¹Da tok Job til orde og sa:

¹Job progovori i reče:

²Hør aktsomt på mitt ord og la dette være den trøst I yder mig!

²"Slušajte, slušajte dobro što ću reći, utjehu mi takvu barem udijelite.

³Tål mig, så jeg kan få tale, og når jeg har talt, kan du spotte.

³Otrpite da riječ jednu ja izrečem, kad završim, tad se rugajte slobodno.

⁴Mon min klage gjelder et menneske? Eller hvorfor skulde min ånd ikke bli utålmodig?

⁴Zar protiv čovjeka dižem ja optužbu? Kako da strpljenje onda ne izgubim?

⁵Vend eder til mig og bli forferdet og legg hånd på munn!

⁵Pogledajte na me: užas će vas spopast', rukom ćete svoja zakloniti usta;

⁶Kommer jeg det i hu, så forferdes jeg, og mitt kjød gripes av skjelving.

⁶pomislim li na to, prestravim se i sam i čitavim svojim tad protrnem tijelom.

⁷Hvorfor blir de ugudelige i live, blir gamle og tiltar endog i velmakt?

⁷Zašto na životu ostaju zlikovci i, što su stariji, moćniji bivaju?

⁸De ser sine barn trives omkring sig, og sine efterkommere har de for sine øine.

⁸Potomstvo njihovo s njima napreduje a izdanci im se množe pred očima.

⁹Deres hus er sikre mot redsler, og Guds ris kommer ikke over dem.

⁹Strah nikakav kuće njihove ne mori i šiba ih Božja ostavlja na miru.

¹⁰Hans okse parrer sig og spiller ikke, hans ku kalver og kaster ikke i utide.

¹⁰Njihovi bikovi plode pouzdano, krave im se tele i ne jalove se.

¹¹De slipper sine barn ut som småfeet, og deres smågutter hopper omkring.

¹¹K'o jagnjad djeca im slobodno skakuću, veselo igraju njihovi sinovi.

¹²De synger til tromme og citar, og de gleder sig ved fløitens lyd.

¹²Oni pjevaju uz harfe i bubnjeve i vesele se uz zvukove svirale.

¹³De lever sine dager i lykke, og i et øieblikk farer de ned til dødsriket.

¹³Dane svoje završavaju u sreći, u Podzemlje oni silaze spokojno.

¹⁴Og dog sa de til Gud: Vik fra oss! Vi har ikke lyst til å kjenne dine veier.

¹⁴A govorili su Bogu: 'Ostavi nas, ne želimo znati za tvoje putove!

¹⁵Hvad er den Allmektige, at vi skulde tjene ham, og hvad gagn skulde vi ha av å vende oss til ham med bønn?

¹⁵TÓa tko je Svesilni da njemu služimo i kakva nam korist da ga zazivamo?'

¹⁶Ja*, men deres lykke står ikke i deres egen hånd. - **De ugudeliges tanker er langt fra mine tanker. / {* vil I si.} / {** Her begynner Jobs svar.}

¹⁶Zar svoju sreću u ruci ne imahu, makar do Njega ne drže ništa oni?

¹⁷Hvor ofte utslukkes vel de ugudeliges lampe, og hvor ofte hender det at ulykke kommer over dem? Hvor ofte tildeler han dem vel smerter i sin vrede?

¹⁷Zar se luč opakog kada ugasila? Zar se na njega oborila nesreća? Zar mu u gnjevu svom On skroji sudbinu?

¹⁸Hvor ofte blir de vel som strå for vinden, som agner stormen fører bort?

¹⁸Zar je kao slama na vjetru postao, kao pljeva koju vihor svud raznosi?

¹⁹Men Gud* gjemmer hans straff til hans barn. - **Ja, men han burde straffe ham selv, så han fikk kjenne det. / {* vil I si.} / {** Dette er Jobs svar.}

¹⁹Hoće l' ga kaznit' Bog u njegovoj djeci? Ne, njega nek' kazni da sam to osjeti!

²⁰Med egne øine burde han få se sin undergang, og av den Allmektiges vrede burde han få drikke selv.

²⁰Vlastitim očima nek' rasap svoj vidi, neka se napije srdžbe Svesilnoga!

²¹For hvad bryr han sig om sitt hus efter sin død, når hans måneders tall er ute?

²¹TÓa što poslije smrti on za dom svoj mari kad će se presjeć' niz njegovih mjeseci?

²²Vil nogen lære Gud visdom, han som dømmer de høieste*? / {* d.e. englene.}

²²Ali tko će Boga učiti mudrosti, njega koji sudi najvišim bićima?

²³Den ene dør midt i sin velmakt, helt trygg og rolig;

²³Jedan umire u punom blagostanju, bez briga ikakvih, u potpunom miru,

²⁴hans kar var fulle av melk, og margen i hans ben var saftfull.

²⁴bokova od pretiline otežalih i kostiju sočne moždine prepunih.

²⁵Den andre dør med sorg i hjertet og har aldri nytt nogen lykke.

²⁵A drugi umire s gorčinom u duši, nikad nikakve ne okusivši sreće.

²⁶Begge ligger de i støvet, og makk dekker dem.

²⁶Obojica leže zajedno u prahu, crvi ih jednako prekrivaju oba.

²⁷Se, jeg kjenner eders tanker og de onde råd hvormed I gjør urett mot mig;

²⁷O, znam dobro kakve vaše su namjere, kakve zlosti protiv mene vi snujete.

²⁸for I sier: Hvor er tyrannens hus, og hvor er det telt de ugudelige bor i?

²⁸Jer pitate: 'Gdje je kuća plemićeva, šator u kojem stanovahu opaki?'

²⁹Har I aldri spurt dem som har faret vidt omkring? Og I vil vel ikke forkaste deres vidnesbyrd,

²⁹Niste li na cesti putnike pitali, zar njihovo svjedočanstvo ne primate:

³⁰at den onde spares på ulykkens dag, på vredens dag føres han unda.

³⁰'Opaki je u dan nesreće pošteđen i u dan Božje jarosti veseo je.'

³¹Hvem foreholder ham hans ferd like i hans ansikt? og når han gjør noget, hvem gjengjelder ham det?

³¹Al' na postupcima tko će mu predbacit' i tko će mu vratit' što je počinio?

³²Til graven bæres han med ære, og over gravhaugen holder de vakt.

³²A kad ga na kraju na groblje odnesu, na grobni mu humak postavljaju stražu.

³³Søt er hans hvile i dalens muld, og alle mennesker vandrer i hans spor, og det er ikke tall på dem som har gått foran ham.

³³Lake su mu grude zemlje u dolini dok za njime ide čitavo pučanstvo.

³⁴Hvor kan I da trøste mig med så tom en trøst? Av eders svar blir det bare troløshet tilbake.

³⁴O, kako su vaše utjehe isprazne! Kakva su prijevara vaši odgovori!"