¹¶ Na Horomona. Homai, e te Atua, au whakaritenga ki te kingi, me tou tika ki te tama a te kingi.

¹(Af Salomo.) Gud, giv Kongen din ret, Kongesønnen din retfærd,

²¶ Mana e whakawa tou iwi i runga i te tika, au rawakore i runga i te whakawa tika.

²så han dømmer dit Folk med Retfærdighed og dine arme med Ret!

³Ka kawea mai e nga maunga te rongo mau ki te iwi, e nga pukepuke i runga i te tika.

³Da bærer Bjerge og Høje Fred for Folket i Retfærd.

⁴Ka whakawa ia mo nga ware o te iwi: ka whakaorangia e ia nga tamariki a te rawakore; mongamonga noa i a ia te kaitukino.

⁴De arme blandt Folket skaffer han Ret, han bringer de fattige Frelse, og han slår Voldsmanden ned.

⁵I te ra e mau ana, i te marama hoki, ka pera te mau o to ratou wehi ki a koe i nga whakatupuranga katoa.

⁵Han skal leve, så længe Solen lyser og Månen skinner, fra Slægt til Slægt.

⁶E heke iho ia ano he ua ki runga ki te kotinga tarutaru, me nga ua e whakamakuku nei i te whenua.

⁶Han kommer som Regn på slagne Enge, som Regnskyl, der væder Jorden;

⁷Ka tupu te tangata tika i ona ra: tona roa ano o te ata noho, a kore noa te marama.

⁷i hans dage blomstrer Retfærd, og dyb Fred råder, til Månen forgår.

⁸Ka kingi ia i tenei moana, a tae noa ki tetahi moana, i te awa, a nga pito atu ano o te whenua.

⁸Fra Hav til Hav skal han herske, fra Floden til Jordens Ender;

⁹Ka piko ki tona aroaro te hunga o te koraha: a ka mitimiti ona hoariri i te puehu.

⁹hans Avindsmænd bøjer knæ for ham, og hans Fjender slikker Støvet;

¹⁰Ka maua mai he hakari e nga kingi o Tarahihi, o nga motu: ka kawea mai he tahua e nga kingi o Hepa, o Tepa.

¹⁰Konger fra Tarsis og fjerne Strande frembærer Gaver, Sabas og Sebas Konger kommer med Skat;

¹¹Ae, ka koropiko nga kingi katoa ki a ia: ka mahi nga iwi katoa ki a ia.

¹¹alle Konger skal bøje sig for ham, alle Folkene være hans Tjenere.

¹²Ka ora hoki i a ia te rawakore ua tangi atu, te ware hoki me te tangata kahore nei ona kaiawhina.

¹²Thi han skal redde den fattige, der skriger om Hjælp, den arme, der savner en Hjælper,

¹³E tohu ia i te tangata iti, i te rawakore; ka ora ano i a ia nga wairua o nga rawakore.

¹³ynkes over ringe og fattig og frelse fattiges Sjæle;

¹⁴Ka hokona e ia to ratou wairua i roto i te tukino, i te tutu, he mea utu nui hoki o ratou toto ki tana titiro.

¹⁴han skal fri deres Sjæle fra Uret og vold, deres Blod er dyrt i hans Øjne.

¹⁵A e ora ratou; ka hoatu ano ki a ia he koura no Hepa: ka tukua tonutia hoki te inoi mona; ka whakapaingia ia i tenei ra, i tenei ra.

¹⁵Måtte han leve og Guld fra Saba gives ham! De skal bede for ham bestandig, velsigne ham Dagen igennem.

¹⁶He kutanga witi tera i runga i te whenua, i te tihi o nga maunga; ngarue ana ona hua, ano ko Repanona, a ka rite te tupu o nga tangata o te pa ki to te tarutaru o te whenua.

¹⁶Korn skal der være i Overflod i Landet, på Bjergenes Top; som Libanon skal dets Afgrøde bølge og Folk spire frem af Byen som Jordens Urter.

¹⁷Ka mau tonu tona ingoa ake ake; ka rite tona ingoa ki te ra te pumau: kei roto i a ia te manaaki mo te tangata; ka korerotia tona koa e nga iwi katoa.

¹⁷Velsignet være hans Navn evindelig, hans Navn skal leve, mens Solen skinner. Ved ham skal man velsigne sig, alle Folk skal prise ham lykkelig!

¹⁸¶ Kia whakapaingia a Ihowa, te Atua, te Atua o Iharaira: ko ia nei anake hei mahi i nga mahi whakamiharo;

¹⁸Lovet være Gud HERREN, Israels Gud som ene gør Undergerninger,

¹⁹Kia whakapaingia ano tona ingoa kororia mo ake tonu atu; kia ki katoa hoki te whenua i tona kororia. Amine, ae Amine.

¹⁹og lovet være hans herlige Navn evindelig; al Jorden skal fyldes af hans Herlighed. Amen, Amen!

²⁰Ko te mutunga tenei o nga inoi a Rawiri, a te tama a Hehe.

²⁰Her ender Davids, Isajs Søns, Bønner.