¹Og det skjedde i de dager at det utgikk et bud fra keiser Augustus at all verden skulde innskrives i manntall.

¹U one dane izađe naredba cara Augusta da se provede popis svega svijeta.

²Dette var den første innskrivning, i den tid Kvirinius var landshøvding i Syria.

²Bijaše to prvi popis izvršen za Kvirinijeva upravljanja Sirijom.

³Og alle gikk for å la sig innskrive, hver til sin by.

³Svi su išli na popis, svaki u svoj grad.

⁴Men også Josef drog op fra Galilea, fra byen Nasaret, til Judea, til Davids stad, som heter Betlehem, fordi han var av Davids hus og ætt,

⁴Tako i Josip, budući da je bio iz doma i loze Davidove, uziđe iz Galileje, iz grada Nazareta, u Judeju - u grad Davidov, koji se zove Betlehem -

⁵for å la sig innskrive sammen med Maria, sin trolovede, som var fruktsommelig.

⁵da se podvrgne popisu zajedno sa svojom zaručnicom Marijom koja bijaše trudna.

⁶Men det skjedde mens de var der, da kom tiden da hun skulde føde.

⁶I dok se bili ondje, navršilo joj se vrijeme da rodi.

⁷Og hun fødte sin sønn, den førstefødte, og svøpte ham og la ham i en krybbe, fordi det ikke var rum for dem i herberget.

⁷I porodi sina svoga, prvorođenca, povi ga i položi u jasle jer za njih nije bilo mjesta u svratištu.

⁸Og det var nogen hyrder der på stedet, som var ute på marken og holdt nattevakt over sin hjord.

⁸A u tom kraju bijahu pastiri: pod vedrim su nebom čuvali noćnu stražu kod svojih stada.

⁹Og se, en Herrens engel stod for dem, og Herrens herlighet lyste om dem, og de blev meget forferdet.

⁹Anđeo im Gospodnji pristupi i slava ih Gospodnja obasja! Silno se prestrašiše.

¹⁰Og engelen sa til dem: Forferdes ikke! for se, jeg forkynner eder en stor glede, som skal vederfares alt folket!

¹⁰No anđeo im reče: "Ne bojte se! Evo javljam vam blagovijest, veliku radost za sav narod!

¹¹Eder er idag en frelser født, som er Kristus, Herren, i Davids stad.

¹¹Danas vam se u gradu Davidovu rodio Spasitelj - Krist, Gospodin.

¹²Og dette skal I ha til tegn: I skal finne et barn svøpt, liggende i en krybbe.

¹²I evo vam znaka: naći ćete novorođenče povijeno gdje leži u jaslama."

¹³Og straks var det hos engelen en himmelsk hærskare, som lovet Gud og sa:

¹³I odjednom se anđelu pridruži silna nebeska vojska hvaleći Boga i govoreći:

¹⁴Ære være Gud i det høieste, og fred på jorden, i mennesker hans velbehag!

¹⁴"Slava na visinama Bogu, a na zemlji mir ljudima, miljenicima njegovim!"

¹⁵Og det skjedde da englene var faret fra dem op til himmelen, da sa hyrdene til hverandre: La oss nu gå like til Betlehem og se dette som har hendt, og som Herren har kunngjort oss!

¹⁵Čim anđeli otiđoše od njih na nebo, pastiri stanu poticati jedni druge: "Hajdemo dakle do Betlehema. Pogledajmo što se to dogodilo, događaj koji nam obznani Gospodin."

¹⁶Og de skyndte sig og kom og fant både Maria og Josef, og barnet som lå i krybben;

¹⁶I pohite te pronađu Mariju, Josipa i novorođenče gdje leži u jaslama.

¹⁷og da de hadde sett det, fortalte de dem det ord som var sagt dem om dette barn.

¹⁷Pošto sve pogledaše, ispripovijediše što im bijaše rečeno o tom djetetu.

¹⁸Og alle som hørte det, undret sig over det som blev dem sagt av hyrdene;

¹⁸A svi koji su to čuli divili se tome što su im pripovijedali pastiri.

¹⁹men Maria gjemte alle disse ord og grundet på dem i sitt hjerte.

