¹Og de kom over på hin side av sjøen, til gerasenernes bygd.

¹Stigoše na onu stranu mora, u kraj gerazenski.

²Og da han var gått ut av båten, kom det straks mot ham ut av gravene en mann som var besatt av en uren ånd.

²Čim iziđe iz lađe, odmah mu iz grobnica pohiti u susret neki čovjek s nečistim duhom.

³Han hadde sitt tilhold der i gravene, og de kunde ikke lenger binde ham, ikke engang med lenker;

³Obitavalište je imao u grobnicama. I nitko ga više nije mogao svezati ni lancima

⁴for han hadde ofte vært bundet med fot-jern og lenker, og lenkene hadde han revet av sig, og fot-jernene hadde han sønderslitt, og ingen kunde rå med ham,

⁴jer je već često bio i okovima i lancima svezan, ali je raskinuo okove i iskidao lance i nitko ga nije mogao ukrotiti.

⁵og han var alltid, natt og dag, i gravene og på fjellene og skrek og slo sig selv med stener.

⁵Po cijele bi noći i dane u grobnicama i po brdima vikao i bio se kamenjem.

⁶Og da han så Jesus langt borte, løp han til og falt ned for ham,

⁶Kad izdaleka opazi Isusa, dotrči i pokloni mu se,

⁷og ropte med høi røst: Hvad har jeg med dig å gjøre, Jesus, du den høieste Guds Sønn? Jeg besverger dig ved Gud at du ikke må pine mig!

⁷a onda u sav glas povika: "Što ti imaš sa mnom, Isuse, Sine Boga Svevišnjega? Zaklinjem te Bogom, ne muči me!"

⁸For han sa til ham: Far ut av mannen, du urene ånd!

⁸Jer Isus mu bijaše rekao: "Iziđi, duše nečisti, iz ovoga čovjeka!"

⁹Og han spurte ham: Hvad er ditt navn? Og han sa til ham: Legion er mitt navn; for vi er mange.

⁹Isus ga nato upita: "Kako ti je ime?" Kaže mu: "Legija mi je ime! Ima nas mnogo!"

¹⁰Og han bad ham meget at han ikke måtte drive dem ut av bygden.

¹⁰I uporno zaklinjaše Isusa da ih ne istjera iz onoga kraja.

¹¹Men det gikk en stor svinehjord og beitet der ved fjellet,

¹¹A ondje je pod brdom paslo veliko krdo svinja.

¹²Og de bad ham: Send oss inn i svinene, så vi kan fare i dem!

¹²Zaklinjahu ga dakle: "Pošalji nas u ove svinje da u njih uđemo!"

¹³Og han gav dem lov til det. Og de urene ånder fór ut og fór i svinene; og hjorden styrtet sig ut over stupet ned i sjøen, omkring to tusen i tallet, og druknet i sjøen.

¹³I on im dopusti. Tada iziđoše nečisti duhovi i uđoše u svinje. I krdo od oko dvije tisuće jurnu niz obronak u more i podavi se u moru.

¹⁴Og de som gjætte dem, tok flukten, og fortalte det i byen og i bygden. Og folk kom ut for å se hvad som hadde hendt.

¹⁴Svinjari pobjegoše i razglasiše gradom i selima. A ljudi pođoše vidjeti što se dogodilo.

¹⁵Og de kom til Jesus og så den besatte sitte påklædd og ved sans og samling, han som hadde vært besatt av legionen, og de blev forferdet.

¹⁵Dođu Isusu. Ugledaju opsjednutoga: sjedio je obučen i zdrave pameti - on koji ih je imao legiju. I prestraše se.

¹⁶Og de som hadde sett det, fortalte dem hvorledes det var gått med den besatte, og om svinene.

¹⁶A očevici im razlagahu kako je to bilo s opsjednutim i ono o svinjama.

¹⁷Og de begynte å be ham at han vilde dra bort fra deres landemerker.

¹⁷Tada ga stanu moliti da ode iz njihova kraja.

¹⁸Og da han gikk i båten, bad den besatte om å få være med ham.

¹⁸Kad je ulazio u lađu, onaj što bijaše opsjednut molio ga da bude uza nj.

¹⁹Og han gav ham ikke lov, men sa til ham: Gå hjem til dine og fortell dem hvor store ting Herren har gjort imot dig, og at han har miskunnet sig over dig!

¹⁹No on mu ne dopusti, nego mu reče: "Pođi kući k svojima pa im javi što ti je učinio Gospodin, kako ti se smilovao."

²⁰Og han gikk bort og begynte å kunngjøre i Dekapolis hvor store ting Jesus hadde gjort imot ham; og alle undret sig.

²⁰On ode i poče razglašavati po Dekapolu što mu učini Isus. I svi su se divili.

²¹Og da Jesus var faret over med båten til hin side igjen, samlet meget folk sig om ham; og han var ved sjøen.

²¹Kad se Isus lađom ponovno prebacio prijeko, zgrnu se k njemu silan svijet.

²²Og det kom en av synagoge-forstanderne ved navn Jairus; og da han så ham, falt han ned for hans føtter,

²²Stajao je uz more. I dođe, gle, jedan od nadstojnika sinagoge, imenom Jair. Ugledavši ga, padne mu pred noge

²³og han bad ham meget og sa: Min datter ligger på det siste; kom og legg dine hender på henne, så hun må bli frelst og leve!

