¹Dette er det ord som kom til Jeremias fra Herren:

¹Jeremia kianga TOUPA thu hongtung:

²Hør denne pakts ord og tal til Judas menn og til Jerusalems innbyggere!

²Hiai thukhun thute ngaikhia unla, Juda mite leh Jerusalema tengte kiangah gen un;

³Og du skal si til dem: Så sier Herren, Israels Gud: Forbannet være den mann som ikke hører denne pakts ord,

³Huan, nang a kiang uah, TOUPA Israel Pathianin hichiin a chi: Hiai thukhun thute ngaikhe loumi hamse thuakin om hen:

⁴den som jeg bød eders fedre den dag jeg førte dem ut av Egyptens land, av jernovnen, da jeg sa: Hør på min røst og gjør disse ting i ett og alt således som jeg byder eder, så skal I være mitt folk, og jeg vil være eders Gud,

⁴Huai bel na pipute uh, Aigupta gam, sik haltuina a kipana ka pikhiak nia, ka pau kamsuak mang unla, thu ka honpiak tengteng hih un, chia ka thupiak tak ahi: huchiin ka mite nahi ding ua, kei na Pathian uh ka hi ding:

⁵så jeg kan holde den ed jeg svor eders fedre, at jeg vilde gi dem et land som flyter med melk og honning, således som det kan sees på denne dag. Og jeg svarte: Amen, Herre!

⁵Na pipute uh kianga khuaiju leh nawituia luang gam kichiama piak ka chiam tak ka tangun theihna dingin tunia a om bangin, hichiin achia. Huan, ken, Amen, Aw TOUPA, chiin ka dawng a.

⁶Og Herren sa til mig: Rop ut alle disse ord i Judas byer og på Jerusalems gater og si: Hør denne pakts ord og gjør efter dem!

⁶Huan TOUPAN ka kiangah, Juda khopite ah leh Jerusalem kholakte ah hiai thu tengteng puang inla, Hiai thukhun thute ngaikhia unla, jui un.

⁷For jeg vidnet for eders fedre den dag jeg førte dem op fra Egyptens land, og helt til denne dag, tidlig og sent, og sa: Hør på min røst!

⁷Na pipute un Aigupta gam a kipan ka pi khiak nia kipana tu tanin ka paukam suak mang un, chiin ka theisak seka.

⁸Men de hørte ikke og vendte ikke sitt øre til; de fulgte hver sitt onde, hårde hjerte; så lot jeg komme over dem alle denne pakts ord, som jeg hadde befalt dem å holde, men som de ikke hadde holdt.

⁸Himahleh a mang kei ua, bil a doh sam kei ua, mi chih, amau lungtang gilou bang jelin a omjaw uh. Huaijiakin hiai thukhun thu, hih dinga thu ka piak, a hih louh tengteng uh a tunguah ka hontungsakta ahi, achia.

⁹Og Herren sa til mig: Det er funnet en sammensvergelse blandt Judas menn og blandt Jerusalems innbyggere.

⁹Huan, TOUPAN ka kiangah, Juda mite leh Jerusalema tengte lakah phialgukna a om.

¹⁰De har vendt tilbake til sine forfedres misgjerninger, de som ikke vilde høre mine ord, og de har fulgt andre guder og dyrket dem; Israels hus og Judas hus har brutt den pakt som jeg gjorde med deres fedre.

¹⁰A pipute uh, ka thu ngaikhe nuam loute thulimlouhna lamah a kilehhei nawn ua; pathian dangte na sem ding in a kuan ua: Israel inkote leh Juda inkoten a pipute uh kianga ka thukhun bawl pen a hihseta uh.

¹¹Derfor sier Herren så: Se, jeg fører en ulykke over dem, som de ikke kan komme unda, og når de roper til mig, vil jeg ikke høre på dem.

¹¹Huaijiakin TOUPAN hichiin a chi: Ngaidih ua, a tunguah thil hoihlou, a pelh het louh ding uh ka hontungsak ding; a honsam ding ua, himahleh ka dawng kei ding.

¹²Og Judas byer og Jerusalems innbyggere skal gå avsted og rope til de guder som de brenner røkelse for; men de skal ikke frelse dem i deres ulykkes tid.

¹²Huan, Juda khopite leh Jerusalem a tengten pathian, a kiang ua gimlim a hal seknate uh a sam ding ua, himahleh a buai hun chiang un huaiten amau a humbit het kei ding hi.

