¹Da Rakel så at hun og Jakob ikke fikk barn, blev hun misunnelig på sin søster og sa til Jakob: La mig få barn! Ellers dør jeg.

¹Huan, Rakil in Jakob ta himhim a neihsak kei chih a kitheih in a sanggam nu a haja ta a; huan, Jakob kiangah, tate hon pia in, huchilouin jaw ka si ding, achia.

²Da optendtes Jakobs vrede mot Rakel, og han sa: Er jeg i Guds sted, som har nektet dig livsfrukt?

²Huan, Rakil tungah Jakob a heh guih a: huchiin, na gila gah phallou Pathian sik a ka hi ahia? Achia.

³Da sa hun: Se, der er min trælkvinne Bilha; gå inn til henne, forat hun kan føde på mine knær*, så også jeg kan få barn ved henne! / {* d.e. føde barn som jeg kan ta til mig som mine.}

³Huan, aman, enin, ka sikha nu Bilha, amah kithuahpih in; huchiin ken leng amah a kipan a tate ka neihsam theih na dingin ka phei tungah ta honnei ding ahi, achia.

⁴Så gav hun sin trælkvinne Bilha til hustru, og Jakob gikk inn til henne.

⁴Huchiin, a sikha nu Bilha a ji dingin a pia a: huan, Jakob in amah ana kithuahpih a.

⁵Og Bilha blev fruktsommelig og fødte Jakob en sønn.

⁵Huan, Bilha a gai a Jakob ta a neihsak ta.

⁶Da sa Rakel: Gud har dømt i min sak; han har hørt min bønn og gitt mig en sønn. Derfor kalte hun ham Dan*. / {* dommer.}

⁶Huan, Rakil in, Pathian in a hon ngaihtuah a ka aw leng a ja a, tapa honpia ahi, achi: huaijaikin amin dingin Dan a sa a.

⁷Og Bilha, Rakels trælkvinne, blev atter fruktsommelig og fødte Jakob ennu en sønn.

⁷Huan, Rakil sikha nu Bilha a gai nawna, Jakob tapa dang a neihsak nawn a.

⁸Da sa Rakel: Jeg har kjempet Guds kamper med min søster, og nu har jeg vunnet. Og hun kalte ham Naftali*. / {* den jeg har vunnet med kamp.}

⁸Huan, Rakil in Pathian buan in ka sanggam nu ka buan a ka jouta, achia: huchiin a min dingin Napthtali a sa a.

⁹Da Lea så at hun ikke fikk flere barn, tok hun sin trælkvinne Silpa og gav Jakob til hustru.

⁹Huan, Lea in ta dang anei nawn tadih kei lai chih a kitheih in, a sikha nu Zilpa a pia a ji dingin Jakob kiangah a pia hi.

¹⁰Og Silpa, Leas trælkvinne, fødte Jakob en sønn.

¹⁰Huchiin, Lea sikha nu Zilpa in Jakob tapa a neihsak a.

¹¹Da sa Lea: Til lykke! Og hun kalte ham Gad*. / {* lykke.}

¹¹Huan, Lea in vangphat huai mah ei achia: huchiin amin dingin Gad a sa a.

¹²Og Silpa, Leas trælkvinne, fødte Jakob ennu en sønn.

¹²Huan, Lea sikha nu Zilpa in Jakob tapa dang a neihsak nawn a.

¹³Da sa Lea: Hvor lykkelig jeg er! For alle kvinner vil prise mig lykkelig. Og hun kalte ham Aser*. / {* lykkelig.}

¹³Huan, Lea in, hampha natel ing e! Numei ten hampha hon chiding uh eive, achia: huchiin amin dingin Aser a sa hi.

¹⁴En dag i hvetehøstens tid gikk Ruben ut og fant alruner* på marken og bar dem hjem til Lea, sin mor; da sa Rakel til Lea: Kjære, gi mig nogen av din sønns alruner! / {* d.e. et slags plante som mentes å kunne vekke elskov og fremkalle svangerskap.}

¹⁴Huan, a buh lak laiin Reuben in jawl ai gamlak ah ava mu a; anu Lea kiangah hon tawi a. Huchiin, Rakil in Lea kiangah, hehpihtak in na tapa jawlai a khen honpe dih ve, achia.

¹⁵Men hun svarte henne: Er det ikke nok at du har tatt min mann? Vil du nu også ta min sønns alruner? Da sa Rakel: Nu vel, han kan sove hos dig inatt, hvis jeg får din sønns alruner!

¹⁵Huan, aman, ka kiangah, ka pasal non suh thil duai ahi hia? ka tapa jawl ai leng hon suh na tum nawn lai maw? Achia. Huan, Rakil in, ahihkeileh, n tapa jawl ai sikin tu jan in a hon lupih ding achia.

¹⁶Da Jakob om aftenen kom hjem fra marken, gikk Lea ham i møte og sa: Det er hos mig du skal være inatt; jeg har tinget dig for min sønns alruner. Så lå han hos henne den natt.