²³pa ga usrdno moljaše: "Kćerkica mi je na umoru! Dođi, stavi ruke na nju da ozdravi i ostane u životu!"

²⁴Og han gikk bort med ham, og meget folk fulgte ham, og de trengte ham.

²⁴I pođe s njima. A za njim je išao silan svijet i pritiskao ga.

²⁵Og der var en kvinne som hadde hatt blodsott i tolv år;

²⁵A neka je žena dvanaest godina bolovala od krvarenja,

²⁶og hun hadde lidt meget av mange læger og satt til alt det hun eide, og hadde ikke hatt nogen hjelp av det, men var heller blitt verre;

²⁶mnogo pretrpjela od pustih liječnika, razdala sve svoje i ništa nije koristilo; štoviše, bivalo joj je sve gore.

²⁷da hun hadde hørt ryktet om Jesus, kom hun midt iblandt folket og rørte bakfra ved hans klædebon.

²⁷Čuvši za Isusa, priđe mu među mnoštvom odostraga i dotaknu se njegove haljine.

²⁸For hun sa: Kan jeg få røre, om det så bare er ved hans klær, så blir jeg helbredet.

²⁸Mislila je: "Dotaknem li se samo njegovih haljina, bit ću spašena."

²⁹Og straks uttørkedes hennes blods kilde, og hun kjente i sitt legeme at hun var helbredet for sin plage.

²⁹I odmah prestane njezino krvarenje te osjeti u tijelu da je ozdravila od zla.

³⁰Og Jesus kjente straks hos sig selv den kraft som gikk ut fra ham, og han vendte sig om i hopen og sa: Hvem var det som rørte ved mine klær?

³⁰Isus odmah u sebi osjeti da je iz njega izišla sila pa se okrenu usred mnoštva i reče: "Tko se to dotaknu mojih haljina?"

³¹Og hans disipler sa til ham: Du ser at folket trenger dig på alle kanter, og du sier: Hvem var det som rørte ved mig?

³¹A učenici mu rekoše: "Ta vidiš kako te mnoštvo odasvud pritišće i još pitaš: 'Tko me se to dotaknu?'"

³²Og han så sig om for å få øie på henne som hadde gjort dette.

³²A on zaokruži pogledom da vidi onu koja to učini.

³³Men kvinnen kom redd og skjelvende, for hun visste hvad som var skjedd med henne, og hun falt ned for ham og sa ham hele sannheten.

³³Žena, sva u strahu i trepetu, svjesna onoga što joj se dogodilo, pristupi i baci se preda nj pa mu kaza sve po istini.

³⁴Da sa han til henne: Datter! din tro har frelst dig; gå bort i fred, og vær helbredet for din plage!

³⁴On joj reče: "Kćeri, vjera te tvoja spasila! Pođi u miru i budi zdrava od svojega zla!"

³⁵Mens han ennu talte, kom det folk fra synagoge-forstanderen og sa: Din datter er død; hvorfor umaker du mesteren lenger?

³⁵Dok je Isus još govorio, eto nadstojnikovih s porukom. "Kći ti je umrla. Čemu dalje mučiti učitelja?"

³⁶Men Jesus hørte det ord som blev sagt, og sa til synagoge-forstanderen: Frykt ikke, bare tro!

³⁶Isus je čuo taj razgovor, pa će nadstojniku: "Ne boj se! Samo vjeruj!"

³⁷Og han lot ingen følge med sig uten Peter og Jakob og Johannes, Jakobs bror.

³⁷I ne dopusti da ga itko drugi prati osim Petra i Jakova i Ivana, brata Jakovljeva.

³⁸Og de kom til synagoge-forstanderens hus, og han så en larmende hop og folk i stor gråt og jammer,

³⁸I dođu u kuću nadstojnikovu. Ugleda buku i one koji plakahu i naricahu u sav glas.

³⁹og han gikk inn og sa til dem: Hvorfor larmer og gråter I? Barnet er ikke død; hun sover.

³⁹Uđe i kaže im: "Što bučite i plačete? Dijete nije umrlo, nego spava."

⁴⁰Og de lo ham ut. Men han driver alle ut, og tar med sig barnets far og mor og dem som var med ham, og går inn der hvor barnet var.

⁴⁰A oni mu se podsmjehivahu. No on ih sve izbaci, uzme sa sobom djetetova oca i majku i svoje pratioce pa uđe onamo gdje bijaše dijete.

⁴¹Og han tar barnet ved hånden og sier til henne: Talita kumi; det er utlagt: Pike! jeg sier dig: Stå op!

⁴¹Primi dijete za ruku govoreći: "Talita, kum!" što znači: "Djevojko! Zapovijedam ti, ustani!"

⁴²Og straks stod piken op og gikk omkring; for hun var tolv år gammel. Og de blev storlig forferdet.

⁴²I djevojka odmah usta i poče hodati. Bijaše joj dvanaest godina. I u tren ostadoše zapanjeni, u čudu veliku.

⁴³Og han bød dem strengt at ikke nogen skulde få dette å vite; og han sa at de skulde gi henne noget å ete.

⁴³On im dobro poprijeti neka toga nitko ne dozna; i reče da djevojci dadnu jesti.