¹³For så mange som dine byer er, så mange er dine guder, Juda, og så mange som Jerusalems gater er, så mange alter har I reist for den skammelige avgud, alter til å brenne røkelse på for Ba'al.

¹³Aw Juda, na pathiante lah nakhopi zah ahi ngal ua: thil zumhuai tak, Baal kianga gimlim halna ding maitam hialleng Jerusalem kongzing zah takin na nading sakta a.

¹⁴Og du skal ikke bede for dette folk og ikke opløfte klagerop og bønn for dem; for jeg hører ikke når de roper til mig for sin ulykkes skyld.

¹⁴Huaijiakin hiaite thumsak kenla, amau dingin ngetna hiam aw hiam suah sam ken; a buai hun chiang ua a hon sap uh leh ka ngaikhe sin ngal keia.

¹⁵Hvad har min elskede å gjøre i mitt hus? Vil de mange gjøre skammelige gjerninger og mene at det hellige offerkjøtt skal ta det bort fra dig? Når du gjør ondt, da jubler du.

¹⁵Thil kihhuai tak hih kawmin, ka deih mahmahin ka in ah tantuam bang ahia a neih? thukichiamte leh sa tanin na siatna ding uh a honpelsak thei ding ahia? Na suang thei ua hia?

¹⁶Et grønt oljetre prydet med fager frukt kalte Herren dig; under stort og veldig bulder tender han ild på det, og dets grener brytes itu.

¹⁶TOUPAN na min dingin oliv sing hing, gah hoih kilawmpi, a honchia, lum honhonin a tungah mei a toha, ahiangte leng a kitan khinta.

¹⁷Og Herren, hærskarenes Gud, som plantet dig, har talt ondt over dig for den ondskaps skyld som Israels hus og Judas hus har gjort, så de har vakt min harme ved å brenne røkelse for Ba'al.

¹⁷Sepaihte TOUPA, nang honphutpan, Israel inkote leh Juda inkote khelhna, Baal kianga gimlim lana, honhehsakna thil uh, amau adia a sepkhiak tung ua thil hoihlou ding thu na tungah a phuang kheta hi.

¹⁸Herren lot mig få vite det*, og jeg vet det; da lot du mig se deres gjerninger. / {* mine fienders onde råd imot mig; JER 11, 19.}

¹⁸TOUPAN hontheisaka, ka theita: huchiin nang mahmahin a thilhihte uh na honkawkmuhta.

¹⁹Og jeg var som et spakferdig lam som føres bort for å slaktes, og jeg visste ikke at de hadde uttenkt onde råd mot mig og sagt: La oss ødelegge treet med dets frukt og utrydde ham av de levendes land, så ingen mere kommer hans navn i hu!

¹⁹Kei bel belamnou nunnem tak, goh dinga pi bang ka hi, sing pen a gah toh, hihsia ni e, mihing gam a kipan amah jaw i hihmang vengveng ding uh, a min mawngmawng theih a hih louhna dingin, chia ka tunga a thil sawm uh ka nathei het kei.

²⁰Men Herren, hærskarenes Gud, er en rettferdig dommer, han prøver nyrer og hjerte; jeg skal se din hevn over dem; for jeg har lagt min sak frem for dig.

²⁰Himahleh, aw sepaihte TOUPA, dik taka vaihawm sekpa, sunggil lam leh lungtang entel sekpa, a tung ua na phulak honmu sakin, ka tungtangthu lah na kiangah ka hon kemsak ngala.

²¹Derfor sier Herren så om Anatots menn, som står dig efter livet og sier: Du skal ikke profetere i Herrens navn, forat du ikke skal dø for vår hånd,

²¹Huaijiakin sepaihte TOUPAN Anathoth mi, na hinna zongpa, Ka khut ua na sih louhna dingin TOUPA minin thu gen ken, chimite tungtangah hichiin a chi:

²²- derfor sier Herren, hærskarenes Gud, så: Se, jeg vil hjemsøke dem; deres unge menn skal dø ved sverd, deres sønner og døtre skal dø av sult,

²²Ngai un, amau ka gawt dinga, tangvalte namsauin a si ding ua, a tanute uh, a tapate uh kialin a si ding uh;si val himhim a om kei ding uh: Anathoth mite tungah lah thil hoihlou ka tun sin ngala, a gawtna kum ding mahmah uh.

²³og de skal ikke ha noget tilbake; for jeg fører ulykke over Anatots menn i det år de blir hjemsøkt.

²³si val himhim a om kei ding uh: Anathoth mite tungah lah thil hoihlou ka tun sin ngala, a gawtna kum ding mahmah uh.