¹⁶Huan, nitaklam in Jakob gamlak a kipan hong tunga, huan Lea a dawn dingin a kuan a, non kithuahpih ding ahi; ka tapa jawl ai in kon khel ta ngal a achia. Huchiin, huai jan in a lupih ta hi.

¹⁷Og Gud hørte Lea, og hun blev fruktsommelig og fødte Jakob en femte sønn.

¹⁷Huan, Pathian in Lea thumna a ngaikhia a, huchiin a gaia, Jakob tapa ngana a neihsak nawna.

¹⁸Da sa Lea: Gud har gitt mig min lønn, fordi jeg lot min mann få min trælkvinne. Og hun kalte ham Issakar*. / {* han kommer med lønn.}

¹⁸Huan, Lea in, ka sikha nu ka pasal kianga ka piak jiakin Pathianin ka loh honpia eive, achia; huchiin a min dingin Essakar a sa hi.

¹⁹Og Lea blev atter fruktsommelig og fødte Jakob en sjette sønn.

¹⁹Huan, Lea a gai nawna, Jakob tapa gukna a neihsak nawna.

²⁰Da sa Lea: Gud har gitt mig en god gave; nu kommer min mann til å bo hos mig, for jeg har født ham seks sønner. Og hun kalte ham Sebulon*. / {* boende mann.}

²⁰Huan, Lea in, Pathianin van hoih tak a hon neisak a; tuin jaw ka pasal, tapa guk ka neihsak tak jiakin, ka kiangah a teng ta ding, achia: huchiin, amin dingin Zebulun a sa a.

²¹Siden fødte hun en datter og kalte henne Dina.

²¹Huan, huai nungin tanu a nei nawna, amin dingin Dina a sa hi.

²²Da kom Gud Rakel i hu, og Gud hørte henne og åpnet hennes morsliv.

²²Huan, Pathianin Rakil a theigige a, huchiin Pathianin a thumna a ngaikhia a, a sul a honsak hi.

²³Hun blev fruktsommelig og fødte en sønn. Da sa hun: Gud har tatt bort min skam.

²³Huchiin a gaia, tapa a neia: Pathianin ka minsia a la mang, achia:

²⁴Og hun kalte ham Josef* og sa: Herren gi mig ennu en sønn! / {* han legger til.}

²⁴Huan, Toupan tapa dang honpiak beh hen, chiin, a min dingin Joseph a sa hi.

²⁵Da nu Rakel hadde født Josef, sa Jakob til Laban: La mig fare, så jeg kan dra hjem til mitt eget land!

²⁵Huan, hichi ahia, Rakil in Joseph a neih nungin Jakob in, Laban kiangah, kei ka omna ngei ah, ka gam lam ua ka pai na dingin hon paisak ta in aw.

²⁶Gi mig mine hustruer og mine barn, som jeg har tjent dig for, så vil jeg dra bort; du vet jo selv hvorledes jeg har tjent dig.

²⁶Na na ka sep san ka jite leh ka tate honpia inla, hon paisakin: na na kon sepsak dan leh na thei ngala, achia.

²⁷Da sa Laban til ham: Om du bare hadde nogen godhet for mig! Jeg er blitt varslet om at det er for din skyld Herren har velsignet mig.

²⁷Huan, Laban in, a kiangah, na honhehpih theih leh, om tadih lai ve: Toupan nang vangin a honvualjawl chih aisan in ka thei hi, achia.

²⁸Så sa han: Si selv hvad du vil ha i lønn, så skal jeg gi dig det.

²⁸Huan, amah mahin, na loh ding sep inla, honhilh dih, huchiin ka honpe ding hi, achia.

²⁹Og Jakob sa til ham: Du vet selv hvorledes jeg har tjent dig, og hvad din buskap er blitt til under mine hender.

²⁹Huan, aman, a kiangah, bangchin na na ka sema, bangchin na gan ka kiangah a om ua na thei akei hiam.

³⁰For det var lite det du hadde før jeg kom, men nu har det øket til en stor mengde, og Herren har velsignet dig hvor jeg satte min fot. Men når skal jeg nu også få gjøre noget for mitt eget hus?

³⁰Ka hong main tawm chik kia na neia, tuin jaw tampi a hong phata uhi; ka kalsuanna lam peuh ah Toupan nang a honvualjawl jel hi: Ahihhangin chik chiangin ahia kei inkuante adia ka sep khiak sam ding? Achia.

³¹Da sa Laban: Hvad skal jeg gi dig? Jakob svarte: Du skal ikke gi mig noget; dersom du vil gjøre som jeg nu sier, så skal jeg gjæte din buskap og vokte den, som jeg har gjort.

³¹Huan, aman, bang ka hon pe dia? Achia. Huan, Jakobin, bangmah na honpiak ding ahi kei: Hiai thil na hon hihsak leh na gan hon ka khah dia ka ching nawn ding.

