¹Jager du rov for løvinnen, og metter du de grådige ungløver,

¹Znaš li kako se legu divokoze? Vidje li kako se mlade košute?

²når de dukker sig ned i sine huler og ligger på lur i krattet?

²Izbroji li koliko nose mjeseci, znaš li u koje doba se omlade?

³Hvem lar ravnen finne sin mat, når dens unger skriker til Gud og farer hit og dit uten føde?

³Sagnuvši se, polegu lanad svoju i breme usred pustinje odlažu,

⁴Kjenner du tiden når stengjetene føder, og gir du akt på hindenes veer?

⁴a kad im porod ojača, poraste, ostave ga i ne vraćaju mu se.

⁵Teller du månedene til de skal bære, og vet du tiden når de føder?

⁵Tko dade divljem magarcu slobodu i tko to oglav skinu njemu s glave?

⁶De bøier sig, føder sine unger og blir fri for sine smerter.

⁶U zavičaj mu dadoh ja pustinju i polja slana da ondje živuje.

⁷Deres unger blir kraftige og vokser op ute på marken; de løper bort og kommer ikke tilbake til dem.

⁷Buci gradova on se podruguje i ne sluša goničevih povika.

⁸Hvem har gitt villeslet dets frihet, hvem løste dets bånd,

⁸Luta brdima, svojim pašnjacima, u potrazi za zeleni svakakvom.

⁹det som jeg gav ørkenen til hus og saltmoen til bolig?

⁹Možeš li slugom učinit' bivola, zadržat' ga noć jednu za jaslama?

¹⁰Det ler av byens ståk og styr; driverens skjenn slipper det å høre.

¹⁰Možeš li njega za brazdu prikovat' da ralo vuče po docima tvojim?

¹¹Hvad det leter op på fjellene, er dets beite, og det søker efter hvert grønt strå.

¹¹Možeš li se osloniti na njega jer je njegova snaga prevelika i prepustit' mu težak svoj posao?

¹²Har vel villoksen lyst til å tjene dig? Vil den bli natten over ved din krybbe?

¹²Misliš li tebi da će se vratiti i na gumno ti dotjerati žito?

¹³Kan du binde villoksen med rep til furen*? Vil den harve dalene efter dig? / {* d.e. tvinge den til å følge plogfuren.}

¹³Krilima svojim noj trepće radosno, iako krila oskudnih i perja.

¹⁴Kan du stole på den, fordi dens kraft er så stor, og kan du overlate den ditt arbeid?

¹⁴On svoja jaja na zemlji ostavlja, povjerava ih pijesku da ih grije,

¹⁵Kan du lite på at den fører din grøde hjem, og at den samler den til din treskeplass?

¹⁵ne mareć' što ih zgazit' može noga ili nekakva divlja zvijer zgnječiti.

¹⁶Strutsen flakser lystig med vingene; men viser dens vinger og fjær moderkjærlighet?

¹⁶S nojićima k'o s tuđima postupa; što mu je trud zaludu, on ne mari.

¹⁷Nei, den overlater sine egg til jorden og lar dem opvarmes i sanden,

¹⁷Jer Bog je njega lišio pameti, nije mu dao nikakva razbora.

¹⁸og den glemmer at en fot kan klemme dem itu, og markens ville dyr trå dem i stykker.

¹⁸Ali kada na let krila raširi, tada se ruga konju i konjaniku.

¹⁹Den er hård mot sine unger, som om de ikke var dens egne; den er ikke redd for at dens møie skal være spilt.

¹⁹Zar si ti konja obdario snagom zar si mu ti vrat grivom ukrasio?

²⁰For Gud nektet den visdom og gav den ingen forstand.

²⁰Zar ti činiš da skače k'o skakavac, da u strah svakog nagoni hrzanjem?

²¹Men når den flakser i været, ler den av hesten og dens rytter.

²¹Kopitom zemlju veselo raskapa, neustrašivo srlja na oružje.

²²Gir du hesten styrke? Klær du dens hals med bevrende man?

²²Strahu se ruga, ničeg se ne boji, ni pred mačem uzmaknuti neće.

²³Lar du den springe som gresshoppen? Dens stolte fnysen er forferdelig.

²³Na sapima mu zvekeće tobolac, koplje sijeva i ubojna sulica.

²⁴Den skraper i jorden og gleder sig ved sin kraft; så farer den frem mot væbnede skarer.

²⁴Bijesan i nestrpljiv guta prostore; kad rog zasvira, tko će ga zadržat':

²⁵Den ler av frykten og forferdes ikke, og den vender ikke om for sverd.

²⁵na svaki zvuk roga on zarže: Ha! Izdaleka on ljuti boj već njuši, viku bojnu i poklič vojskovođa.

²⁶Over den klirrer koggeret, blinkende spyd og lanse.

²⁶Zar po promislu tvojem lijeće soko i prema jugu krila svoja širi?

²⁷Med styr og ståk river den jorden op, og den lar sig ikke stagge når krigsluren lyder.

²⁷Zar se na nalog tvoj diže orao i vrh timora gnijezdo sebi vije?

²⁸Hver gang luren lyder, sier den: Hui! Og langt borte værer den striden, høvedsmenns tordenrøst og hærskrik.

²⁸Na litici on stanuje i noćÄi, na grebenima vrleti visokih.

²⁹Skyldes det din forstand at høken svinger sig op og breder ut sine vinger mot Syden?

²⁹Odatle na plijen netremice vreba, oči njegove vide nadaleko.

³⁰Er det på ditt bud at ørnen flyver så høit, og at den bygger sitt rede oppe i høiden?

³⁰Krvlju se hrane njegovi orlići; gdje je ubijenih, tamo je i on."

³¹Den bor på berget og har nattely der, på tind og nut.

³²Derfra speider den efter føde; langt bort skuer dens øine.

³³Dens unger drikker blod, og hvor der er lik, der er den.

³⁴Og Herren blev ved å svare Job og sa:

³⁵Vil du som klandrer den Allmektige, vil du trette med ham? Du som laster Gud, må svare på dette!

³⁶Da svarte Job Herren og sa:

³⁷Nei, jeg er for ringe; hvad skulde jeg svare dig? Jeg legger min hånd på min munn.

³⁸En gang har jeg talt, men jeg tar ikke mere til orde - ja to ganger, men jeg gjør det ikke mere.