¹Så brøt de op fra Elim, og den femtende dag i den annen måned efterat de hadde draget ut av Egyptens land, kom hele Israels barns menighet til ørkenen Sin, som ligger mellem Elim og Sinai.

¹Huan Elim akipanin a zin jel ua, Israel suante honpi Aigupta gama kipan a pawtkhiak nung uh a kha nihna a nisawm leh nga niin Israel suante honpi Sin gamdai a tung ua, huai bel Elim leh Sinai kikala om ahi.

²Og hele Israels barns menighet knurret mot Moses og Aron i ørkenen.

²Huan gamdai ah Israel suante omkhawm Mosi leh Aron demin a phun uh:

³Og Israels barn sa til dem: Å, om vi var død for Herrens hånd i Egyptens land da vi satt ved kjøttgrytene, og da vi åt brød til vi blev mette! For I har ført oss hit ut i ørkenen for å la hele denne store folkeskare dø av hunger.

³Huchiin Israel suanten a kiang uah, Sa bel bultea i tut laiin, khamtaka tanghou i nek lai un, Aigupta gamah TOUPA khutin na si zomai lehang; hiaia omkhawm tengteng kiala honthat dingin, hiai gamdai ah na honpi khiak tak jiak un, chiin.

⁴Da sa Herren til Moses: Se, jeg vil la regne ned brød fra himmelen til eder, og folket skal gå ut og sanke for hver dag det de trenger; således vil jeg prøve dem, om de vil følge min lov eller ikke.

⁴Huailaiin TOUPAN Mosi kiangah, Ngaiin, nou adingin van akipan tanghou ka honzu sak ding; huchiin mite a pai khe ding ua, ni tengin a biin bangzahzah hiam a lakhawm ding ua, ka danah a om uhiam om lou, amaute ka etchian theihna dingin.

⁵Og på den sjette dag skal de lage til det som de har hatt med hjem, og det skal være dobbelt så meget som det de ellers sanker for hver dag.

⁵Huan a ni guk niin, hichi ahi dinga, a honlakte uh a bawl ding ua; ni tenga a lakkhawm uh mun niha tam ahi ding, a chi.

⁶Og Moses og Aron sa til alle Israels barn: Iaften skal I kjenne at det er Herren som har ført eder ut av Egyptens land,

⁶Huchiin Mosi leh Aronin Israel suante tengteng kiangah, Nitaklamin huai hun chiangin TOUPAN Aigupta gama kipan a honla khia chih na thei ding uh:

⁷og imorgen skal I få se Herrens herlighet, fordi han har hørt hvorledes I knurrer mot ham; for hvad er vi, at I knurrer mot oss?

⁷Huan jingsangin, huai hun chiangin TOUPA thupina na mu ding ua; TOUPA dema na phunnate ulah a za ngala: ahi a, bang ka hi ua, kou hondema na phun uh! a chi ua.

⁸Så sa Moses: I skal få se det når Herren iaften gir eder kjøtt å ete og imorgen brød, så I blir mette; for Herren har hørt hvorledes I knurrer og murrer mot ham; for hvad er vel vi? Det er ikke mot oss I knurrer, men mot Herren.

⁸Huan Mosiin, nitaklam chiang a TOUPAN nek ding sa a honpiak chiangin hichi ahi ding, jingsanga kham ding tanghou a hongpiak chiangin; amah tunga na phun uh na phunnate uh TOUPAN a jak jiakin: ahia, bang ka hi ua! na phunnate uh kou demna ahi keia, TOUPA demna ahi jaw uh, a chi a.

⁹Og Moses sa til Aron: Si til hele Israels barns menighet: Kom frem for Herrens åsyn; for han har hørt hvorledes I knurrer.

⁹Huchiin Mosiin Aron kiangah thu a gena, Israel suante omkhawm tengteng kiangah TOUPA maah hongpai nai un; na phunnate ulah a zata ngala, chiin, a chi a.

¹⁰Da så Aron talte til hele Israels barns menighet, vendte de sig mot ørkenen, og se, Herrens herlighet åpenbarte sig i skyen.

¹⁰Huan hichi ahi a, Aronin Israel suante omkhawm tengteng kianga thu a gen laiin, gamdai lam a et uleh, ngaiin, meipi ah TOUPA thupina a hongdawka.