¹⁹Marija u sebi pohranjivaše sve te događaje i prebiraše ih u svome srcu.

²⁰Og hyrdene vendte tilbake, og priste og lovet Gud for alt det de hadde hørt og sett, således som det var blitt sagt dem.

²⁰Pastiri se zatim vratiše slaveći i hvaleći Boga za sve što su čuli i vidjeli kako im je bilo rečeno.

²¹Og da åtte dager var til ende, og han skulde omskjæres, blev han kalt Jesus, det navn som engelen hadde nevnt før han blev undfanget i mors liv.

²¹Kad se navršilo osam dana da bude obrezan, nadjenuše mu ime Isus, kako ga je bio prozvao anđeo prije njegova začeća.

²²Og da deres renselses-dager efter Mose lov var til ende, førte de ham op til Jerusalem for å stille ham frem for Herren -

²²Kad se zatim po Mojsijevu Zakonu navršiše dani njihova čišćenja, poniješe ga u Jeruzalem da ga prikažu Gospodinu -

²³som det er skrevet i Herrens lov: Alt mannkjønn som åpner mors liv, skal kalles hellig for Herren -

²³kao što piše u Zakonu Gospodnjem: Svako muško prvorođenče neka se posveti Gospodinu! -

²⁴og for å gi offer, efter det som er sagt i Herrens lov, et par turtelduer eller to due-unger.

²⁴i da prinesu žrtvu kako je rečeno u Zakonu Gospodnjem: dvije grlice ili dva golubića.

²⁵Og se, det var en mann i Jerusalem ved navn Simeon, og denne mann var rettferdig og gudfryktig og ventet på Israels trøst; og den Hellige Ånd var over ham,

²⁵Živio tada u Jeruzalemu čovjek po imenu Šimun. Taj čovjek, pravedan i bogobojazan, iščekivaše Utjehu Izraelovu i Duh Sveti bijaše na njemu.

²⁶og det var åpenbaret ham av den Hellige Ånd at han ikke skulde se døden før han hadde sett Herrens salvede.

²⁶Objavio mu Duh Sveti da neće vidjeti smrti dok ne vidi Pomazanika Gospodnjega.

²⁷Han kom, drevet av Ånden, inn i templet, og da foreldrene førte barnet Jesus inn for å gjøre med ham som skikk var efter loven,

²⁷Ponukan od Duha, dođe u Hram. I kad roditelji uniješe dijete Isusa da obave što o njemu propisuje Zakon,

²⁸da tok han ham på sine armer og lovet Gud og sa:

²⁸primi ga on u naručje, blagoslovi Boga i reče:

²⁹Herre! nu lar du din tjener fare herfra i fred, efter ditt ord;

²⁹"Sad otpuštaš slugu svojega, Gospodaru, po riječi svojoj, u miru!

³⁰for mine øine har sett din frelse,

³⁰Ta vidješe oči moje spasenje tvoje,

³¹som du har beredt for alle folks åsyn,

³¹koje si pripravio pred licem svih naroda:

³²et lys til åpenbarelse for hedningene, og en herlighet for ditt folk Israel.

³²svjetlost na prosvjetljenje naroda, slavu puka svoga izraelskoga."

³³Og hans far og hans mor undret sig over det som blev talt om ham.

³³Otac njegov i majka divili se što se to o njemu govori.

³⁴Og Simeon velsignet dem, og sa til hans mor Maria: Se, denne er satt til fall og opreisning for mange i Israel, og til et tegn som blir motsagt;

³⁴Šimun ih blagoslovi i reče Mariji, majci njegovoj: "Ovaj je evo postavljen na propast i uzdignuće mnogima u Izraelu i za znak osporavan -

³⁵men også din sjel skal et sverd gjennemstinge, forat mange hjerters tanker skal bli åpenbaret.

³⁵a i tebi će samoj mač probosti dušu - da se razotkriju namisli mnogih srdaca!"

