¹Eftersom mange har tatt sig fore å sette op en fortelling om de ting som er fullbyrdet iblandt oss,

¹Kad već mnogi poduzeše sastaviti izvješće o događajima koji se ispuniše među nama -

²således som de som fra først av var øienvidner og blev ordets tjenere, har overgitt oss det,

²kako nam to predadoše oni koji od početka bijahu očevici i sluge Riječi -

³så har også jeg foresatt mig, efterat jeg nøie har gransket alt sammen fra først av, å nedskrive det i sammenheng for dig, gjæveste Teofilus,

³pošto sam sve, od početka, pomno ispitao, naumih i ja tebi, vrli Teofile, sve po redu napisati

⁴forat du kan lære å kjenne hvor pålitelige de lærdommer er som du er oplært i.

⁴da se tako osvjedočiš o pouzdanosti svega u čemu si poučen.

⁵I de dager da Herodes var konge i Jødeland, var det en prest ved navn Sakarias, av Abias skifte, og han hadde en hustru av Arons døtre, og hennes navn var Elisabet.

⁵U dane Heroda, kralja judejskoga, bijaše neki svećenik imenom Zaharija iz razreda Abijina. Žena mu bijaše od kćeri Aronovih, a ime joj Elizabeta.

⁶De var begge rettferdige for Gud, og vandret ulastelig i alle Herrens bud og forskrifter.

⁶Oboje bijahu pravedni pred Bogom: živjeli su besprijekorno po svim zapovijedima i odredbama Gospodnjim.

⁷Og de hadde ikke barn; for Elisabet var ufruktbar, og de var begge kommet langt ut i årene.

⁷No nisu imali djeteta jer Elizabeta bijaše nerotkinja, a oboje već poodmakle dobi.

⁸Men det skjedde mens han gjorde prestetjeneste for Gud, da raden var kommet til hans skifte,

⁸Dok je Zaharija jednom po redu svoga razreda obavljao svećeničku službu pred Bogom,

⁹at det efter preste-tjenestens sedvane tilfalt ham å gå inn i Herrens tempel og ofre røkelse;

⁹ždrijebom ga zapade po bogoslužnom običaju da uđe u Svetište Gospodnje i prinese kad.

¹⁰og hele folkemengden stod utenfor og bad i røkofferets stund.

¹⁰Za vrijeme kađenice sve je ono mnoštvo naroda vani molilo.

¹¹Da åpenbarte en Herrens engel sig for ham og stod på høire side av røkoffer-alteret.

¹¹A njemu se ukaza anđeo Gospodnji. Stajao je s desne strane kadionoga žrtvenika.

¹²Og da Sakarias så ham, blev han forferdet, og frykt falt på ham.

¹²Ugledavši ga, Zaharija se prepade i strah ga spopade.

¹³Men engelen sa til ham: Frykt ikke, Sakarias! din bønn er hørt, og din hustru Elisabet skal føde dig en sønn, og du skal kalle ham Johannes;

¹³No anđeo mu reče: "Ne boj se, Zaharija! Uslišana ti je molitva: žena će ti Elizabeta roditi sina. Nadjenut ćeš mu ime Ivan.

¹⁴og han skal bli dig til glede og fryd, og mange skal glede sig over hans fødsel.

¹⁴Bit će ti radost i veselje i rođenje će njegovo mnoge obradovati.

¹⁵For han skal være stor for Herren, og han skal ikke drikke vin og sterk drikk, og han skal fylles med den Hellige Ånd like fra mors liv;

¹⁵Bit će doista velik pred Gospodinom. Ni vina ni drugoga opojnog pića neće piti. Duha Svetoga bit će pun već od majčine utrobe.

¹⁶og han skal omvende mange av Israels barn til Herren deres Gud,

¹⁶Mnoge će sinove Izraelove obratiti Gospodinu, Bogu njihovu.

¹⁷og han skal gå i forveien for ham i Elias' ånd og kraft, for å vende fedres hjerter til barn og ulydige til rettferdiges sinnelag, for å berede Herren et velskikket folk.

¹⁷Ići će pred njim u duhu i sili Ilijinoj da obrati srce otaca k sinovima i nepokorne k razumnosti pravednih te spremi Gospodinu narod pripravan."

¹⁸Og Sakarias sa til engelen: Hvorav skal jeg vite dette? Jeg er jo en gammel mann, og min hustru er langt ute i årene.

¹⁸Nato Zaharija reče anđelu: "Po čemu ću ja to razaznati. Ta star sam i žena mi poodmakle dobi."