¹¹Og Herren talte til Moses og sa:

¹¹Huchiin TOUPAN Mosi kiangah thu a gena.

¹²Jeg har hørt hvorledes Israels barn knurrer; tal til dem og si: Imellem de to aftenstunder* skal I få kjøtt å ete, og imorgen skal I mettes med brød, og I skal kjenne at jeg er Herren eders Gud. / {* se 2MO 12, 6.}

¹²Israel suante phunna ka ja: a kiang uah thu genin, nitaklam chiangin, sa na ne ding ua, jingsang lam chiangin tanghou na kham ding uh; huchiin TOUPA na Pathian uh ka hi chih na thei ding uh, a chi a.

¹³Da det nu blev aften, kom det vaktler og dekket leiren, og om morgenen var det et lag av dugg rundt omkring leiren.

¹³Huan hichi ahia, nitaklamin vengkeng a hongkuan tou ua, giahphual a hong tuam dim ua; jingsangin giahphual kimvelah daitui a kia hi.

¹⁴Og da duggen gikk bort, se, da lå det utover ørkenen noget fint, kornet, fint som rim på jorden.

¹⁴Daitui kia om nawn louh takin, ngaiin, gamdai pumpi ah thil bem neu, leitunga jingdai tui khal ngou chiaa neu, a oma.

¹⁵Da Israels barn så det, sa de til hverandre: Hvad er det? for de visste ikke hvad det var. Da sa Moses til dem: Det er det brød Herren har gitt eder å ete.

¹⁵Huan, Israel suanten a muh un, Bang a hi? a kichi tuah chiat ua, bang ahia chih lah a thei ngal kei ua. Huchiin Mosiin a kiang uah, Hiai TOUPAN a honpiak na nek ding uh tanghou ahi.

¹⁶Således har Herren befalt: Sank av det efter som enhver trenger, en omer til manns efter tallet på eders husfolk; enhver skal ta for dem som er i hans telt.

¹⁶Hiai TOUPAN, mi chihin a kham hun ding bangin la hen, na mite uh zah dungjuiin, mi chih adin omer khat, la un chia TOUPAN thu a piak thil ahi; mi chihin a puanina om adingin la un, a chi a.

¹⁷Og Israels barn gjorde således, og de sanket, den ene meget, den andre lite.

¹⁷Huchiin Israel suanten huchibangin ahih ua, a la ua, a khenin tam deuh, a khenin tawm deuh.

¹⁸Og da de målte det med omeren, hadde den som hadde sanket meget, intet tilovers, og den som hadde sanket lite, fattedes intet; enhver hadde sanket efter som han trengte.

¹⁸Huchia omera a teh uleh a tam lain bangmah a nei val keia, huan a tawm lain bangmah a tasam kei; mi chihin a kham ding bang jelin a la uhi.

¹⁹Og Moses sa til dem: Ingen skal levne noget av det til om morgenen.

¹⁹Huan, Mosiin, Kuamahin jingsang phain nutsiat neikei hen, a chi a.

²⁰Men de lød ikke Moses, for nogen levnet noget av det til om morgenen; da vokste det makk i det, og det luktet ille. Og Moses blev vred på dem.

²⁰Hinapiin Mosi a ngaikhe kei ua; a lak ua khenkhatten jingchiang tanin a nusia ua, a thana, a uih: huchiin Mosi a tunguah a hehta hi.

²¹Siden sanket de det hver morgen efter som enhver trengte; men når solen brente hett, smeltet det.

²¹Huan jingsang tengin, mi chih in a kham ding bang jelin a la ua: ni a hongsat chiangin a zul.

²²På den sjette dag sanket de dobbelt så meget brød, to omer for hver; og alle menighetens høvdinger kom og meldte det til Moses.

²²A ni guk niin hichi ahia, tanghou a mun niha tam a la ua, mi khat adingin omer nih: huan khawmpite heutute tengteng a hong ua Mosi a hilh uhi.

²³Da sa han til dem: Det er det Herren har sagt. Imorgen er det sabbat, hellig sabbat for Herren; bak nu det I vil bake, og kok det I vil koke, men alt det som blir tilovers, skal I legge til side og gjemme til imorgen!

