¹Da tok Bildad fra Suah til orde og sa:

¹Bildad iz Šuaha progovori tad i reče:

²Når vil I dog engang sette en grense for eders ord? Bli først forstandige, så kan vi tale sammen.

²"Kada kaniš obuzdat' svoje besjede? Opameti se sad da razgovaramo!

³Hvorfor er vi aktet som fe? Hvorfor er vi urene i eders øine?

³Zašto nas držiš za stoku nerazumnu, zar smo životinje u tvojim očima?

⁴Å du som sønderriver dig selv din vrede! Mon jorden for din skyld skal lates øde, og en klippe rokkes fra sitt sted?

⁴O ti, koji se od jarosti razdireš, hoćeš li da zemlja zbog tebe opusti da iz svoga mjesta iskoče pećine?

⁵Like fullt skal den ugudeliges lys utslukkes, og hans ilds lue skal ikke skinne.

⁵Al' ugasit će se svjetlost opakoga, i neće mu sjati plamen na ognjištu.

⁶Lyset skal formørkes i hans telt og hans lampe utslukkes over ham.

⁶Potamnjet će svjetlo u njegovu šatoru i nad njime će se utrnut' svjetiljka.

⁷Hans kraftige skritt skal bli innsnevret, og hans eget råd styrte ham;

⁷Krepki mu koraci postaju sputani, o vlastite on se spotiče namjere.

⁸for han kommer inn i et garn med sine føtter, og han vandrer på et nett.

⁸Jer njegove noge vode ga u zamku, i evo ga gdje već korača po mreži.

⁹En snare griper om hans hæl, et rep tar fatt i ham.

⁹Tanka mu je zamka nogu uhvatila, i evo, užeta čvrsto ga pritežu.

¹⁰Skjult i jorden er det garn han fanges i, og fellen ligger på hans vei.

¹⁰Njega vreba omča skrivena na zemlji, njega čeka klopka putem kojim hodi.

¹¹Redsler forferder ham rundt om og jager ham hvor han setter sin fot.

¹¹Odasvuda strahovi ga prepadaju, ustopice sveudilj ga proganjaju.

¹²Av sult blir hans kraft fortært, og ulykke står ferdig ved hans side.

¹²Glad je požderala svu snagu njegovu, nesreća je uvijek o njegovu boku.

¹³Hans hud fortæres stykke for stykke, dødens førstefødte* fortærer hans lemmer. / {* d.e. sykdom som volder døden.}

¹³Boleština kobna kožu mu razjeda, prvenac mu smrti nagriza udove.

¹⁴Han rives bort fra sitt telt, som han setter sin lit til, og du lar ham dra avsted til redslenes konge.

¹⁴Njega izvlače iz šatora njegova da bi ga odveli vladaru strahota.

¹⁵Folk som ikke hører ham til, bor i hans telt; det strøes svovel over hans bosted.

¹⁵U njegovu stanu tuđinac stanuje, po njegovu domu prosipaju sumpor.

¹⁶Nedentil tørkes hans røtter bort, og oventil visner hans grener.

¹⁶Odozdo se suši njegovo korijenje, a odozgo grane sve mu redom sahnu.

¹⁷Hans minne er blitt borte i landet, og hans navn nevnes ikke mere ute på marken.

¹⁷Spomen će se njegov zatrti na zemlji, njegovo se ime s lica zemlje briše.

¹⁸Han støtes fra lys ut i mørke, han jages bort fra jorderike.

¹⁸Iz svjetlosti njega u tminu tjeraju, izagnat' ga hoće iz kruga zemaljskog.

¹⁹Han har ikke barn og ikke efterkommere blandt sitt folk, og det finnes ingen i hans boliger som har sloppet unda.

¹⁹U rodu mu nema roda ni poroda, nit' preživjela na njegovu ognjištu.

²⁰Over hans dag* forferdes de som bor i Vesten, og de som bor i Østen, gripes av redsel. / {* d.e. hans undergangs dag.}

²⁰Sudba je njegova Zapad osupnula, i čitav je Istok obuzela strepnja.

²¹Just således går det med den urettferdiges boliger, og således med hjemmet til den som ikke kjenner Gud.

²¹Evo, takav usud snalazi zlikovca i dom onog koji ne priznaje Boga."