¹Men to dager derefter var det påske og de usyrede brøds høitid. Og yppersteprestene og de skriftlærde søkte råd til å gripe ham med list og slå ham ihjel;

¹Za dva dana bijaše Pasha i Beskvasni kruhovi. Glavari svećenički i pismoznanci tražili su kako da ga na prijevaru uhvate i ubiju.

²for de sa: Ikke på høitiden, forat det ikke skal bli opstyr blandt folket.

²Jer se govorilo: "Nikako ne na Blagdan da ne nastane pobuna naroda."

³Og mens han var i Betania, i Simon den spedalskes hus, og satt til bords, da kom en kvinne som hadde en alabaster-krukke med ekte kostelig nardussalve, og hun brøt alabaster-krukken i sønder og helte den ut over hans hode.

³I kad je u Betaniji, u kući Šimuna Gubavca, bio za stolom, dođe neka žena s alabastrenom posudicom prave skupocjene nardove pomasti. Razbi posudicu i poli ga po glavi.

⁴Men der var nogen som blev vrede ved sig selv og sa: Hvad skal denne spille av salven være til?

⁴A neki negodovahu te će jedan drugomu: "Čemu to rasipanje pomasti?

⁵Denne salve kunde jo være solgt for mere enn tre hundre penninger og gitt til de fattige. Og de talte strengt til henne.

⁵Mogla se pomast prodati za više od tristo denara i dati siromasima." I otresahu se na nju.

⁶Men Jesus sa: La henne være i fred! Hvorfor gjør I henne fortred? hun har gjort en god gjerning mot mig.

⁶A Isus reče: "Pustite je, što joj dodijavate? Dobro djelo učini na meni.

⁷For de fattige har I alltid hos eder, og når I vil, kan I gjøre vel mot dem; men mig har I ikke alltid.

⁷Ta siromaha svagda imate uza se i kad god hoćete možete im dobro činiti, a mene nemate svagda.

⁸Hun gjorde det hun kunde; hun salvet forut mitt legeme til min jordeferd.

⁸Učinila je što je mogla: unaprijed mi pomaza tijelo za ukop.

⁹Sannelig sier jeg eder: Hvor som helst evangeliet forkynnes i all verden, skal også det hun gjorde omtales til minne om henne.

⁹Zaista, kažem vam, gdje se god bude propovijedalo evanđelje, po svem svijetu, navješćivat će se i ovo što ona učini - njoj na spomen."

¹⁰Og Judas Iskariot, en av de tolv, gikk til yppersteprestene for å forråde ham til dem.

¹⁰A Juda Iškariotski, jedan od dvanaestorice, ode glavarima svećeničkim da im ga preda.

¹¹Men da de hørte det, blev de glade og lovte å gi ham penger; og han søkte leilighet til å forråde ham.

¹¹Kad su oni to čuli, obradovali su se i obećali mu dati novca. I tražio je zgodu da ga preda.

¹²Og på den første dag av de usyrede brøds høitid, da de slaktet påskelammet, sa hans disipler til ham: Hvor vil du vi skal gå og gjøre i stand, så du kan ete påskelammet?

¹²Prvoga dana Beskvasnih kruhova, kad se žrtvovala pasha, upitaju učenici Isusa: "Gdje hoćeš blagovati pashu, da odemo i pripravimo?"

¹³Da sendte han to av sine disipler avsted og sa til dem: Gå inn i byen, og der skal møte eder en mann som bærer en krukke vann; følg ham,

¹³On pošalje dvojicu učenika i rekne im: "Idite u grad i namjerit ćete se na čovjeka koji nosi krčag vode. Pođite za njim

¹⁴og der hvor han går inn, skal I si til husbonden: Mesteren sier: Hvor er mitt herberge, der jeg kan ete påskelammet med mine disipler?

¹⁴pa gdje on uđe, recite domaćinu: 'Učitelj pita: Gdje mi je svratište u kojem bih blagovao pashu sa svojim učenicima?'

¹⁵Og han skal vise eder en stor sal, som står ferdig med benker og hynder, og der skal I gjøre det i stand for oss.

¹⁵I on će vam pokazati na katu veliko blagovalište, prostrto i spremljeno. Ondje nam pripravite."

¹⁶Og disiplene gikk avsted og kom inn i byen og fant det således som han hadde sagt dem; og de gjorde i stand påskelammet.

¹⁶Učenici odu, dođu u grad i nađu kako im on reče te priprave pashu.

¹⁷Og da det var blitt aften, kom han med de tolv.

¹⁷A uvečer dođe on s dvanaestoricom.

¹⁸Og mens de satt til bords og åt, sa Jesus: Sannelig sier jeg eder: En av eder skal forråde mig, den som eter med mig.

