¹¶ Kua hoha toku wairua ki toku ora; ka tukua e ahau taku tangi kia rere ana; ka korero ahau i te kikiwatanga o toku ngakau.

¹Min Sjæl er led ved mit Liv, frit Løb vil jeg give min Klage over ham, i min bitre Sjælenød vil jeg tale,

²Ka mea ahau ki te Atua, Kaua ahau e whakahengia; whakakitea ki ahau te take i totohe ai koe ki ahau.

²sige til Gud: Fordøm mig dog ikke, lad mig vide, hvorfor du tvister med mig!

³He mea pai ranei ki a koe kia tukino koe, kia whakahawea ki te mahi a ou ringa, a kia whiti tou marama ki te whakaaro o te hunga kino?

³Gavner det dig at øve Vold, at forkaste det Værk, dine Hænder danned, men smile til gudløses Råd?

⁴He kanohi kikokiko ranei ou? he penei ranei tau titiro me ta te tangata titiro?

⁴Har du da kødets Øjne, ser du, som Mennesker ser,

⁵He rite ranei ou ra ki o te tangata ra? He rite ranei ou tau ki o te tangata ra?

⁵er dine Dage som Menneskets Dage, er dine År som Mandens Dage,

⁶I uiuia ai e koe toku kino, i rapua ai e koe toku hara?

⁶siden du søger efter min Brøde, leder efter min Synd,

⁷Ahakoa e mohio ana ano koe ehara ahau i te mea he, kahore ano tetahi hei whakaora i roto i tou ringa?

⁷endskønt du ved, jeg ikke er skyldig; men af din Hånd er der ingen Redning!

⁸¶ Na ou ringa ahau i mahi, i hanga, he mea hono marie i tetahi taha, i tetahi taha; otiia e whakangaromia ana ahau e koe.

⁸Dine Hænder gjorde og danned mig først, så skifter du Sind og gør mig til intet!

⁹Kia mahara ra, nau ahau i hanga, ano he paru; tera ranei koe e whakahoki ano i ahau ki te puehu?

⁹Kom i Hu, at du dannede mig som Ler, og til Støv vil du atter gøre mig!

¹⁰He teka ianei he mea riringi ahau nau ano he waiu, meinga ana ahau e koe kia tetepe ano he tiihi?

¹⁰Mon du ikke hældte mig ud som Mælk og lod mig skørne som Ost,

¹¹Nau ahau i whakakakahu ki te kiri, ki te kikokiko, a nau ano ahau i hohou ki te wheua, ki te uaua.

¹¹iklædte mig Hud og kød og fletted mig sammen med Ben og Sener?

¹²Whakawhiwhi ana ahau e koe ki te ora, ki te atawhai, a he tirotirohanga mai nau i mau ai toku wairua.

¹²Du gav mig Liv og Livskraft, din Omhu vogted min Ånd

¹³Heoi huna ana ano enei mea e koe i roto i tou ngakau: e mohio ana hoki ahau kei a koe ano tenei.

¹³og så gemte du dog i dit Hjerte på dette, jeg skønner, dit Øjemed var:

¹⁴¶ Ki te hara ahau, ka matauria e koe; e kore ano koe e whakakahore ki toku he.

¹⁴Synded jeg, vogted du på mig og tilgav ikke min Brøde.

¹⁵Ki te he ahau, aue toku mate: ki te tika ahau, e kore tonu e ara toku mahunga; he ki hoki noku i te whakama me te titiro iho ki toku mate.

¹⁵Fald jeg forbrød mig, da ve mig! Var jeg retfærdig, jeg skulde dog ikke løfte mit Hoved, men mættes med Skændsel, kvæges med Nød.

¹⁶A ki te whakarewa ake toku mahunga i a ia, ka whaia ahau e koe ano he raiona; a ka whakakite ano koe i a koe, i tou miharo, ki ahau.

¹⁶Knejsed jeg, jog du mig som en Løve, handlede atter ufatteligt med mig;

¹⁷E whakahoutia ana e koe au kaiwhakaatu i oku he, e whakanuia ana hoki e koe tou riri ki ahau; ko nga putanga ketanga ko te whawhai hei pehi i ahau.

¹⁷nye Vidner førte du mod mig, øged din Uvilje mod mig, opbød atter en Hær imod mig!

¹⁸He aha ra ahau i whakaputaina mai ai e koe i roto i te kopu? te hemo noa atu ai ahau, a kihai tetahi kanohi i kite i ahau.

¹⁸Hvi drog du mig da af Moders Liv? Jeg burde have udåndet, uset af alle;

¹⁹Penei kua rite ahau, ano kua kahore noa iho; kua mauria atu ahau i te kopu ki te urupa.

¹⁹jeg burde have været som aldrig født, været ført til Graven fra Moders Skød.

²⁰He teka ranei he torutoru oku ra? Kati ra, waiho ake koa ahau, kia ahua makoha ana i tenei wa iti,

²⁰Er ej mine Livsdage få? Så slip mig, at jeg kan kvæges lidt,

²¹Keiwha haere, ahau ki te wahi e kore nei ahau e hoki mai, ki te whenua o te pouri, o te atarangi o te mata;

²¹før jeg for evigt går bort til Mørkets og Mulmets Land,

²²Ki te whenua o te pouri kerekere, o te tino o te pouri; he whenua no te atarangi o te mate, kahore nei o reira tikanga, a ko tona marama, koia ano te pouri.

²²Landet med bælgmørkt Mulm, med Mørke og uden Orden, hvor Lyset selv er som Mørket."