¹Siden bød han den som forestod hans hus: Fyll mennenes sekker med korn så meget de kan føre, og legg enhvers penger øverst i hans sekk!

¹Huan, aman a in kemmi kiangah, huai mite ip a puak zoh zahzah un buhin dimsak unla, a dangka chiat uh a ip gong bul chiat uah koih un.

²Men mitt beger, sølvbegeret, skal du legge øverst i den yngstes sekk sammen med pengene for hans korn. Og han gjorde som Josef bød ham.

²Huan, ka nou, huai dangka nou, a naupangpenpa uh ip gong bulah koih un, a buh man dangka toh, chiin, thu a pia. Huchiin, aman Joseph thu gen bangin a hihta hi.

³Om morgenen, da det blev lyst, lot de mennene med sine asener fare.

³Huan, khua a vak takin amau, a sabengtungte utoh, a paisakta ua.

⁴Da de hadde draget ut av byen og ennu ikke var langt kommet, sa Josef til den som forestod hans hus: Ta avsted, sett efter mennene, og når du når dem, skal du si til dem: Hvorfor har I gjengjeldt godt med ondt?

⁴Huan, khua akipan a pai khiak ua gamla a tun maun, Josephin a in kemmi kiangah, thou inla, huai mite vadelhin; huan, na vaphak takin a kiang uah, bangchidana thil hoih thil hoihloua thuk na hi ua?

⁵Er det ikke det beger som min herre drikker av, og som han spår i? Dette var ille gjort av eder.

⁵Huai ka pu uain dawna leh a aisanna mahmah hilou ahi maw? hichibang na hih uh na gilou uh ahi, chiin, a chi a.

⁶Og han innhentet dem og sa dette til dem.

⁶Huan, a delh phaa, huai thute a kiang uah a gena.

⁷Da sa de til ham: Hvorfor taler min herre således? Det være langt fra dine tjenere å gjøre noget slikt!

⁷Huan, amau a kiangah, Pu, bangchidan ahia hichi thu na gen? Na sikhaten huchibang thil ka hihlouh ding dan uh.

⁸Se, de penger som vi fant øverst i våre sekker, hadde vi med oss tilbake til dig fra Kana'ans land; hvorledes skulde vi da stjele sølv eller gull fra din herres hus?

⁸Ngaiin, ka ip gong bul ua dangka ka muhte uh leng Kanan gam akipanin na kiangah ka hon tawi ve ua oi: bangchidanin na pu in a dangka hiam dangkaeng hiam ka gu thei maijen ding ua?

⁹Den av dine tjenere som det finnes hos, han skal dø, og vi andre skal være min herres træler.

⁹Na sikhate lakah kuapeuh na muhna penpen si hen, kou leng ka pu uh sikhain ka om mai ding uh, a chi ua.

¹⁰Og han sa: Vel, la det være som I har sagt! Den som det finnes hos, skal være min træl, men I skal være uten skyld.

¹⁰Huan, aman, hi hen, na thu bang jel un hi leh ake: Ahihhangin kuapeuh ka honmuhna penpen ka sikhain om hen; noute ahihleh gensiat beiin na om ding uh, a chi a.

¹¹Så skyndte de sig og løftet hver sin sekk ned på jorden, og enhver åpnet sin sekk.

¹¹Huaitakin amau ip chiat kintakin lei ah a nga khe chiat ua, amau ip chiat a hong ua.

¹²Og han så efter; han begynte hos den eldste og endte hos den yngste, og begeret blev funnet i Benjamins sekk.

¹²Huan, aman, a upapen uah apana, a naupang pen uh phain a zonga: huchiin Benjamin ip ah nou a muta hi.

¹³Da sønderrev de sine klær og lesste hver på sitt asen og vendte tilbake til byen.

¹³Huaitakin a puansilhte uh a botkek ua, amau sabengtung chiat a posak nawn ua, khua ah a kik nawnta uhi.

¹⁴Og Juda og hans brødre kom til Josefs hus mens han ennu var der, og de kastet sig til jorden for ham.

¹⁴Huan, Juda leh a unauten Joseph in a vapha ua; amah lah huailaiah a na om lailaia: huan, a maah a khupboh chiat ua.

¹⁵Da sa Josef til dem: Hvad er det for noget I har gjort? Visste I ikke at en mann som jeg kan spå?

¹⁵Huan, Josephin, a kiang uah, bang thil ahi maia na hih uh? Kei miin aisan a siam teitei uh chih na theikei ua hia? Achia.

¹⁶Og Juda sa: Hvad skal vi svare min herre? Hvad skal vi si, og hvad skal vi rettferdiggjøre oss med? Gud har funnet dine tjeneres misgjerning; se, vi er min herres træler, både vi og den som begeret blev funnet hos.

¹⁶Huan, Judain, pu na kiangah bang ka genta ding ua? Bang ka honhilhta ding ua? Bangchibangin ka kigenvengta ding ua? Pathianin na sikhate tatlek na mu kheta hi: Ngaiin, pu, na sikhate ka hita mai uhi, koute leh a khut a nou a muhnapen uh leng, a chi a.

¹⁷Men han sa: Det være langt fra mig å gjøre slikt! Den mann som begeret blev funnet hos, han skal være min træl, men dra I andre i fred op til eders far!

¹⁷Huan, aman, huchibanga ka hihlouh dingdan: a khut a nou a muhnapen kia uh ka sikhain a om ding; nou jaw lungmuangtakin na pa uh kiangah pai tou ta un, a chi a.

