¹Og Herren svarte Job ut av stormen og sa:

¹L'Eternel, s'adressant à Job, dit:

²Omgjord dine lender som en mann! Jeg vil spørre dig, og du skal lære mig.

²Celui qui dispute contre le Tout-Puissant est-il convaincu? Celui qui conteste avec Dieu a-t-il une réplique à faire?

³Vil du endog gjøre min rettferdighet til intet? Vil du dømme mig skyldig, så du får rett?

³Job répondit à l'Eternel et dit:

⁴Har du slik en arm som Gud, og kan du tordne med en røst som hans?

⁴Voici, je suis trop peu de chose; que te répliquerais-je? Je mets la main sur ma bouche.

⁵Pryd dig med majestet og høihet og klæ dig i glans og herlighet!

⁵J'ai parlé une fois, je ne répondrai plus; Deux fois, je n'ajouterai rien.

⁶La din vrede strømme frem og se på alle overmodige og ydmyk dem!

⁶L'Eternel répondit à Job du milieu de la tempête et dit:

⁷Se på alle overmodige og bøi dem og tred de ugudelige ned der de står!

⁷Ceins tes reins comme un vaillant homme; Je t'interrogerai, et tu m'instruiras.

⁸Skjul dem alle i støvet, bind deres ansikter fast i mørket!

⁸Anéantiras-tu jusqu'à ma justice? Me condamneras-tu pour te donner droit?

⁹Da skal også jeg prise dig, fordi din høire hånd kan hjelpe dig.

⁹As-tu un bras comme celui de Dieu, Une voix tonnante comme la sienne?

¹⁰Se på Behemot*, som jeg har skapt like så vel som dig; den eter gress som en okse. / {* flodhesten.}

¹⁰Orne-toi de magnificence et de grandeur, Revêts-toi de splendeur et de gloire!

¹¹Se hvad kraft den har i sine lender, og hvad styrke den har i sine bukmuskler!

¹¹Répands les flots de ta colère, Et d'un regard abaisse les hautains!

¹²Den strekker sin hale som en seder; senene i dens lår er sammenslynget.

¹²D'un regard humilie les hautains, Ecrase sur place les méchants,

¹³Dens ben er som kobberrør, dens knokler som jernstenger.

¹³Cache-les tous ensemble dans la poussière, Enferme leur front dans les ténèbres!

¹⁴Den er den ypperste av Guds skapninger; av sin skaper fikk den sitt sverd*. / {* d.e. dens tenner.}

¹⁴Alors je rends hommage A la puissance de ta droite.

¹⁵Fjellene bærer fôr for den, og alle ville dyr leker der.

¹⁵Voici l'hippopotame, à qui j'ai donné la vie comme à toi! Il mange de l'herbe comme le boeuf.

¹⁶Under lotusbusker hviler den, i ly av rør og siv.

¹⁶Le voici! Sa force est dans ses reins, Et sa vigueur dans les muscles de son ventre;

¹⁷Lotusbusker gir den tak og skygge, piletrærne ved bekken omgir den.

¹⁷Il plie sa queue aussi ferme qu'un cèdre; Les nerfs de ses cuisses sont entrelacés;

¹⁸Selv om strømmen går stri blir den ikke redd; den er trygg om så en Jordan fosser frem mot dens gap.

¹⁸Ses os sont des tubes d'airain, Ses membres sont comme des barres de fer.

¹⁹Kan nogen fange den så den ser det? Kan nogen dra en snare gjennem dens nese?

¹⁹Il est la première des oeuvres de Dieu; Celui qui l'a fait l'a pourvu d'un glaive.

²⁰Kan du dra Leviatan* op med en krok og trykke dens tunge ned med et snøre? / {* krokodillen.}

²⁰Il trouve sa pâture dans les montagnes, Où se jouent toutes les bêtes des champs.

²¹Kan du sette en sivline i dens nese og gjennembore dens kjeve med en krok?

²¹Il se couche sous les lotus, Au milieu des roseaux et des marécages;

²²Vil den rette mange ydmyke bønner til dig eller tale blide ord til dig?

²²Les lotus le couvrent de leur ombre, Les saules du torrent l'environnent.

²³Vil den gjøre en pakt med dig, så du kan få den til din træl for all tid?

²³Que le fleuve vienne à déborder, il ne s'enfuit pas: Que le Jourdain se précipite dans sa gueule, il reste calme.

²⁴Kan du leke med den som med en fugl og binde den fast for dine små piker?

²⁴Est-ce à force ouverte qu'on pourra le saisir? Est-ce au moyen de filets qu'on lui percera le nez?

²⁵Kan et lag av fiskere kjøpslå om den, stykke den ut mellem kjøbmennene?

²⁶Kan du fylle dens hud med spyd og dens hode med harpuner?

²⁷Prøv å legge hånd på den! Den strid skal du komme til å minnes og ikke gjøre det igjen!

²⁸Nei, den som våger slikt, hans håp blir sveket; allerede ved synet av den styrter han til jorden.