¹Og Job blev ved å fremføre sin visdomstale og sa:

¹Huchiin Jobin a gentehna thu apan nawna, huchiin a chi a:

²Så sant Gud lever, som har tatt min rett fra mig, den Allmektige, som har voldt mig bitter sorg

²Pathian a hing bangin, aman ka dikna a la manga; huan Thil bangkim hihtheiin, aman ka kha a hih buai a;

³- for ennu er hele mitt livspust i mig og den Allmektiges ånde i min nese - :

³Ka hinna ka sunga a om laiteng, huan Pathian hu ka nakvanga a om laiteng?

⁴Mine leber taler ikke urett, og min tunge taler ikke svik.

⁴Ka mukten thutaklou a gen kei ding, ka leiin leng khemna thu a gen kei ding.

⁵Det være langt fra mig å gi eder rett! Inntil jeg opgir ånden, lar jeg ikke min brødefrihet tas fra mig.

⁵Siam kon tansak mahmah kei ding hi: ka sihma tan ka takna kei akipanin ka koih mang kei ding hi.

⁶Jeg holder fast på min rettferdighet og slipper den ikke; mitt hjerte laster mig ikke for nogen av mine dager.

⁶Ka diktatna ka len chintena, ka khah kei ding hi: ka damlai teng ka lungtangin kei honkou kei ding.

⁷La min fiende stå der som en ugudelig, og min motstander som en urettferdig!

⁷Ka melma gilou bang hi henla, huan kei dou dia thou mi diktatlou bang hihen.

⁸For hvad håp har den gudløse, når Gud avskjærer hans liv, når han tar hans sjel fra ham?

⁸Punna muta mahleh, Pathian limsakloumi lametna, Pathian in a kha a lak mang ngalin, bang ahia?

⁹Hører vel Gud hans skrik når trengsel kommer over ham?

⁹A tunga buaina a tunin, a kikou Pathian in a za diam?

¹⁰Eller kan han glede sig i den Allmektige, kan han påkalle Gud til enhver tid?

¹⁰Thil bangkim hihthei ah nuam asa in, chiklaipeuhin Pathian sap nuam asa diam?

¹¹Jeg vil lære eder om Guds hånd; jeg vil ikke dølge hvad den Allmektige har i sinne.

¹¹Pathian khut tungtangah nang ka honsinsak ding; Thil bangkim hihthei kianga om ken ka im kei ding hi.

¹²I har jo alle selv sett det; hvorfor fører I da så tom en tale?

¹²Ngai un, noute tengteng in huai na muta ua; ahihngalleh, bangdia bangmahlou honghi vek na hi ua?

¹³Dette er det ugudelige menneskes lodd hos Gud og den arv som voldsmennene får av den Allmektige:

¹³Hiai Pathian laka mi gilou tantuan leh, nuaisiahhat mite goutan, Thil bangkim hihthei akipana a muh uh ahi.

¹⁴Får han mange barn, så er de hjemfalt til sverdet; hans ætlinger får ikke brød å mette sig med.

¹⁴A tate a pun uleh, nuamsau ading ahi; huan a suan tanghouin a tai kei ding hi.

¹⁵De av dem som slipper unda, legges i graven ved pest, og enkene holder ikke sørgefest over dem.

¹⁵A nunga omlaite hi lengin a vuidia, huan a meithaite un kahna a bawl kei ding uh.

¹⁶Når han dynger op sølv som støv og samler sig klær som lere,

¹⁶Dangka leivui bangin vum touin, puansilh tungman bangin bawl mahleh;

¹⁷så blir det de rettferdige som klær sig med det han har samlet, og sølvet skal de skyldfrie dele.

¹⁷A bawl thei, himahleh mi dikten a silh ding, huan mi hoihten dangka pen a hawm ding hi.

¹⁸Som møllet har han bygget sitt hus og som den hytte en markvokter lager sig.

¹⁸Inn a lam tuh maimom len bang ahia, vengmiin a bawl aidakbuk bang ahi.

¹⁹Rik legger han sig, og intet er tatt bort; han slår sine øine op, og det* er der ikke. / {* det han eide.}

¹⁹Hausa inn a luma, himahleh khopin a om kei ding; a mit a haka, huan a om kei.

²⁰Som en vannflom innhenter redsler ham, om natten fører en storm ham bort.

²⁰Tuite bangin launaten amah a pha a; janin huihpiin amah a gu mang hi.

²¹Østenvinden løfter ham op, så han farer avsted, og den blåser ham bort fra hans sted.

²¹Suahlam huihin amah a po manga, huan a pai mang hi; huchiin a mun akipanin amah a mut mang hi

²²Gud skyter sine piler mot ham og sparer ham ikke; for hans hånd flyr han i hast.

²²Pathianin lah amah nakpiin a lawn dia, a dawm kei ding: a khut akipan taimang a ut ding.Miten amah a khut uh a bet khum ding ua, huan a mun akipanin amah a nuihsan khe ding uhi.

²³Folk klapper i hendene og håner ham og piper ham bort fra hans sted.

²³Miten amah a khut uh a bet khum ding ua, huan a mun akipanin amah a nuihsan khe ding uhi.