³²Jeg vil idag gå gjennem hele din hjord og skille ut alt som er flekket og spraglet og alt som er sort blandt fårene, og likeså alt som er spraglet og flekket blandt gjetene; og det skal være min lønn.

³²Tuniin na gan hon ka va enkhe vek dia, belam laka a vom gial petmah a gial leh a voma gial zekzek leh a vom peuhmah, kel laka a kanga gial petmah a gial leh a kanga gial zekzek te huaia kipan ka pi tuam jel dinga: huan, tuban huchibanga hong piang peuhmah ka loh ding ahi takei dia leh.

³³Og min ærlighet skal vidne for mig, når du siden engang kommer og ser over min lønn. Finnes det hos mig nogen gjet som ikke er flekket og spraglet, og noget får som ikke er sort, så er det stjålet.

³³Huchiin, tuban, na mit muha khelha ka omna thuah na hongpai hun chiangin, ka diktatna in a hondawnsak mai ding: kel laka a kanga gial petmah a gial lou leh, a kanga gial zekzek lou leh, belam laka a vom lou ka kianga na muh peuhpeuh ka guk in na sep mai ding ahi, achia.

³⁴Da sa Laban: Vel, la det være som du har sagt!

³⁴Huan, Labanin, ngaiin, na gen bang tak hile ake, achia.

³⁵Og samme dag skilte han ut de stripete og spraglete gjetebukker og alle flekkete og spraglete gjeter, alt det som hadde noget hvitt på sig, og alt sort blandt fårene; og han lot sine sønner ta vare på det,

³⁵Huchiin, huai nitak in kel tal a kanga gial tan leh a kanga gial zekzek teng leh, kelnu a kanga gial petmah a gial leh a kanga gial zekzek teng a kanna om peuhmah, belam, belam laka a vom tengteng toh a pi tuama, a tapate khut ah a pia a;

³⁶og han la tre dagsreiser mellem sig og Jakob. Og Jakob gjætte resten av Labans småfe.

³⁶Huan, amah leh Jakob kalah ni thum lam a om saka; huan, Jakobin Laban ganhon dang tengteng a khah nawnta.

³⁷Men Jakob tok sig friske kjepper av poppel-, hassel- og lønnetrær og skavde hvite striper på dem, så det hvite på kjeppene kom frem.

³⁷Huan, Jakobin hiangjau sing leh makha sing leh sesing chiang hing a laa, a hawng a khok ngou chiata, chiangte ah a ngoute a kilangsaka.

³⁸Og han la kjeppene som han hadde skavd, i rennene - i vanntrauene, hvor småfeet kom for å drikke, like foran småfeet; for de parret sig når de kom for å drikke.

³⁸Huan, achiang hawng khohte gan honten, a hong dawn jelna tuikuangte ah, tui luannate ah, gan honte ma jawn jelah a koihta; huan, tui dawn dinga a hongpai chiang ua a gaina ding un.

³⁹Så parret småfeet sig ved kjeppene og fikk stripete, flekkete og spraglete unger.

³⁹Huchiin, ganhonte chiang jawnah a gai panta ua, a gial tante, gial petmah a gialte, a gial zekzek te a honnei jel uh.

⁴⁰Men lammene skilte Jakob ut og lot småfeet vende øinene mot det stripete og alt det sorte blandt Labans småfe; og således fikk han sig hjorder for sig selv og slapp dem ikke sammen med Labans småfe.

⁴⁰Huan, Jakob in belamnou te khawng a koih tuma, huan, ganhonte Laban gan hon laka a gial tan leh a vom tengteng lam a ngasak jela; amah gan honte a koih tuam jela, Laban gan lakah a koih kei.

⁴¹Og hver gang det sterke småfe parret sig, la Jakob kjeppene midt for øinene på dem i rennene, forat de skulde parre sig ved kjeppene;

⁴¹Huan, hichi ahi a, gan hat deuhte a hong gai pat peuh chiang un chiang laka a gai pat theihna ding un, Jakob in tui luanna ah, gan mitmuhin, chiangte a koih jela;

⁴²men når det var svakt småfe, la han ikke kjeppene der; således kom de svake til å tilhøre Laban og de sterke Jakob.

⁴²Ahihhangin gan a hat kei leh, a koih kei jel: huchiin a nou hat lou deuhte jaw Laban a ahi jela, a hat deuhta bel Jakob a ahi jel hi.Huchiin, Jakob nakpiin a hongpung a, ganhon hon thupi tak, sikhanute, sikhapate, sangawngsaute, sabengtungte a neita hi.

⁴³Og mannen blev rikere og rikere, og han fikk meget småfe og trælkvinner og træler og kameler og asener.

⁴³Huchiin, Jakob nakpiin a hongpung a, ganhon hon thupi tak, sikhanute, sikhapate, sangawngsaute, sabengtungte a neita hi.