1Se, alt sammen har mitt øie sett, mitt øre hørt og merket sig.
1Lo, mine eye hath seen all [this], mine ear hath heard and understood it.
2Det I vet, vet også jeg; jeg står ikke tilbake for eder.
2What ye know, I know also: I am not inferior to you.
3Men jeg vil tale til den Allmektige, og jeg har lyst til å rettferdiggjøre mig for Gud.
3But I will speak to the Almighty, and will find pleasure in reasoning with ùGod;
4Men I spinner løgn sammen, I er alle dårlige læger.
4For ye indeed are forgers of lies, ye are all physicians of no value.
5Gid I vilde tie stille! Det skulde bli regnet eder til visdom.
5Oh that ye would be altogether silent! and it would be your wisdom.
6Hør nu på min tilrettevisning og merk på refselsene fra mine leber!
6Hear now my defence, and hearken to the pleadings of my lips.
7Vil I tale urett til forsvar for Gud, og vil I til hans forsvar tale svik?
7Will ye speak unrighteously for ùGod? and for him speak deceit?
8Vil I ta hans parti, eller vil I være sakførere for Gud?
8Will ye accept his person? will ye contend for ùGod?
9Vil det gå eder godt når han ransaker eder, eller vil I narre ham, som en narrer et menneske?
9Will it be well if he should search you out? or as one mocketh at a man, will ye mock at him?
10Han vil tukte eder, om I i lønndom tar parti for ham.
10He will certainly reprove you, if ye do secretly accept persons.
11Vil ikke hans høihet forferde eder, og redselen for ham falle over eder?
11Shall not his excellency terrify you? and his dread fall upon you?
12Eders tankesprog er askesprog; eders skanser* blir til skanser av ler. / {* d.e. bevisgrunner.}
12Your memorable sayings are proverbs of ashes, your bulwarks are bulwarks of mire.
13Ti, la mig være, så jeg kan tale, så får det komme over mig hvad det vil!
13Hold your peace from me, and I will speak, and let come on me what [will]!
14Hvorfor skulde jeg bære mitt kjøtt mellem mine tenner*? Jeg vil legge mitt liv i min hånd**. / {* søke å redde mitt liv.} / {** sette det på spill.}
14Wherefore should I take my flesh in my teeth, and put my life in my hand?
15Se, han vil drepe mig - jeg venter på ham; jeg vil bare rettferdiggjøre mine veier for hans åsyn.
15Behold, if he slay me, yet would I trust in him; but I will defend mine own ways before him.
16Også det skal bli mig til frelse; for ingen gudløs kommer for hans åsyn.
16This also shall be my salvation, that a profane man shall not come before his face.
17Hør da nøie på mitt ord og la min forklaring trenge inn i eders ører!
17Hear attentively my speech and my declaration with your ears.
18Se, jeg har saken i orden; jeg vet jeg skal få rett.
18Behold now, I have ordered the cause; I know that I shall be justified.
19Hvem er den som vil gå i rette med mig? Ja, da vil jeg tie og opgi ånden.
19Who is he that contendeth with me? For if I were silent now, I should expire.
20Bare to ting må du ikke gjøre mot mig, da skal jeg ikke skjule mig for ditt åsyn:
20Only do not two things unto me; then will I not hide myself from thee.
21Ta din hånd bort fra mig, og la ikke dine redsler forferde mig!
21Withdraw thy hand far from me; and let not thy terror make me afraid:
22Så kall da, og jeg skal svare; eller la mig tale, og svar du mig!
22Then call, and I will answer; or I will speak, and answer thou me.
23Hvor mange misgjerninger og synder har jeg? La mig få vite min brøde og min synd!
23How many are mine iniquities and sins? Make me to know my transgression and my sin.
24Hvorfor skjuler du ditt åsyn og holder mig for din fiende?
24Wherefore dost thou hide thy face, and countest me for thine enemy?
25Vil du skremme et bortblåst blad og forfølge det tørre strå? -
25Wilt thou terrify a driven leaf? and wilt thou pursue dry stubble?
26siden du idømmer mig så hårde lidelser og lar mig arve min ungdoms misgjerninger
26For thou writest bitter things against me, and makest me to possess the iniquities of my youth;
27og setter mine føtter i stokken og vokter på alle mine veier og drar en ring om mine fotsåler,
27And thou puttest my feet in the stocks, and markest all my paths; thou settest a bound about the soles of my feet; --
28og dette gjør du mot en som tæres bort som makk-ett tre, som et klædebon møllet har ett.
28One who, as a rotten thing consumeth, as a garment that the moth eateth.