¹⁹Og engelen svarte ham: Jeg er Gabriel, som står for Guds åsyn, og jeg er utsendt for å tale til dig og forkynne dig dette glade budskap;

¹⁹Anđeo mu odgovori: "Ja sam Gabriel koji stojim pred Bogom. Poslan sam da govorim s tobom i da ti donesem ovu radosnu poruku.

²⁰og se, du skal bli målløs, og ikke kunne tale før den dag da dette skjer, fordi du ikke trodde mine ord, som skal fullbyrdes i sin tid.

²⁰I evo, budući da nisi povjerovao mojim riječima, koje će se ispuniti u svoje vrijeme, zanijemjet ćeš i nećeš moći govoriti do dana dok se to ne zbude."

²¹Og folket stod og ventet på Sakarias, og de undredes over at han blev så lenge i templet.

²¹Narod je iščekivao Zahariju i čudio se što se toliko zadržao u Svetištu.

²²Men da han kom ut, kunde han ikke tale til dem, og de skjønte at han hadde sett et syn i templet, og han nikket til dem, og var og blev stum.

²²Kad je napokon izašao, nije im mogao ništa reći pa zaključiše da je u Svetištu imao viđenje. Nastojao im se doduše izraziti znakovima, ali osta nijem.

²³Og det skjedde da hans tjenestedager var til ende, da drog han hjem til sitt hus.

²³Kad se navršiše dani njegove službe, otiđe kući.

²⁴Men efter disse dager blev hans hustru Elisabet fruktsommelig, og hun trakk sig tilbake i ensomhet i fem måneder, og sa:

²⁴Nakon tih dana zatrudnje Elizabeta, njegova žena. Krila se pet mjeseci govoreći:

²⁵Så har Herren gjort med mig i de dager da han så til mig for å bortta min vanære iblandt menneskene.

²⁵"Evo, to mi je učinio Gospodin u dane kad mu se svidje skinuti s mene sramotu među ljudima."

²⁶Men i den sjette måned blev engelen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilea som heter Nasaret,

²⁶U šestome mjesecu posla Bog anđela Gabriela u galilejski grad imenom Nazaret

²⁷til en jomfru som var trolovet med en mann ved navn Josef, av Davids hus, og jomfruens navn var Maria.

²⁷k djevici zaručenoj s mužem koji se zvao Josip iz doma Davidova; a djevica se zvala Marija.

²⁸Og engelen kom inn til henne og sa: Vær hilset, du benådede! Herren er med dig; velsignet er du blandt kvinner!

²⁸Anđeo uđe k njoj i reče: "Zdravo, milosti puna! Gospodin s tobom!"

²⁹Men hun blev forferdet over hans ord, og grundet på hvad dette skulde være for en hilsen.

²⁹Na tu se riječ ona smete i stade razmišljati kakav bi to bio pozdrav.

³⁰Og engelen sa til henne: Frykt ikke, Maria! for du har funnet nåde hos Gud;

³⁰No anđeo joj reče: "Ne boj se, Marijo! Ta našla si milost u Boga.

³¹og se, du skal bli fruktsommelig og føde en sønn, og du skal kalle ham Jesus.

³¹Evo, začet ćeš i roditi sina i nadjenut ćeš mu ime Isus.

³²Han skal være stor og kalles den Høiestes Sønn, og Gud Herren skal gi ham hans far Davids trone,

³²On će biti velik i zvat će se Sin Svevišnjega. Njemu će Gospodin Bog dati prijestolje Davida, oca njegova,

³³og han skal være konge over Jakobs hus evindelig, og det skal ikke være ende på hans kongedømme.

³³i kraljevat će nad domom Jakovljevim uvijeke i njegovu kraljevstvu neće biti kraja."

³⁴Men Maria sa til engelen: Hvorledes skal dette gå til, da jeg ikke vet av mann?

³⁴Nato će Marija anđelu: "Kako će to biti kad ja muža ne poznajem?"

³⁵Og engelen svarte henne: Den Hellige Ånd skal komme over dig, og den Høiestes kraft skal overskygge dig; derfor skal også det hellige som fødes, kalles Guds Sønn.

³⁵Anđeo joj odgovori: "Duh Sveti sići će na te i sila će te Svevišnjega osjeniti. Zato će to čedo i biti sveto, Sin Božji.

³⁶Og se, Elisabet, din slektning, har også undfanget en sønn i sin alderdom, og hun, som kaltes ufruktbar, er nu i sin sjette måned.

³⁶A evo tvoje rođakinje Elizabete: i ona u starosti svojoj zače sina. I njoj, nerotkinjom prozvanoj, ovo je već šesti mjesec.