¹⁸I dok bijahu za stolom te blagovahu, reče Isus: "Zaista, kažem vam, jedan će me od vas izdati - koji sa mnom blaguje."

¹⁹Da begynte de å bedrøves og en for en å si til ham: Det er da vel ikke mig?

¹⁹Ožalošćeni, stanu mu govoriti jedan za drugim: "Da nisam ja?"

²⁰Han sa til dem: Det er en av de tolv, den som dypper sammen med mig i fatet.

²⁰A on im reče: "Jedan od dvanaestorice koji umače sa mnom u zdjelicu.

²¹Menneskesønnen går bort, som skrevet er om ham; men ve det menneske ved hvem Menneskesønnen blir forrådt! Det hadde vært godt for det menneske om han aldri var født.

²¹Sin Čovječji, istina, odlazi kako je o njemu pisano, ali jao čovjeku onomu koji ga predaje. Tomu bi čovjeku bolje bilo da se ni rodio nije!"

²²Og mens de åt, tok han et brød, velsignet og brøt det, gav dem og sa: Ta det! Dette er mitt legeme.

²²I dok su blagovali, on uze kruh, izreče blagoslov pa razlomi, dade im i reče: "Uzmite, ovo je tijelo moje."

²³Og han tok en kalk, takket og gav dem; og de drakk alle av den.

²³I uze čašu, zahvali i dade im. I svi su iz nje pili.

²⁴Og han sa til dem: Dette er mitt blod, paktens blod, som utgydes for mange.

²⁴A on im reče: "Ovo je krv moja, krv Saveza, koja se za mnoge prolijeva.

²⁵Sannelig sier jeg eder: Jeg skal ikke mere drikke av vintreets frukt før den dag jeg skal drikke den ny i Guds rike.

²⁵Zaista, kažem vam, ne, neću više piti od ovoga roda trsova do onoga dana kad ću ga - novoga - piti u kraljevstvu Božjem."

²⁶Og da de hadde sunget lovsangen, gikk de ut til Oljeberget.

²⁶Otpjevavši hvalospjeve, zaputiše se prema Maslinskoj gori.

²⁷Og Jesus sa til dem: I skal alle ta anstøt; for det er skrevet: Jeg vil slå hyrden, og fårene skal adspredes.

²⁷I reče im Isus: "Svi ćete se sablazniti. Ta pisano je: Udarit ću pastira i ovce će se razbjeći.

²⁸Men når jeg er opstanden, vil jeg gå i forveien for eder til Galilea.

²⁸Ali kad uskrsnem, ići ću pred vama u Galileju."

²⁹Da sa Peter til ham: Om enn alle tar anstøt, vil dog ikke jeg gjøre det.

²⁹Nato će mu Petar: "Ako se i svi sablazne, ja neću!"

³⁰Og Jesus sa til ham: Sannelig sier jeg dig: Idag, i denne natt, før hanen har galt to ganger, skal du fornekte mig tre ganger.

³⁰A Isus mu reče: "Zaista, kažem ti, baš ti, danas, ove noći, prije nego se pijetao dvaput oglasi, triput ćeš me zatajiti."

³¹Men han blev ved sitt og sa: Om jeg så skal dø med dig, vil jeg ikke fornekte dig. Det samme sa de alle.

³¹Ali on je upornije uvjeravao: "Bude li trebalo i umrijeti s tobom - ne, neću te zatajiti." A tako su svi govorili.

³²Og de kom til et sted som heter Getsemane; og han sa til sine disipler: Sett eder her mens jeg beder!

³²I dođu u predio imenom Getsemani. I kaže Isus svojim učenicima: "Sjednite ovdje dok se ne pomolim."

³³Og han tok Peter og Jakob og Johannes med sig, og begynte å forferdes og engstes,

³³I povede sa sobom Petra, Jakova i Ivana. Spopade ga užas i tjeskoba

³⁴og han sier til dem: Min sjel er bedrøvet inntil døden; bli her og våk!

³⁴pa im reče: "Duša mi je nasmrt žalosna! Ostanite ovdje i bdijte!"

³⁵Og han gikk et lite stykke frem, falt ned på jorden og bad at denne stund måtte gå ham forbi, om det var mulig,

³⁵Ode malo dalje i rušeći se na zemlju molio je da ga, ako je moguće, mimoiđe ovaj čas.

³⁶og han sa: Abba, Fader! alt er mulig for dig; ta denne kalk fra mig! Dog, ikke hvad jeg vil, men hvad du vil!

³⁶Govoraše: "Abba! Oče! Tebi je sve moguće! Otkloni čašu ovu od mene! Ali ne što ja hoću, nego što hoćeš ti!"

