1Da tok Elifas fra Teman til orde og sa:
1Elifaz Temanac progovori tad i reče:
2Kan vel en mann være til gagn for Gud? Nei, bare sig selv gagner den forstandige.
2"Zar Bogu koristan može biti čovjek? TÓa tko je mudar, sebi samom koristi.
3Er det til nogen nytte for den Allmektige at du er rettferdig, eller til nogen vinning at du vandrer ulastelig?
3Zar je Svesilnom milost što si pravedan i zar mu je dobit što si neporočan?
4Er det for din gudsfrykts skyld han refser dig eller går i rette med dig?
4Ili te zbog tvoje pobožnosti kara i zato se hoće s tobom parničiti?
5Er ikke din ondskap stor og dine misgjerninger uten ende?
5Nije l' to zbog zloće tvoje prevelike i zbog bezakonja kojim broja nema?
6Du tok jo pant av dine brødre uten grunn og drog klærne av de nakne.
6Od braće si brao nizašto zaloge i s golih si ljudi svlačio haljine;
7Du gav ikke den trette vann å drikke, og den sultne nektet du brød.
7ti nisi žednoga vodom napojio, uskraćivao si kruh izgladnjelima;
8Men den som gikk frem med vold, han fikk landet i eie, og den som var høit aktet, bodde i det.
8otimao si od siromaha zemlju da bi na njoj svog nastanio ljubimca;
9Enker har du latt fare tomhendt, og farløses armer blev knust.
9puštao si praznih ruku udovice i siročadi si satirao ruku.
10Derfor er det snarer rundt omkring dig, og en hastig redsel forferder dig.
10Eto zašto tebe mreže sad sapinju, zašto te strahovi muče iznenadni.
11Eller ser du ikke mørket og den vannflom som dekker dig?
11Svjetlost ti mrak posta i ništa ne vidiš, vode su duboke tebe potopile.
12Er ikke Gud høi som himmelen? Og se de øverste stjerner, hvor høit de står!
12Zar Bog nije u visini nebeskoj i zar zvijezdama tjeme on ne vidi?
13Og du sier: Hvad vet Gud? Kan han vel dømme gjennem mørket?
13Ali ti kažeš: 'Što Bog može znati? Kroz oblak tmasti zar što razabire?
14Skyene er et dekke for ham, så han ikke ser noget, og på himmelens hvelving vandrer han.
14Oblaci pogled njegov zaklanjaju, i rubom kruga on hoda nebeskog.'
15Vil du følge den sti som syndens menn vandret på i de gamle dager,
15TÓa kaniš li se drevnog držat' puta kojim su išli ljudi nepravedni?
16de som blev bortrykket før tiden, og under hvis føtter grunnen fløt bort som en strøm,
16Prije vremena nestadoše oni, bujica im je temelje raznijela.
17de menn som sa til Gud: Vik fra oss, og som spurte hvad den Allmektige vel skulde kunne gjøre for dem,
17Zborahu Bogu: 'Nas se ti ostavi! Što nam Svesilni učiniti može?'
18enda han hadde fylt deres hus med det som var godt? - Men de ugudeliges tanker er lang fra mine tanker. -
18A on im je dom punio dobrima makar do njega ne držahu ništa.
19De rettferdige så det* og gledet sig, og de uskyldige spottet dem: / {* JBS 22, 16.}
19Videć' im propast, klikću pravednici, neporočni se njima izruguju:
20Sannelig, våre fiender er tilintetgjort, og ild har fortært deres overflod.
20'Gle, propadoše protivnici naši, što od njih osta, vatra im proždrije!"
21Forlik dig nu med ham, så vil du få fred! Og så skal lykke times dig.
21S Bogom ti se sprijatelji i pomiri, i vraćena će ti opet biti sreća.
22Ta imot lærdom av hans munn og legg dig hans ord på hjerte!
22Ded prihvati Zakon iz njegovih usta, u srce svoje riječ njegovu usadi.
23Vender du om til den Allmektige, da skal din lykke bli bygget op igjen; men du må få urett bort fra dine telt.
23Ako se raskajan vratiš Svesilnome i nepravdu iz svog šatora odstraniš,
24Kast ditt gull i støvet og ditt Ofir-gull blandt bekkenes stener!
24tad ćeš odbaciti zlato u prašinu i ofirsko blago u šljunak potočni.
25Så skal den Allmektige være ditt gull, være som dynger av sølv for dig,
25Svesilni će postat' tvoje suho zlato, on će biti tvoje gomile srebrene.
26for da skal du glede dig i den Allmektige og løfte ditt åsyn til Gud.
26Da, Svesilni bit će tvoje radovanje, i lice ćeš k Bogu dizati slobodno.
27Du skal bede til ham, og han skal høre dig, og du skal opfylle dine løfter,
27Molit ćeš mu se, i uslišat će tebe, ispunit ćeš što si mu zavjetovao.
28og setter du dig noget fore, da skal det lykkes for dig, og over dine veier skal det skinne lys;
28Što god poduzeo, sve će ti uspjeti, i putove će ti obasjavat' svjetlost.
29når de fører nedover, skal du si: Opover! Han skal frelse den som slår sitt øie ned;
29Jer, on ponizuje ponos oholima, dok u pomoć smjernim očima pritječe.
30han skal redde endog den som ikke er uskyldig; ved dine henders renhet skal han bli reddet*. / {* når du beder for ham. 1TI 2, 8. JAK 5 16.}
30Iz nevolje on izbavlja nevinoga; i tebe će spasit' tvoje čiste ruke."