³⁷For ingen ting er umulig for Gud.

³⁷Ta Bogu ništa nije nemoguće!"

³⁸Da sa Maria: Se, jeg er Herrens tjenerinne; mig skje efter ditt ord! Og engelen skiltes fra henne.

³⁸Nato Marija reče: "Evo službenice Gospodnje, neka mi bude po tvojoj riječi!" I anđeo otiđe od nje.

³⁹Men Maria stod op i de dager og skyndte sig til fjellbygdene, til en by i Juda,

³⁹Tih dana usta Marija i pohiti u Gorje, u grad Judin.

⁴⁰og hun kom inn i Sakarias' hus og hilste på Elisabet.

⁴⁰Uđe u Zaharijinu kuću i pozdravi Elizabetu.

⁴¹Og det skjedde da Elisabet hørte Marias hilsen, da sprang fosteret i hennes liv, og Elisabet blev fylt med den Hellige Ånd

⁴¹Čim Elizabeta začu Marijin pozdrav, zaigra joj čedo u utrobi. I napuni se Elizabeta Duha Svetoga

⁴²og ropte med høi røst og sa: Velsignet er du blandt kvinner, og velsignet er ditt livs frukt!

⁴²i povika iz svega glasa: "Blagoslovljena ti među ženama i blagoslovljen plod utrobe tvoje!

⁴³Og hvorledes times mig dette, at min Herres mor kommer til mig?

⁴³Ta otkuda meni da mi dođe majka Gospodina mojega?

⁴⁴For se, da lyden av din hilsen nådde mitt øre, sprang fosteret i mitt liv med fryd.

⁴⁴Gledaj samo! Tek što mi do ušiju doprije glas pozdrava tvojega, zaigra mi od radosti čedo u utrobi.

⁴⁵Og salig er hun som trodde; for fullbyrdes skal det som er sagt henne av Herren.

⁴⁵Blažena ti što povjerova da će se ispuniti što ti je rečeno od Gospodina!"

⁴⁶Da sa Maria: Min sjel ophøier Herren,

⁴⁶Tada Marija reče: "Veliča duša moja Gospodina,

⁴⁷og min ånd fryder sig i Gud, min frelser,

⁴⁷klikće duh moj u Bogu, mome Spasitelju,

⁴⁸han som har sett til sin tjenerinnes ringhet. For se, fra nu av skal alle slekter prise mig salig,

⁴⁸što pogleda na neznatnost službenice svoje: odsad će me, evo, svi naraštaji zvati blaženom.

⁴⁹fordi han har gjort store ting imot mig, han, den mektige, og hellig er hans navn,

⁴⁹Jer velika mi djela učini Svesilni, sveto je ime njegovo!

⁵⁰og hans miskunn er fra slekt til slekt over dem som frykter ham.

⁵⁰Od koljena do koljena dobrota je njegova nad onima što se njega boje.

⁵¹Han gjorde veldig verk med sin arm, han adspredte dem som var overmodige i sitt hjertes tanke;

⁵¹Iskaza snagu mišice svoje, rasprši oholice umišljene.

⁵²han støtte stormenn fra deres høiseter og ophøiet de små;

⁵²Silne zbaci s prijestolja, a uzvisi neznatne.

⁵³hungrige mettet han med gode gaver, og rikmenn lot han gå bort med tomme hender.

⁵³Gladne napuni dobrima, a bogate otpusti prazne.

⁵⁴Han tok sig av Israel, sin tjener, for å komme miskunn i hu

⁵⁴Prihvati Izraela, slugu svoga, kako obeća ocima našim:

⁵⁵- således som han talte til våre fedre - mot Abraham og hans ætt til evig tid.

⁵⁵spomenuti se dobrote svoje prema Abrahamu i potomstvu njegovu dovijeka."

⁵⁶Og Maria blev hos henne omkring tre måneder, og vendte så hjem igjen til sitt hus.

⁵⁶Marija osta s Elizabetom oko tri mjeseca, a onda se vrati kući.

⁵⁷Men for Elisabet kom tiden da hun skulde føde, og hun fødte en sønn,

⁵⁷Elizabeti se međutim navršilo vrijeme da rodi. I porodi sina.

⁵⁸og hennes granner og frender fikk høre at Herren hadde gjort sin miskunn stor mot henne, og de gledet sig med henne.

⁵⁸Kad su njezini susjedi i rođaci čuli da joj Gospodin obilno iskaza dobrotu, radovahu se s njome.

⁵⁹Og det skjedde på den åttende dag, da kom de for å omskjære barnet, og de vilde kalle ham Sakarias efter hans far.