¹⁸Da gikk Juda frem til ham og sa: Hør mig, herre! La din tjener få tale et ord for min herres ører, og la ikke din vrede optendes mot din tjener; for du er som Farao selv.

¹⁸Huaitakin Judain Joseph a vanaiha, Pu aw, hehpihtakin, pu, kei na sikha na bila na jak dingin thu kamkhat hon gen sak inla, na hehna na sikha tungah kuangsak ken: nang la Pharo bang hial na hita ngala.

¹⁹Min herre spurte sine tjenere: Har I far eller bror?

¹⁹Pu, nang, Pa hiam unau hiam na nei uhia? Chiin, na sikhate na hon donga.

²⁰Da sa vi til min herre: Vi har en gammel far, og han har en ung sønn, som er født i hans alderdom; hans bror er død, og han er alene igjen efter sin mor, og hans far har ham så kjær.

²⁰Huan, pu, kou, na kiangah, Pa putek tak leh, teklam ta, naupang chik, ka nei uh; huai mi u a sia, a nu neih lakah amah kia a om laia, a pain lah amah a it mahmah hi, ka chi ua.

²¹Og du sa til dine tjenere: Før ham ned til mig, så jeg kan få se ham med mine egne øine!

²¹Huan, nang, na sikhate kiangah, amah pen ka mit a ka muh theihna dingin ka kiangah honpi suk un, na chi a.

²²Da sa vi til min herre: Gutten kan ikke forlate sin far; for hvis han forlater sin far, da vil hans far dø.

²²Huan, pu, kou na kiangah, ka nau un a pa a nuse theikei ding; a pa pai san leh a pa lah a si mai ngal sina, ka chi ua.

²³Men du sa til dine tjenere: Dersom ikke eders yngste bror kommer ned med eder, skal I ikke mere komme for mine øine.

²³Huan, nang, na sikhate kiangah, na nautumpen uh non tonpih kei uleh, ka mel na mu nawn kei ding uh, na chi a.

²⁴Da vi så kom hjem til din tjener min far, fortalte vi ham hvad min herre hadde sagt

²⁴Huan, hichi ahia, na sikha ka pa uh kiang ka vatun un, pu, na thu ka hilh ua.

²⁵Og vår far sa: dra avsted igjen og kjøp litt korn til oss!

²⁵Huan, ka pa un, Kuan nawn unla, buh tawm chik bek ei a dingin va lei nawn un, a chi a.

²⁶Da sa vi: Vi kan ikke dra ned, men dersom vår yngste bror er med oss, da vil vi dra ned; for vi kan ikke komme mannen for øie uten at vår yngste bror er med.

²⁶Huan, kou, ka hoh suk thei nawn kei ding uh; ka nautumpen uh a hong ding lebel ka va hoh suk mai ding uh: ka nautumpen uh a hong kei leh huai mi melmu theilou ding ka hi uh, ka chi ua.

²⁷Men din tjener min far sa til - oss: I vet at min hustru fødte mig to sønner,

²⁷Huan, na sikha ka pa un, ka kiang uah, ka jiin tapa nih a honneisak chih na thei ua:

²⁸og den ene gikk bort fra mig, og jeg sa: han er visselig revet ihjel; og jeg har aldri sett ham siden.

²⁸Huan, a khat pen ka kianga kipan a pai khiaa, boh jan veka om hi ngei ding ahi, ka chi a; huai nung siah amah mu lou vengveng ka hi:

²⁹Tar I nu også denne fra mig, og det møter ham nogen ulykke, så sender I mine grå hår med sorg ned i dødsriket.

²⁹huchiin, hiai mi leng ka kianga kipanin na pi man ua, tuahsia vatuak leh ka lu kang lungkhamnaa han a tumsak ding na hi uh, a chi a.

³⁰Skal jeg nu komme hjem til din tjener min far, og gutten, som han henger ved med hele sin sjel, ikke er med oss,

³⁰Huchiin, ka nauin kou honjui loua, na sikha ka pa kiang vatung leng, a hinna ka nau uh hinna toh a kizop jiakin;

³¹så blir det hans død med det samme han ser at gutten ikke er med, og vi må sende din tjener vår fars grå hår med sorg ned i dødsriket.

³¹Hichi ahi dinga, naupan a honjui kei chih a theih tak chiangin a si mai ding: huchiin na sikhaten na sikha ka pa uh lu kang lungkhamnaa han a tum sak ding keita ve ua.

³²For din tjener tok på sig å svare for gutten hos min far og sa: dersom jeg ikke har ham med tilbake til dig, vil jeg være min fars skyldner alle mine dager.

³²Na sikhain, na kianga ka honpi nawn keileh, a moh khantawnin ka pa lakah ka po ding, chiin, ka pa kiangah ka nau uh tungtang thuah a bul tumpain ka kibawlta ngala.

³³La derfor din tjener bli i guttens sted som træl hos min herre, men la gutten dra hjem med sine brødre!

³³Huchiin, hehpihtakin na sikha ka nau uh sikin, pu, na sikhain honom sak inla, ka nau a ute jui tou sakin.Ka nauin honjui louin bangchiin ka pa tunga siatna tung ding mu ding ka kei hiam, a chi hi.

³⁴For hvorledes skulde jeg dra hjem til min far uten at gutten var med mig? Jeg kunde ikke se på den sorg som vilde komme over min far.

³⁴Ka nauin honjui louin bangchiin ka pa tunga siatna tung ding mu ding ka kei hiam, a chi hi.