³⁷Og han kom og fant dem sovende, og sa til Peter: Simon, sover du? Var du ikke i stand til å våke én time?

³⁷I dođe, nađe ih pozaspale pa reče Petru: "Šimune, spavaš? Jedan sat nisi mogao probdjeti?

³⁸Våk og bed, forat I ikke skal komme i fristelse! Ånden er villig, men kjødet er skrøpelig.

³⁸Bdijte i molite da ne padnete u napast. Duh je, istina, voljan, no tijelo je slabo."

³⁹Og atter gikk han bort og bad, og sa de samme ord.

³⁹Opet ode i pomoli se istim riječima.

⁴⁰Og da han kom igjen, fant han dem atter sovende; for deres øine var tunge, og de visste ikke hvad de skulde svare ham.

⁴⁰Ponovno dođe i nađe ih pozaspale. Oči im se sklapale i nisu znali što da mu odgovore.

⁴¹Og han kom tredje gang og sa til dem: I sover altså og hviler eder! Det er nok; timen er kommet; se, Menneskesønnen overgis i synderes hender;

⁴¹Dođe i treći put i reče im: "Samo spavajte i počivajte! Gotovo je! Dođe čas! Evo, predaje se Sin Čovječji u ruke grešničke!

⁴²stå op, la oss gå! Se, han er nær som forråder mig.

⁴²Ustanite, hajdemo! Evo, izdajica se moj približio!"

⁴³Og straks, mens han ennu talte, kom Judas, en av de tolv, og med ham fulgte en hop med sverd og stokker; de kom fra yppersteprestene og de skriftlærde og de eldste.

⁴³Uto, dok je on još govorio, stiže Juda, jedan od dvanaestorice, i s njime svjetina s mačevima i toljagama, poslana od glavara svećeničkih, pismoznanaca i starješina.

⁴⁴Men han som forrådte ham, hadde gitt dem et tegn og sagt: Den jeg kysser, ham er det; grip ham og før ham sikkert bort!

⁴⁴A izdajica im njegov dade znak: "Koga poljubim, taj je! Uhvatite ga i oprezno odvedite!"

⁴⁵Og da han kom, gikk han straks bort til ham og sa: Rabbi! og kysset ham.

⁴⁵I kako dođe, odmah pristupi k njemu i reče: "Učitelju!" I poljubi ga.

⁴⁶Men de la hånd på ham og grep ham.

⁴⁶Oni podignu na nj ruke i uhvate ga.

⁴⁷Men en av dem som stod der, drog sitt sverd, og slo til yppersteprestens tjener og hugg øret av ham.

⁴⁷A jedan od nazočnih trgnu mač, udari slugu velikoga svećenika i odsiječe mu uho.

⁴⁸Og Jesus tok til orde og sa til dem: I er gått ut som mot en røver med sverd og stokker for å gripe mig;

⁴⁸Isus im prozbori: "Kao na razbojnika iziđoste s mačevima i toljagama da me uhvatite.

⁴⁹daglig var jeg hos eder og lærte i templet, og I grep mig ikke; men dette er skjedd forat skriftene skal opfylles.

⁴⁹Danomice bijah vam u Hramu, naučavah i ne uhvatiste me. No neka se ispune Pisma!"

⁵⁰Da forlot de ham alle sammen og flydde.

⁵⁰I svi ga ostave i pobjegnu.

⁵¹Og en ung mann fulgte ham med et linklæde kastet om sitt bare legeme, og de grep ham;

⁵¹A jedan je mladić išao za njim, ogrnut samo plahtom. I njega htjedoše uhvatiti,

⁵²men han slapp linklædet og flydde naken bort.

⁵²no on ostavi plahtu i gol pobježe.

⁵³Og de førte Jesus til ypperstepresten, og der kom alle yppersteprestene og de eldste og de skriftlærde sammen.

⁵³Zatim odvedoše Isusa velikom svećeniku. I skupe se svi glavari svećenički, starješine i pismoznanci.

⁵⁴Og Peter fulgte ham langt bakefter like inn i yppersteprestens gård, og han satt der sammen med tjenerne og varmet sig ved ilden.

⁵⁴Petar je izdaleka išao za njim do u dvor velikog svećenika. Tu je sjedio sa stražarima i grijao se uz vatru.

⁵⁵Men yppersteprestene og hele rådet søkte vidnesbyrd mot Jesus, forat de kunde drepe ham, men de fant ikke noget.

⁵⁵A glavari svećenički i cijelo Vijeće, da bi mogli pogubiti Isusa, tražili su protiv njega kakvo svjedočanstvo, ali nikako da ga nađu.