⁵⁹Osmoga se dana okupe da obrežu dječaka. Htjedoše ga prozvati imenom njegova oca - Zaharija,

⁶⁰Da tok hans mor til orde og sa: Nei, han skal hete Johannes.

⁶⁰no mati se njegova usprotivi: "Nipošto, nego zvat će se Ivan!"

⁶¹Og de sa til henne: Men det er jo ingen i din ætt som har dette navn.

⁶¹Rekoše joj na to: "Ta nikoga nema od tvoje rodbine koji bi se tako zvao."

⁶²De gjorde da tegn til hans far for å få vite hvad han vilde han skulde hete.

⁶²Tada znakovima upitaju oca kojim ga imenom želi prozvati.

⁶³Og han bad om en tavle og skrev disse ord: Johannes er hans navn. Og de undret sig alle.

⁶³On zaiska pločicu i napisa "Ivan mu je ime!" Svi se začude,

⁶⁴Men straks blev hans munn oplatt og hans tunge løst, og han talte og lovet Gud.

⁶⁴a njemu se umah otvoriše usta i jezik te progovori blagoslivljajući Boga.

⁶⁵Og det kom frykt på alle dem som bodde deromkring, og i alle Judeas fjellbygder talte de med hverandre om alle disse ting,

⁶⁵Strah obuze sve njihove susjede, a po svem su se Gorju judejskom razglašavali svi ti događaji.

⁶⁶og alle som hørte det, la det på hjerte og sa: Hvad skal det da bli av dette barn? For Herrens hånd var med ham.

⁶⁶I koji su god čuli, razmišljahu o tome pitajući se: "Što li će biti od ovoga djeteta?" Uistinu, ruka Gospodnja bijaše s njime.

⁶⁷Og hans far Sakarias blev fylt med den Hellige Ånd og talte profetiske ord og sa:

⁶⁷A Zaharija, otac njegov, napuni se Duha Svetoga i stade prorokovati:

⁶⁸Lovet være Herren, Israels Gud, han som så til sitt folk og forløste det!

⁶⁸"Blagoslovljen Gospodin Bog Izraelov, što pohodi i otkupi narod svoj!

⁶⁹Og han opreiste oss et frelsens horn i sin tjener Davids hus,

⁶⁹Podiže nam snagu spasenja u domu Davida, sluge svojega,

⁷⁰således som han talte gjennem sine hellige profeters munn fra fordums tid av,

⁷⁰kao što obeća na usta svetih proroka svojih odvijeka:

⁷¹en frelse fra våre fiender og fra alle deres hånd som hater oss,

⁷¹spasiti nas od neprijatelja naših i od ruke sviju koji nas mrze;

⁷²for å gjøre miskunn mot våre fedre og komme sin hellige pakt i hu,

⁷²iskazati dobrotu ocima našim i sjetiti se svetog Saveza svojega,

⁷³den ed han svor Abraham, vår far,

⁷³zakletve kojom se zakle Abrahamu, ocu našemu: da će nam dati

⁷⁴for å fri oss av våre fienders hånd og gi oss å tjene ham uten frykt

⁷⁴te mu, izbavljeni iz ruku neprijatelja, služimo bez straha

⁷⁵i hellighet og rettferdighet for hans åsyn alle våre dager.

⁷⁵u svetosti i pravednosti pred njim u sve dane svoje.

⁷⁶Men også du, barn, skal kalles den Høiestes profet; for du skal gå frem for Herrens åsyn for å rydde hans veier,

⁷⁶A ti, dijete, prorok ćeš se Svevišnjega zvati jer ćeš ići pred Gospodinom da mu pripraviš putove,

⁷⁷for å lære hans folk frelse å kjenne ved deres synders forlatelse

⁷⁷da pružiš spoznaju spasenja narodu njegovu po otpuštenju grijeha njihovih,

⁷⁸for vår Guds miskunnelige hjertelags skyld, som lot solopgang fra det høie gjeste oss,

⁷⁸darom premilosrdnog srca Boga našega po kojem će nas pohoditi Mlado sunce s visine

⁷⁹for å lyse for dem som sitter i mørke og dødsskygge, for å styre våre føtter inn på fredens vei.

⁷⁹da obasja one što sjede u tmini i sjeni smrtnoj, da upravi noge naše na put mira."

⁸⁰Men barnet vokste og blev sterkt i ånden, og han var i ødemarkene til den dag da han blev ført frem for Israel.

⁸⁰Dječak je međutim rastao i duhom jačao. Boravio je u pustinji sve do dana svoga javnog nastupa pred Izraelom.