²³Huan aman a kiang uah, Hiai TOUPA chihsa ahi, jingchiang TOUPA adia khawlni siangthou khawlna ahi na kan ding uh tuniin kang un, na huan ding uh huan un: huan a valte jingchiang tana kep ding in kikoih un, a chi a.

²⁴Så lot de det ligge til om morgenen, således som Moses hadde befalt; og det luktet ikke, heller ikke var det makk i det.

²⁴Huan a jingchiang tanin a koih ua, Mosi sawl bangin: a uih kei, huaiah than leng a om kei hi.

²⁵Da sa Moses: Et det idag. For idag er det sabbat for Herren; idag finner I ikke noget på marken.

²⁵Huan Mosiin, Tuniin huai ne un; tuni lah TOUPA adingin khawlni ahi ngala: tunin gamlakah tanghou na mu kei ding uh.

²⁶I seks dager skal I sanke det; men på den syvende dag er det sabbat, da skal det ikke være å finne.

²⁶Ni guk na la khawm ding ua; ahihhangin a ni sagih niin, huai khawlni ahi, huaiah bangmah a om kei ding, a chi a.

²⁷Allikevel gikk nogen av folket ut den syvende dag for å sanke; men de fant intet.

²⁷Huan hichi ahi, mite laka khenkhat a pai khia ua a ni sagih niin lakhawm dingin, bangmah a mu kei uh.

²⁸Da sa Herren til Moses: Hvor lenge vil I være gjenstridige og ikke holde mine bud og mine lover?

²⁸Huan TOUPAN Mosi kiangah, Bangtan ka thupiakte leh ka dante jui dah ding na hi ua!

²⁹Kom i hu at Herren har gitt eder sabbaten; derfor gir han eder på den sjette dag brød for to dager; bli hjemme enhver hos sig, ingen gå hjemmefra på den syvende dag!

²⁹Enin, TOUPAN khawlni a honpiak ngal leh, huaijiakin a ni gukniin ni nih ading tanghou a honpia a; mi chih a mun ah om hen, a ni sagih niin a mun akipan kuamah pai khe kei hen, a chi a.

³⁰Så hvilte folket på den syvende dag.

³⁰Huchiin mite ni sagih niin a khawlta uhi.

³¹Og israelittene kalte det manna*; det lignet korianderfrø, det var hvitt, og det smakte som honningkake. / {* hebr. man, d.e. hvad er det?.}

³¹Huan Israel inkuanin a min Manna a chi uh: sing namtui chi bang ahi, a ngou; i chep leh tanghou pei khuaiju sawh a bang.

³²Og Moses sa: Således har Herren befalt: Fyll en omer av det og gjem det for eders efterkommere, så de kan se det brød jeg gav eder å ete i ørkenen da jeg førte eder ut av Egyptens land.

³²Huan Mosiin, Hiai thil jaw TOUPA thupiak ahi, na khang na khang ua dingin omer khat thun dim un; Aigupta gama kipana ka honpi khiak laia, gamdaia ka honvakna tanghou a muh theihna ding un, a chi a.

³³Så sa Moses til Aron: Ta en krukke og legg i den en full omer manna, og sett den ned for Herrens åsyn til å gjemmes for eders efterkommere!

³³Huan, Mosiin Aron kiangah, Bel la inla, huaiah omer khat manna dim koih inla, TOUPA maah lui khiain, na khang na khang ua, zuih dingin, a chi a.

³⁴Som Herren hadde befalt Moses, således satte Aron den ned foran vidnesbyrdet* til å gjemmes. / {* lovens tavler.}

³⁴TOUPAN Mosi thu a piak bangin, huchibangin Aronin Thukhun maah, zuih dingin a lui touta hi.

³⁵Og Israels barn åt manna i firti år, inntil de kom til bygget land; de åt manna helt til de kom til grensen av Kana'ans land.

³⁵Huan gam kiluah a hongtun masiah uh, Israel suanten kum sawmli manna a ne ngei uhi; Kanan gamgi a hongtun masiah uh, manna a ne ngei uhi.Huchiin omer khat ephah khata a mun sawmna ahi.

³⁶En omer er tiendedelen av en efa.

³⁶Huchiin omer khat ephah khata a mun sawmna ahi.