¹Ti og hør på mig, I øer! Og folkene, la dem iføre sig ny kraft, la dem komme hit og så tale! La oss sammen trede frem for retten!

¹Tuikulh gahte aw, ka maah dai sisip unla; michihin a hatna uh thaksak nawm uhenla: hongpai nai chiat le uh; huai khit chiangin gen uhen: vaihawm dingin kinaih tuah chiat ni.

²Hvem vakte fra Østen ham* som seieren møter hvor han setter sin fot? Han gir folkeslag i hans vold og lar ham herske over konger, gjør deres sverd til støv, deres bue til strå som føres bort av vinden. / {* Kyros; JES 45, 1.}

²Suahlam akipan mikhat, diktatna jiak a khe bula a sap, kuan ahia kai halh? Aman lah nam chih a maah a piaa, kumpipate tungah vai a hawmsaka; amau leivui bangin a namsau kiangah a piaa, buhsi huih mut leng bangin a thalpeu kiangah leng a pia hi.

³Han* forfølger dem, drar frem i sikkerhet på en sti hvor han før ikke kom med sine føtter. / {* Kyros.}

³Aman amaute a delha, bittakin a pai jela; a khea a pai nailouhna lampi-ah.

⁴Hvem utrettet og gjorde dette? - Han som kalte slektene frem fra begynnelsen; jeg, Herren, er den første, og hos de siste er jeg også.

⁴Atunga kipan suan tengteng samin, kuan ahia sema, hih khin? Kei TUOPA, a masapen leh nanungpen kia ka om, a hihpa tak ka hi

⁵Øene ser det og frykter, jordens ender bever; de rykker frem og kommer.

⁵Tuikulh gamten amu ua; a lau ua; kawlmongte a ling ua: a honnaiha, a hongpai ua.

⁶Den ene hjelper den andre, og til sin bror sier han: Vær frimodig!

⁶Mi chihin amau lawmte a panpih ua; mi chihin a unaute uh kiangah, Khamuang takin om un, a chi chiat uh.

⁷Treskjæreren setter mot i gullsmeden, den som glatter med hammeren, i den som hamrer på ambolten, og han sier om loddingen: Den er god, og han fester billedet med spiker, forat det skal stå støtt.

⁷Huchiin, a bulhkipna lam thu-ah, A noih hi, chiin, khutsiam miin dangkaeng sekmi a hasuana, seka sekmum sekdou sekmi a hasuana: huan, a linlouhna dingin kilhna tein a kilh kipta.

⁸Og du Israel, min tjener, Jakob, som jeg utvalgte, ætling av min venn Abraham!

⁸Himahleh nou Isrealte ka sikha, Jakopte kamitel, ka lawm Abraham suante aw,

⁹Du som jeg tok ved hånden og hentet fra jordens ender og kalte fra dens ytterste kanter, og til hvem jeg sa: Du er min tjener, jeg har utvalgt dig og ikke forkastet dig!

⁹Nou, lei tawpna akipana ka mi pi, a nawl akipana ka mi sap, ka sikhate na hi ua, honpaikhe louin ka hontel jaw hi, ka honchihte aw,

¹⁰Frykt ikke, for jeg er med dig! Se dig ikke engstelig om, for jeg er din Gud! Jeg styrker dig og hjelper dig og holder dig oppe med min rettferds høire hånd.

¹⁰Lau kei un, kei lah na kiang uah ka om ngala; mangbang kei un, kei lah na Pathian uh ka hi ngala: ka honhatsak dinga; ahi, ka honpanpih ding; ahi, ka diktatna khut taklamin ka honlen gige ding.

¹¹Se, de skal bli til spott og skam alle de som harmes på dig; de skal bli til intet og gå til grunne de menn som tretter med dig;

¹¹Ngaiin, na tung ua lungkimlou tengtengzahlak tak leh zum takin a om ding uh: nou honselte lah bangmahlou bang ahi ding ua, a mang ding uh.

¹²du skal søke dem og ikke finne dem, de menn som kives med dig; de skal bli til intet og til ingenting de menn som fører krig mot dig.

¹²Nou honselte na zong ding ua, namu tuan kei ding uh: nou hon doute lah bangmah lou bang ahi ding ua, thil omlou bang lel ahi ding uh.

¹³For jeg er Herren din Gud, som holder dig fast ved din høire hånd, som sier til dig: Frykt ikke! Jeg hjelper dig.

¹³Kei TOUPA na Pathian un, Lau kei un, ka honpanpih ding, chiin, na khut taklam ulah ka len sin ngala.

¹⁴Frykt ikke, Jakob, du usle makk, du Israels lille flokk! Jeg hjelper dig, sier Herren, og din gjenløser er Israels Hellige.

¹⁴Nou Jakob tangtel leh Isreal mite aw, lau kei un, ka honpanpih ding, TOUPAN a chi, nou hon tanpa tuh Isrealte Mi Siangthou a hi

¹⁵Se, jeg gjør dig til en skarp, ny treskevogn med mange tagger; du skal treske fjell og knuse dem, og hauger skal du gjøre til agner.

¹⁵Ngaiin, buhsukna khawl thak mahmah, hiam mahmah, ha neiin ka honbawl ding; tangte khawng chilin na khen jan ding ua, mualpawngte lah buhsi bangin na bawl ding uh.

¹⁶Du skal kaste dem med skovl, og vind skal føre dem bort, og storm skal sprede dem; men du skal fryde dig i Herren, rose dig av Israels Hellige.