⁵⁶For mange vidnet falsk mot ham, men deres vidnesbyrd stemte ikke overens.

⁵⁶Mnogi su doduše lažno svjedočili protiv njega, ali im se svjedočanstva ne slagahu.

⁵⁷Da stod nogen op og vidnet falsk mot ham og sa:

⁵⁷Ustali su neki i lažno svjedočili protiv njega:

⁵⁸Vi har hørt ham si: Jeg vil bryte ned dette tempel som er gjort med hender, og på tre dager bygge et annet, som ikke er gjort med hender.

⁵⁸"Mi smo ga čuli govoriti: 'Ja ću razvaliti ovaj rukotvoreni Hram i za tri dana sagraditi drugi, nerukotvoreni!'"

⁵⁹Og enda stemte ikke deres vidnesbyrd overens.

⁵⁹Ali ni u tom im svjedočanstvo ne bijaše složno.

⁶⁰Da stod ypperstepresten op midt iblandt dem og spurte Jesus: Svarer du intet på det som disse vidner mot dig?

⁶⁰Usta nato veliki svećenik na sredinu i upita Isusa: "Zar ništa ne odgovaraš? Što to ovi svjedoče protiv tebe?

⁶¹Men han tidde og svarte intet. Atter spurte ypperstepresten ham og sa til ham: Er du Messias, den Velsignedes Sønn?

⁶¹A on je šutio i ništa mu nije odgovarao. Veliki ga svećenik ponovo upita: "Ti li si Krist, Sin Blagoslovljenoga?"

⁶²Jesus sa: Jeg er det, og I skal se Menneskesønnen sitte ved kraftens høire hånd og komme med himmelens skyer.

⁶²A Isus mu reče: "Ja jesam! I gledat ćete Sina Čovječjega gdje sjedi zdesna Sile i dolazi s oblacima nebeskim."

⁶³Da sønderrev ypperstepresten sine klær og sa: Hvad skal vi mere med vidner?

⁶³Nato veliki svećenik razdrije haljine i reče: "Što nam još trebaju svjedoci?

⁶⁴I har hørt gudsbespottelsen; hvad tykkes eder? De dømte ham alle å være skyldig til døden.

⁶⁴Čuli ste hulu. Što vam se čini?" Oni svi presudiše da zaslužuje smrt.

⁶⁵Og nogen gav sig til å spytte på ham og tildekke hans ansikt og slå ham med knyttet neve og si til ham: Spå! Og tjenerne tok imot ham med stokkeslag.

⁶⁵I neki stanu pljuvati po njemu, zastirati mu lice i udarati ga govoreći: "Proreci!" I sluge ga stadoše pljuskati.

⁶⁶Og mens Peter var nede i gårdsrummet, kom en av yppersteprestens tjenestepiker,

⁶⁶I dok je Petar bio dolje u dvoru, dođe jedna sluškinja velikoga svećenika;

⁶⁷og da hun så Peter varme sig, så hun på ham og sa: Også du var med denne nasareer, Jesus.

⁶⁷ugledavši Petra gdje se grije, upre u nj pogled i reče: "I ti bijaše s Nazarećaninom, Isusom."

⁶⁸Men han nektet det og sa: Jeg hverken vet eller forstår hvad du mener. Og han gikk ut i forgården, og hanen gol.

⁶⁸On zanijeka: "Niti znam niti razumijem što govoriš." I iziđe van u predvorje, a pijetao se oglasi.

⁶⁹Og piken fikk se ham, og begynte igjen å si til dem som stod der: Dette er en av dem.

⁶⁹Sluškinja ga ugleda i poče opet govoriti nazočnima: "Ovaj je od njih!"

⁷⁰Men han nektet det atter. Og litt efter sa atter de som stod der, til Peter: Du er sannelig en av dem; du er jo en galileer.

⁷⁰On opet nijekaše. Domalo nazočni opet stanu govoriti Petru: "Doista, i ti si od njih! Ta Galilejac si!"

⁷¹Men han gav sig til å forbanne sig og sverge: Jeg kjenner ikke det menneske I taler om.

⁷¹On se tada stane kleti i preklinjati: "Ne znam čovjeka o kom govorite!"

⁷²Og straks gol hanen annen gang. Da kom Peter det ord i hu som Jesus hadde sagt til ham: Før hanen har galt to ganger, skal du fornekte mig tre ganger. Og han tok det til hjerte og gråt.

⁷²I odmah se po drugi put oglasi pijetao. I spomenu se Petar one besjede, kako mu ono Isus reče: "Prije nego se pijetao dvaput oglasi, triput ćeš me zatajiti." I briznu u plač.