¹Og presten Pashur, Immers sønn, som var overtilsynsmann i Herrens hus, hørte Jeremias tale disse ord.

¹Huan Immer tapa, TOUPA ina heutupa pen, siampu Pashurin Jeremiain huai thute a gen chih a naja a.

²Og Pashur slo profeten Jeremias og satte ham i stokken i den øvre Benjamins-port i Herrens hus.

²Huchiin Pashurin jawlnei Jeremia a khena, TOUPA ina Benjamin Kongpi saknunga koltanna ah a tangsaka.

³Men dagen efter slapp Pashur Jeremias ut av fengslet. Da sa Jeremias til ham: Herren har ikke kalt dig Pashur, men gitt dig navnet Magor Missabib*. / {* redsel rundt omkring; JER 20, 10; 6, 25.}

³A jingin Pashurin Jeremia a khahkhia a, huan Jeremiain a kiangah. TOUPAN na min dingin Pashur a chi kei hi, Mager-missabib a honchi jaw hi.

⁴For så sier Herren: Se, jeg gjør dig til en redsel for dig selv og for alle dine venner, og de skal falle for sine fienders sverd, og dine øine skal se det; og hele Juda vil jeg gi i Babels konges hånd, og han skal føre dem til Babel som fanger og slå dem med sverd.

⁴TOUPAN lah hichiin a chi ngala: Ngai in, nanga ding leh na lawmte tengteng a dingin kihtakin ka honbawl ding: amau a melmate uh namsauin a puk ding ua, nang jaw na mitin na en lel ding. Judate tengteng Babulon kumpipa khut ah ka pe vek ding: aman Babulon ah salin a pi dinga, namsauin a that ding hi.

⁵Og jeg vil gi alt godset i denne by og all dens eiendom og alle dens kostbarheter og alle Judas kongers skatter i deres fienders hånd, og de skal røve dem og ta dem og føre dem til Babel.

⁵Huai banah, khopi hauhna tengteng, a sepkhiak tengteng, a thil manpha tengteng leh Juda kumpipate gou tengteng a melmate uh khut ah ka pe dinga, amau a lik ding ua, a man ding ua, Babulon ah a pi ding uh.

⁶Og du Pashur og alle som bor i ditt hus, I skal vandre bort i fangenskap, og til Babel skal du komme, og der skal du dø, og der skal du bli begravet, du og alle dine venner, som du har spådd løgn for.

⁶Huan, nang Pashur, na in sunga om tengtengte toh sal ah na tang ding ua; Babulon ah na pai tei ding; huai ah na si dinga, huaiah vuiin na om dinga, nang leh na lawm juau thu na hilhsekte tengteng toh, a chi a.

⁷Herre! Du overtalte mig, og jeg lot mig overtale; du blev for sterk for mig og fikk overhånd; jeg er blitt til latter hele dagen, hver mann spotter mig.

⁷Aw TOUPA, nang non nakhema, khema om keita ve, nang jaw kei sangin na hata, non zoua; nitumin nuihsat ka hita, mi kuapeuhin a honnuih san uhi.

⁸For så ofte jeg taler, må jeg skrike, må jeg rope om vold og ødeleggelse; for Herrens ord er blitt mig til hån og til spott hele dagen.

⁸Thu ka gen peuhmah chiangin, ka kikou khiaa, Hiamgamna leh siatna, chiin ka kikou; TOUPA thu bel kei adingin, nituma dem leh musit lohna kia ahi.

⁹Og jeg tenkte: Jeg vil ikke komme ham i hu og ikke tale mere i hans navn. Men da blev det i mitt hjerte som en brennende ild, innestengt i mine ben, og jeg trettet mig ut med å tåle det, men jeg maktet det ikke.

⁹Amah ka kan kei dinga, a minin leng thu ka gen nawn sam kei ding, chi mahleng, ka guh sunga mei kang kikhumkhin bang maiin ka lungtang sungah lah a om ngal naka, ka pai kinken zou keia, ka pha zou mahmah kei hi.

¹⁰For jeg hørte mange baktale mig - redsel fra alle kanter; de sa: Meld ham! Vi vil melde ham! Alle de menn som jeg levde i fred med, lurte på om jeg skulde falle; de sa: Kanskje han lar sig lokke, så vi kan få overhånd over ham og ta hevn over ham.

¹⁰Mi tampite phun gu ka ja, kil chih a lauhuai a om, Hek unla, i hek khawm ding uh, chiin. Ka lawmte ka puk chiang tang gige ten, Khemin a om dia, i zou ding, a tungah i phu uh i la ding, a chi ua.

¹¹Men Herren er med mig som en veldig kjempe; derfor skal mine forfølgere snuble og ikke få overhånd; de blir storlig til skamme fordi de ikke fór frem med visdom - en evig vanære, som aldri glemmes.

¹¹Himahleh TOUPA mihangsan kihtakhuai mahmah bangin ka kiangah a oma, a honsimmohte a puk ding ua, honzou kei ding uh. Zahlaktakin a om ding ua, a lohchin sin louh jiak un. Khantawna a minsiatna uh mangngilhin a om kei ding.

¹²Og Herren, hærskarenes Gud, prøver med rettferdighet, han ser nyrer og hjerte; jeg skal se din hevn over dem, for jeg har lagt min sak frem for dig.

¹²Aw sepaihte TOUPA, mi diktatte enchianpa, lungtang leh lungsim mu paisuak sekpa, a tung ua na phulak honmusak dih ve, ka tungtang thu lah ka honkemsakta ngala.

¹³Syng for Herren, lov Herren! For han har fridd den fattiges sjel ut av ugjerningsmenns hånd.

¹³TOUPA kiangah lasa unla, TOUPA phat un; thil gilou hihmite khut akipan panpih deihte hinna lah a humbit ngala.

¹⁴Forbannet være den dag jeg blev født! Den dag min mor fødte mig, være ikke velsignet!

¹⁴Ka piankhiak ni hamse thuakin om hen, ka nn a honpiaksak ni vualjawlin om dah hen.

¹⁵Forbannet være den mann som kom til min far med det budskap: Du har fått en sønn, og som gledet ham storlig.

¹⁵Ka pa kianga, Tapa na neita hi, chih thu hontuna, hongkipaksakmi tak hamse thuakin om hen.

¹⁶Med den mann skal det gå som med de byer Herren omstyrtet uten skånsel, og han skal høre skrik om morgenen og krigsrop ved middagstid,

¹⁶Huai mi lah, TOUPAN hehpih het loua a sukgawp khuate bangin om hen, jingsang lamin kikou husa ja henla, sun ahih chiangin galdou husa;

¹⁷fordi han ikke drepte mig i mors liv, så min mor blev min grav, og hennes liv fruktsommelig til evig tid.

¹⁷Sul sunga a honhihlup louh jiakin; huchi hihle bel ka nu ka han hi mai ding hia, a sulin khantawna honpai mai ding hi ven.Bangdia sul akipan hongpawt chitchiat ka hia, semgim leh lungkhama om dinga zahlak mawngmawnga ka damsung nite zang dingin?

¹⁸Hvorfor kom jeg da ut av mors liv til å se møie og sorg og ende mine dager i skam?

¹⁸Bangdia sul akipan hongpawt chitchiat ka hia, semgim leh lungkhama om dinga zahlak mawngmawnga ka damsung nite zang dingin?