¹Min sjel er lei av mitt liv, jeg vil la min klage ha fritt løp, jeg vil tale i min sjels bitre smerte.

¹Ka khain ka hinna a chimtaka; ka utdandanin ka phun ding hi: ka kha thangpaihnain ka gen ding.

²Jeg vil si til Gud: Fordøm mig ikke, la mig vite hvorfor du strider mot mig!

²Pathian kiangah, Honmohpaih ken; bangdia honkinakpih na hia hontheisak in, ka chi ding hi.

³Tykkes det dig godt at du undertrykker, at du forkaster det dine hender med omhu har dannet, og lar ditt lys skinne over ugudeliges råd?

³Na nuaisiah nang adia hoih ahi maw, na khutte thilhih na muhsita, giloute thugen tunga na maitai?

⁴Har du menneskeøine, eller ser du således som et menneske ser?

⁴Sa mitte nei na hi hia, ahihkeileh mihing muh banga mu na hi hia?

⁵Er dine dager som et menneskes dager, eller dine år som en manns dager? -

⁵Na nite mihing nite bang hia, ahihkeileh na kumte mihing kumte bang,

⁶siden du søker efter min misgjerning og leter efter min synd,

⁶Ka thulimlouhna na kana, ka khelhna na nungdelha,

⁷enda du vet at jeg ikke er ugudelig, og at det ingen er som redder av din hånd.

⁷Ka gilou kei chih na theih nakpia, na khuta kipan hon suaktasak ding a omlouh?

⁸Dine hender har dannet mig og gjort mig, helt og i alle deler, og nu vil du ødelegge mig!

⁸Na khutten a honsek un a honbawl kimvel sipsipa; tun kiheiin non hihse dia hia?

⁹Kom i hu at du har dannet mig som leret, og nu lar du mig atter vende tilbake til støvet!

⁹Theigige in, ka honngen ahi, tungman banga na honmek dan; leivui hontun nawn ding na hi hia?

¹⁰Helte du mig ikke ut som melk og lot mig størkne som ost?

¹⁰Nawitui bangin na honsung khiain, nawituidat bangin na hontok kei maw?

¹¹Med hud og kjøtt klædde du mig, og med ben og sener gjennemvevde du mig.

¹¹Vun leh sain na hontuama, guhte leh thagui-tein na honphan khawm hi.

¹²Liv og miskunnhet har du gitt mig, og din varetekt har vernet om min ånd.

¹²Hinna leh deihsakna na honphala, huan na kepnain ka lungsim a hawi hi.

¹³Og dette* gjemte du i ditt hjerte, jeg vet at dette hadde du i sinne: / {* det som opregnes JBS 10, 14 fg.}

¹³Himahleh hiai thilte na lungtang sungah na sela; hiai bel na tup ahi chih ka thei hi:

¹⁴Syndet jeg, så vilde du vokte på mig og ikke frikjenne mig for min misgjerning;

¹⁴Thil ka hihkhelh leh, huchiin non chiamteha, huan ka thulimlouhna akipan na honkhah kei ding hi.

¹⁵var jeg skyldig, da ve mig, men var jeg uskyldig, skulde jeg dog ikke kunne løfte mitt hode, mett av skam og med min elendighet for øie;

¹⁵Ka gitlouh leh, ka tung a gik hi; ka diktat leh, huchiin leng ka lutang ka sangsak kei ding, zahlaknaa dim ngalin leh ka gimthuakna enin.

¹⁶og hevet det sig dog, så vilde du jage efter mig som en løve, og atter vise dig forunderlig mot mig;

¹⁶Huan ka lutang a kiletsak leh, humpinelkai bangin nang non benga: huan ka tunga na lamdandan na hon ensak nawn hi.

¹⁷du vilde føre nye vidner mot mig og øke din harme mot mig, sende alltid nye hærflokker mot mig.

¹⁷Kei kalh na palaite na thaksaka, ka tunga na hehna na khangsaka; hondou ding sepaih hon thak non sawl hi.

¹⁸Hvorfor lot du mig utgå av mors liv? Jeg skulde ha opgitt ånden, og intet øie skulde ha sett mig;

¹⁸Bangdia sul akipan kei honlakhia na hia oi leh? na si taleng, kuamah muh main.

¹⁹jeg skulde ha vært som om jeg aldri hadde vært til; fra mors liv skulde jeg ha vært båret til graven.

¹⁹Omlou mahbang bangta ding hiinga; sul akipana hana puaka omta ding hi inga.

²⁰Er ikke mine dager få? - Han holde op! Han la mig være, så jeg kan bli litt glad,

²⁰Ka nite a tom kei maw? huchi ahihleh, tawpin, honom sak maimaiin, huchia neukhaa ka lungmuan theihna dingin.

²¹før jeg går bort for ikke å vende tilbake, bort til mørkets og dødsskyggens land,

²¹Ka kik nawn louhna akipana ka pai main, khomialna gam leh sihna limliap gam mahmah ah:Mialna mahbanga, mialna sahna gama: sihna limliap gam, dan himhim omlouhna, khovak khomial banga a omna mun ah.

²²et land så mørkt som den sorteste natt, hvor dødsskygge og forvirring råder, og hvor lyset er som den sorteste natt!

²²Mialna mahbanga, mialna sahna gama: sihna limliap gam, dan himhim omlouhna, khovak khomial banga a omna mun ah.