³⁶Og der var en profetinne, Anna, Fanuels datter, av Asers stamme; hun var kommet langt ut i årene, hadde levd med sin mann i syv år efter sin jomfrustand,

³⁶A bijaše neka proročica Ana, kći Penuelova, iz plemena Ašerova, žena veoma odmakla u godinama. Nakon djevojaštva živjela je s mužem sedam godina,

³⁷og nu for sig selv som enke inntil en alder av fire og åtti år; hun vek aldri fra templet, men tjente Gud med faste og bønn natt og dag.

³⁷a sama kao udovica do osamdeset i četvrte. Nije napuštala Hrama, nego je postovima i molitvama danju i noću služila Bogu.

³⁸Og hun trådte til i samme stund og priste Gud, og hun talte om ham til alle dem som ventet på forløsning for Jerusalem.

³⁸Upravo u taj čas nadođe. Hvalila je Boga i svima koji iščekivahu otkupljenje Jeruzalema pripovijedala o djetetu.

³⁹Og da de hadde fullført alt efter Herrens lov, vendte de tilbake til Galilea, til sin by Nasaret.

³⁹Kad obaviše sve po Zakonu Gospodnjem, vratiše se u Galileju, u svoj grad Nazaret.

⁴⁰Men barnet vokste og blev sterkt og fullt av visdom, og Guds velbehag var over ham.

⁴⁰A dijete je raslo, jačalo i napunjalo se mudrosti i milost je Božja bila na njemu.

⁴¹Og hans foreldre drog hvert år til Jerusalem til påskefesten.

⁴¹Njegovi su roditelji svake godine o blagdanu Pashe išli u Jeruzalem.

⁴²Og da han var tolv år gammel, drog de der op, som det var skikk på høitiden;

⁴²Kad mu bijaše dvanaest godina, uziđoše po običaju blagdanskom.

⁴³og da de hadde vært der de dager til ende, og de vendte hjem igjen, blev barnet Jesus tilbake i Jerusalem, og hans foreldre visste ikke om det.

⁴³Kad su minuli ti dani, vraćahu se oni, a dječak Isus osta u Jeruzalemu, a da nisu znali njegovi roditelji.

⁴⁴Men da de trodde at han var i reisefølget, kom de en dags reise frem, og lette efter ham blandt slektninger og kjenninger;

⁴⁴Uvjereni da je među suputnicima, odoše dan hoda, a onda ga stanu tražiti među rodbinom i znancima.

⁴⁵og da de ikke fant ham, vendte de tilbake til Jerusalem og lette efter ham.

⁴⁵I kad ga ne nađu, vrate se u Jeruzalem tražeći ga.

⁴⁶Og det skjedde tre dager derefter, da fant de ham i templet; der satt han midt iblandt lærerne og hørte på dem og spurte dem,

⁴⁶Nakon tri dana nađoše ga u Hramu gdje sjedi posred učitelja, sluša ih i pita.

⁴⁷og alle som hørte ham, var ute av sig selv av forundring over hans forstand og svar.

⁴⁷Svi koji ga slušahu bijahu zaneseni razumnošću i odgovorima njegovim.

⁴⁸Og da de så ham, blev de forferdet, og hans mor sa til ham: Barn! hvorfor gjorde du oss dette? Se, din far og jeg har lett efter dig med smerte.

⁴⁸Kad ga ugledaše, zapanjiše se, a majka mu njegova reče: "Sinko, zašto si nam to učinio? Gle, otac tvoj i ja žalosni smo te tražili."

⁴⁹Og han sa til dem: Hvorfor lette I efter mig? Visste I ikke at jeg må være i min Faders hus?

⁴⁹A on im reče: "Zašto ste me tražili? Niste li znali da mi je biti u onome što je Oca mojega?"

⁵⁰Men de forstod ikke det ord han talte til dem.

⁵⁰Oni ne razumješe riječi koju im reče.

⁵¹Og han gikk ned med dem og kom til Nasaret og var dem lydig. Og hans mor gjemte alle disse ord i sitt hjerte.

⁵¹I siđe s njima, dođe u Nazaret i bijaše im poslušan. A majka je njegova brižno čuvala sve ove uspomene u svom srcu.

⁵²Og Jesus gikk frem i visdom og alder og yndest hos Gud og mennesker.

⁵²A Isus napredovaše u mudrosti, dobi i milosti kod Boga i ljudi.