1¶ Na ka whakautu a Pirirara Huhi, ka mea,
1Så tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:
2Kia pehea ake te roa o tau korero i enei mea? Kia pehea ake te roa o nga kupu a tou mangai e rite ai ki te hau kaha?
2"Hvor længe taler du så, hvor længe skal Mundens Uvejr rase?
3E whakaparori ke ranei te Atua i te whakawa? E whakaparori ke ranei te Kaha Rawa i te tika?
3Mon Gud vel bøjer Retten, bøjer den Almægtige Retfærd?
4Ki te mea i hara au tamariki ki a ia, a kua maka atu ratou e ia hei utu mo to ratou he;
4Har dine Sønner syndet imod ham, og gav han dem deres Brøde i Vold,
5Ki te rapu wawe koe i to Atua, a ka inoi ki te Kaha Rawa;
5så søg du nu hen til Gud og bed hans Almagt om Nåde!
6Ki te mea he ma koe, he tika, ina, ka ara ake ia ki a koe aianei, ka manaakitia ano e ia te nohoanga o tou tika.
6Såfremt du er ren og oprigtig, ja, da vil han våge over dig, genrejse din Retfærds Bolig;
7Ahakoa i iti tou timatanga, e nui noa atu tou whakamutunga.
7din fordums Lykke vil synes ringe, såre stor skal din Fremtid blive.
8¶ Tena ra, ui atu ki to mua whakatupuranga; anga atu hoki ki te mea kua rapua e o ratou matua.
8Thi spørg dog den befarne Slægt, læg Mærke til Fædrenes Granskning!
9Nonanahi nei hoki tatou, kahore hoki e mohio; he atarangi nei hoki o tatou ra i runga i te whenua;
9Vi er fra i Går, og intet ved vi, en Skygge er vore Dage på Jord.
10E kore ranei ratou e whakaako i a koe, e korero ki a koe, e puaki mai ranei he kupu i o ratou ngakau?
10Mon ej de kan lære dig, sige dig det og give dig Svar af Hjertet:
11E tupu ranei te wiwi i te mea kahore he repo? E nui ranei te raupo ki te kahore he wai?
11Vokser der Siv, hvor der ikke er Sump, gror Nilgræs frem, hvor der ikke er Vand?
12I te mea he kaiota tonu, a kihai i tapahia, kua maroke i mua ake i nga otaota katoa.
12Endnu i Grøde, uden at høstes, visner det før alt andet Græs.
13Ka pera ano nga ara o te hunga katoa e wareware ana ki te Atua, a ka riro ki te kore ta te tangata whakaponokore i tumanako ai.
13Så går det enhver, der glemmer Gud, en vanhelliges Håb slår fejl:
14Ka motuhia atu tana i whakamanawa atu ai, ko te whare hoki o te pungawerewere hei tumanakohanga mona.
14som Sommerspind er hans Tilflugt, hans Tillid er Spindelvæv;
15Ka okioki atu ia ki tona whare; heoi e kore e tu: u tonu tana pupuri atu, otiia e kore e mau.
15han støtter sig til sit Hus, det falder, han klynger sig til det, ej står det fast.
16E matomato ana i te mea kahore nei te ra, a e wana ana ona peka i tana kari.
16I Solskinnet vokser han frodigt, hans Ranker breder sig Haven over,
17Kapi tonu te puranga i ona pakiaka, e kitea ana e ia te wahi kamaka.
17i Stendynger fletter hans Rødder sig ind, han hager sig fast mellem Sten;
18Ki te whakamotitia iho ia i tona wahi, ka whakakahore taua wahi ki a ia, ka mea, Kahore ahau i kite i a koe.
18men rives han bort fra sit Sted, fornægter det ham: "Jeg har ikke set dig!"
19Nana, ko te hari tenei o tona ara, a ka tupu ake etahi atu i roto i te puehu.
19Se, det er Glæden, han har af sin Vej, og af Jorden fremspirer en anden!
20¶ Nana, e kore te Atua e whakakahore ki te tangata tika, e kore ano e puritia e ia te ringa o nga tangata kino.
20Se, Gud agter ej den uskyldige ringe, han holder ej fast ved de ondes Hånd.
21Tera ano tou mangaika whakakiia e ia ki te kata, ou ngutu ki te hamama.
21End skal han fylde din Mund med Latter og dine Læber med Jubel;
22He whakama te kakahu mo te hunga e kino ana ki a koe, a ka kahore noa iho te tapenakara o te hunga kino.
22dine Avindsmænd skal klædes i Skam og gudløses Telt ej findes mer!