bar tixyocob rib chi cuârc. Nak ac yôk chi cuârc, tatxic aran. Tâcuisi li ris chi rok ut tatyoclâk aran chi rok. Chirix aßan, laj Booz tixye âcue cßaßru tâbânu, chan lix Noemí.

⁴Når han så legger sig, skal du merke dig stedet hvor han legger sig; gå så der bort og slå op dekket ved hans føtter og legg dig; så vil han selv si dig hvad du skal gjøre.

⁵Lix Rut quichakßoc ut quixye: —Tinbânu chixjunil li cßaßru xaye cue, chan.

⁵Hun svarte: Jeg skal gjøre alt det du sier.

⁶Ut lix Rut cô saß li naßajej li bar yôqueb cuiß chirisinquil saß rix li cebada. Ut quixbânu chixjunil li quiyeheß re xban lix Noemí.

⁶Så gikk hun ned til treskeplassen og gjorde aldeles som hennes svigermor hadde pålagt henne.

⁷Ut nak ac xrakeß chi cuaßac ut chi ucßac, quicßojla xchßôl laj Booz. Tojoßnak quixyocob rib aran chixcßatk jun tûb li cebada ut quicuar. Mokon lix Rut quicuulac. Incßaß na-ecßan nak quirisi li ris chi rok ut quixyocob rib aran.

⁷Da Boas hadde ett og drukket og var blitt vel til mote, gikk han og la sig ved kanten av kornhaugen; da kom hun stille og slo op dekket ved hans føtter og la sig der.

⁸Tuktu kßojyîn qui-aj ru laj Booz. Quixsukßisi rib ut quisach xchßôl nak quixqßue retal nak cuan jun li ixk yocyo chi rok.

⁸Midt på natten blev mannen opskremt; han bøide sig frem og fikk se at der lå en kvinne ved hans føtter.

⁹Laj Booz quixpatzß re: —¿Anihat lâat? chan. Lix Rut quichakßoc ut quixye re: —At Kâcuaß, lâin lix Rut laj cßanjel châcuu. Lâat kechßalal ut tento nak lâat tat-ilok cue. Lâin tincuaj nak tatsumlâk cuiqßuin, chan.

⁹Og han sa: Hvem er du? Hun svarte: Jeg er Rut, din tjenerinne. Bre ditt dekke ut over din tjenerinne; for du er løser*. / {* RTS 2, 20.}

¹⁰Laj Booz quichakßoc ut quixye re: —Li Kâcuaß Dios taxak chi-osobtesînk âcue xban nak kßaxal nabal cuißchic li usilal yôcat chixbânunquil riqßuin aßin. Xru raj xasicß junak cuînk toj sâj chicuu lâin, usta biom usta nebaß. Abanan incßaß xabânu chi joßcan.

¹⁰Da sa han: Velsignet være du av Herren, min datter! Du har nu lagt en større kjærlighet for dagen enn før, ved ikke å gå efter de unge menn, hverken de fattige eller de rike.

¹¹At Kanaß, matcßoxlac chirix li yôcat chixtzßâmanquil. Chixjunileb li tenamit nequeßxnau nak tîc âchßôl. Lâin tinbânu li cßaßru yôcat chixtzßâmanquil chicuu.

¹¹Så vær nu ikke redd, min datter! Alt det du sier, vil jeg gjøre for dig; for alt folket i min by vet at du er en bra kvinne.

¹²Yâl nak lâin rechßalal lâ bêlom camenak. Abanan cuan jun chic cuînk tzßakal ajcuiß rechßalal chicuu lâin.

¹²Det er sant som du sier: Jeg er virkelig løser; men det er en annen løser som er nærmere enn jeg.

¹³Numsi li kßojyîn arin. Cuulaj tinâtinak riqßuin li cuînk aßan. Cui aßan târaj tixbânu li tenebanbil saß xbên xbânunquil, chixbânuhak. Cui ut aßan incßaß naraj, relic chi yâl ninye âcue chiru li Dios, lâin tinbânu li cßaßru nacacuaj. Tintoj li joß qßuial tento xtojbal ut tinsumlâk âcuiqßuin re nak lâin chic tin-ilok âcue. Anakcuan cuarin arin toj tâsakêuk, chan.

¹³Bli nu her natten over! Vil han da imorgen løse dig, godt, så la ham det! Men har han ikke lyst til å løse dig, så løser jeg dig, så sant Herren lever! Bli liggende til imorgen tidlig!

¹⁴Ut lix Rut quixnumsi li kßojyîn aran chi rok laj Booz. Ut cuulajak chic nak toj mâjiß nacutanoß quicuacli lix Rut. Laj Booz incßaß quiraj nak tânaßekß nak quicuar jun li ixk saß li naßajej bar nequeßrisi cuiß rix li cebada.

¹⁴Så blev hun liggende ved hans føtter til om morgenen; da stod hun op, før folk ennu kunde kjenne hverandre. For han sa: Det må ikke bli kjent at kvinnen er kommet hit til treskeplassen.

¹⁵Ut laj Booz quixye re lix Rut: —Cßam chak lâ tßicr ut hel ru, chan. Nak lix Rut quixhel lix tßicr chiru, laj Booz quixqßue li cebada saß li tßicr. Numenak na cuakib bisoc li quixqßue re. Tojoßnak quixtaksi saß xbên xtel ut lix Rut cô saß li tenamit.

¹⁵Så sa han: Kom hit med den kåpe du har på, og hold i den! Og hun holdt i den, og han målte op seks mål bygg og la det på hennes rygg; og hun gikk inn til byen.

¹⁶Nak quicuulac cuißchic saß li rochoch, lix Noemí quixpatzß re: —¿Cßaßru xatcana cuiß, at incoß? ¿Ma us x-el li xabânu? chan. Ut lix Rut quixserakßi re chixjunil li quixye laj Booz.

¹⁶Da hun kom til sin svigermor, spurte hun: Hvorledes er det gått dig, min datter? Og hun fortalte henne alt det mannen hadde gjort mot henne,

¹⁷Ut quixye ajcuiß re lix Noemí: —Xqßue cue li cuakib bisoc chi cebada aßin. Xye cue nak incßaß us cui tinsukßîk cuißchic âcuiqßuin chi mâcßaß tincßam chak, chan lix Rut.Ut lix Noemí quixye re: —Anakcuan, at incoß, koybenihak cßaß na ru tâcßulmânk. Lâin ninnau nak laj Booz incßaß tixcanab chi joßcan. Toj retal tixyîb ru chiru ajcuiß li cutan aßin, chan lix Noemí.

¹⁷og sa: Disse seks mål bygg gav han mig; for han sa: Du må ikke komme tomhendt hjem til din svigermor.

¹⁸Ut lix Noemí quixye re: —Anakcuan, at incoß, koybenihak cßaß na ru tâcßulmânk. Lâin ninnau nak laj Booz incßaß tixcanab chi joßcan. Toj retal tixyîb ru chiru ajcuiß li cutan aßin, chan lix Noemí.

¹⁸Men hun sa: Hold dig nu i ro, min datter, til du får vite hvorledes saken faller ut! For den mann hviler ikke før han får saken avgjort, og det ennu idag.