¹⁶Na jap ding ua, huihin a mut leng dinga, pingpeiin a hih dalh ding: huan, noute TOUPA ah na kipak ding ua, Isrealte Mi Siangthoupa na hon suang ding uh.

¹⁷De elendige og fattige søker efter vann, men det er ikke noget; deres tunge brenner av tørst. Jeg, Herren, jeg vil svare dem; jeg, Israels Gud, jeg vil ikke forlate dem.

¹⁷Mi genthei leh tagahten tui a zong jel ua, a om ngal keia, a lei uh dangtakin a hul khinjel; kei TOUPAIN amau ka dawng dinga, kei Isrealte Pathianin amaute ka paisan kei ding.

¹⁸Jeg vil la elver velle frem på bare hauger og kilder midt i daler; jeg vil gjøre en ørken til en sjø og et tørt land til vannrike kilder;

¹⁸Tangsang giau-ahte luite ka luangkhesak dinga, guam laizangahte tuinakte ka suaksak ding: gamdai dilin ka bawl dinga, gam keu leng tuinakin ka bawl ding hi.

¹⁹Jeg vil la sedrer, akasier, myrter og oljetrær vokse frem i ørkenen; jeg vil la cypress, lønn og buksbom sammen gro på den øde mark,

¹⁹Gamdaiah sidar singte, singgite, muite, thau singte ka suan dinga, gam keuah meilah singte, phante, singgelh chite ka suan khawm vek ding:

²⁰forat de alle sammen skal se og kjenne og legge sig på hjerte og forstå at Herrens hånd har gjort dette, og Israels Hellige skapt det.

²⁰TOUPA khutin huaite a hih ahi chih leh Isrealte Mi Siangthouin a siam ahi chih a muh ua, a theih ua, a ngaihtuah ua, a theisiam theina ding un.

²¹Kom hit med eders sak, sier Herren; kom frem med eders bevisgrunner, sier Jakobs konge.

²¹Na thu uh hong gen un, TOUPAN achi; Pathianin na chihna sanpen uh sulang un, Jakopte Kumpipan a chi.

²²La dem* komme frem med dem og kunngjøre for oss hvad som skal hende! Kunngjør hvad det er I tidligere har spådd, så vi kan akte på det og lære dets utfall å kjenne! Eller la oss høre de tilkommende ting! / {* avgudene. JES 43, 9; 44, 7.}

²²Huaite sulang uhenla, thil hong tung dingte I kiang uah gen uhen; I ngaihtuah theina ding leh a tawpna ding I theih theina dingin, tuma thilte bang ahia gen un; ahihkeileh, thil hongtung dingte hontheisak un.

²³Kunngjør hvad som skal komme herefter, så vi kan vite at I er guder! Ja, gjør noget godt eller noget ondt, så vi med forundring kan se det alle sammen!

²³Pathian na hi uh chih ka theih theihna ding un tunungchianga thil hongtung dingte gen un; ahi, I mangbat chiatna ding un leh I et chiat ding un thil hoih hiam thil hoihlou hiam hih dih ua le.

²⁴Se, I er intet, og eders gjerning ingenting; en vederstyggelighet er den som velger eder.

²⁴Ngai un, bangmah nana hi kei uhi, na thil hih u leng bangmah ahi sam kei: nou hontelte lah mi kihhuaipi na hi uhi.

²⁵Jeg vakte ham fra Norden, og han kom, fra solens opgang han som skal påkalle mitt navn; han skal trampe på fyrster som de var ler, lik en pottemaker som elter dynd.

²⁵Mal lama kipan mi khat ka ding saka, amah a hontunga; ni suahna akipan ka min loupa; aman suang bulhkipna bawl bangin vaihawmmite a bawl dinga, belvelmiin bellei a chil mah bangin a chil ding hi.

²⁶Hvem har kunngjort dette fra begynnelsen, så vi kunde vite det, og fra fordums tid, så vi kunde si: Han har rett? Ingen har kunngjort noget, ingen har forkynt noget, og ingen har hørt eder si noget.

²⁶I theih theihna ding un kuan ahia a tunga kipan gen ngei? Amah jaw a dik hi, I chih theihna ding un kuan ahia gen khol ngei? A hi gen himhim a om kei uh, ahi, theisak him him a omkei uh, ahi, na thugente uh za himhim a om kei uh.

²⁷Jeg er den første som sier til Sion: Se, se, der er de, og som sender Jerusalem et gledesbud.

²⁷Ken Zion kiangah, Enin amau en dih, ka chi masa dinga, Jerusalem kiangah tanchin hoih hontunmi khat ka pe ding.

²⁸Jeg ser mig om, men der er ingen, og ingen av dem kan gi råd, så jeg kunde spørre dem, og de gi mig svar.

²⁸Huan, ka etin leng mi himhim a om kei ua; amau ka dotin leng. A lak ua lemtheimi, thu khat leng dawng thei, kua mah him him leng a om kei uh.En un, a vek un, a nasepte uh bangmah lou ahi a, thil om lou himhim ahi: a milim sunte u lah huaih leh huihkhua lel ahi hi.

²⁹Se dem alle! Deres gjerninger er intet, ingenting; deres billeder er vind og tomhet.

²⁹En un, a vek un, a nasepte uh bangmah lou ahi a, thil om lou himhim ahi: a milim sunte u lah huaih leh huihkhua lel ahi hi.