¹¶ E taku tama, puritia aku kupu, huna aku whakahau ki roto ki a koe.

¹Min Søn, vogt dig mine Ord,mine bud må du gemme hos dig;

²Puritia aku whakahau, a ka ora; taku ture, ano ko te whatupango o tou kanohi.

²vogt mine bud, så skal du leve, som din Øjesten vogte du, hvad jeg har lært dig;

³Herea ki ou maihao; tuhituhia, ko tou ngakau ano hei papa.

³bind dem om dine Fingre, skriv dem på dit Hjertes Tavle,

⁴Ki atu ki te whakaaro nui, He tuahine koe noku; kiia hoki te matauranga ko tou whanaunga wahine:

⁴sig til Visdommen: "Du er min Søster!" og kald Forstanden Veninde,

⁵Kia ai enei hei tiaki i a koe kei he i te wahine ke, i te wahine ke, he korero whakapati nei ana.

⁵at den må vogte dig for Andenmands Hustru, en fremmed Kvinde med sleske Ord.

⁶¶ I titiro atu hoki ahau i te matapihi o toku whare i roto i toku whakakahokaho;

⁶Thi fra mit Vindue skued jeg ud, jeg kigged igennem mit Gitter;

⁷A i matakitaki ahau i roto i nga kuware, i kite i roto i nga taitama, i tetahi tamaiti kahore rawa he whakaaro,

⁷og blandt de tankeløse så jeg en Yngling, en uden Vid blev jeg var blandt de unge;

⁸E haere ana i te ara i te wahi tata e piko atu ai ki a ia, a haere ana ia i te ara ki tona whare.

⁸han gik på Gaden tæt ved et Hjørne, skred frem på Vej til hendes Hus

⁹I te kakarauritanga, i te ahiahi o te ra, i te titiwhatanga o te po, i te pouri kerekere.

⁹i Skumringen henimod Aften, da Nat og Mørke brød frem.

¹⁰Na, kua tutaki tetahi wahine ki a ia, he kakahu puremu tona, he ngakau hianga.

¹⁰Og se, da møder Kvinden ham i Skøgedragt, underfundig i Hjertet;

¹¹He mangai koroki tona, he tohetohe; ko ona waewae, kahore e tau ki tona whare:

¹¹løssluppen, ustyrlig er hun, hjemme fandt hendes Fødder ej Ro;

¹²Inaianei kei nga ara ia, inamata kei nga waharoa, e tauwhanga ana i nga kokinga katoa.

¹²snart på Gader, snart på Torve, ved hvert et Hjørne lurer hun; -

¹³Koia i hopukia ai ia e ia, kei te kihi i a ia, a ka mea atu ki a ia, me te whakatoi ano i tona mata,

¹³hun griber i ham og kysser ham og siger med frække Miner;

¹⁴He patunga mo te pai kei ahau; no tenei ra nei ahau i whakamana ai i aku kupu taurangi;

¹⁴"Jeg er et Takoffer skyldig og indfrier mit Løfte i Dag,

¹⁵Koia ahau i haere mai ai ki te whakatau i a koe, ki te ata rapu i tou mata, a ka kitea nei koe e ahau.

¹⁵gik derfor ud for at møde dig, søge dig, og nu har jeg fundet dig!

¹⁶Ko toku moenga kua horahia e ahau, whakapaipai rawa ki te kaitaka, ki nga kakahu purepure no te rinena o Ihipa.

¹⁶Jeg har redt mit Leje med Tæpper, med broget ægyptisk Lærred

¹⁷Kua ruia e ahau toku moenga ki nga mea whakakakara, ki te maira, ki te aroe, ki te hinamona.

¹⁷jeg har stænket min Seng med Myrra, med Aloe og med Kanelbark;

¹⁸Haere mai, kia whaowhina taua ki te aroha, a ao noa; kia ora o taua ngakau i te aroha.

¹⁸kom, lad os svælge til Daggry i Vellyst, beruse os i Elskovs Lyst!

¹⁹Kahore hoki taku tane i te whare: kua riro ia, he haere tawhiti:

¹⁹Thi Manden er ikke hjemme, - på Langfærd er han draget;

²⁰I maua atu e ia he putea moni i tona ringa; ka hoki mai ano ia i te kowhititanga o te marama.

²⁰Pengepungen tog han med, ved Fuldmåne kommer han hjem!"

²¹He maha no ana korero whakawai, riro ana ia i a ia ki tana; na te whakapati a ona ngutu ka kumea atu ia e ia.

²¹Hun lokked ham med mange fagre Ord, forførte ham med sleske Læber;

²²Haere tonu ia i muri i a ia, ano he kau e haere ana kia patua, he kuware ranei e haere ana ki nga rakau here waewae e whiua ai te he;

²²tankeløst følger han hende som en Tyr, der føres til Slagtning, som en Hjort, der løber i Nettet,

²³A tu noa te tao ki tona ate puta rawa; rite tonu ia ki te manu e hohoro ana ki te mahanga, te mohio he matenga tera mona.

²³til en Pil gennemborer dens Lever, som en Fugl, der falder i Snaren, uden at vide, det gælder dens Liv.

²⁴¶ No reira, e aku tamariki, whakarongo ki ahau, maharatia nga kupu a toku mangai.

²⁴Hør mig da nu, min Søn, og lyt til min Munds Ord!

²⁵Kei peau ke tou ngakau ki ona ara, kei kotiti ke ki ona huarahi.

²⁵Ej bøje du Hjertet til hendes Veje, far ikke vild på hendes Stier;

²⁶He tokomaha hoki nga tangata i tu, i hinga i a ia, ae ra, he ope nui rawa tana i patu ai.

²⁶thi mange ligger slagne, hvem hun har fældet, og stor er Hoben, som hun slog ihjel.

²⁷He huarahi tona whare ki te reinga, e anga ana ki raro ki nga ruma o te mate.

²⁷Hendes Hus er Dødsrigets Veje, som fører til Dødens Kamre.