¹Derefter oplot Job sin munn og forbannet den dag han blev født.

¹Hiai khitin Jobin a kam a kaa, a ni a hamsiat ta hi.

²Job tok til orde og sa:

²Huan Jobin a dawnga hichiin a chi hi:

³Til grunne gå den dag da jeg blev født, og den natt som sa: Et guttebarn er undfanget!

³Ka pianna ni leh jan, Pasal naupang paiin a om, a kichihna mangthang hen.

⁴Måtte den dag bli til mørke! Måtte Gud i det høie ikke spørre efter den, og intet lys stråle over den!

⁴Huai ni mialna hihen; tunglam akipan Pathianin kah dah hen, a tungah leng khovak tang kei hen.

⁵Gid mørke og dødsskygge må kreve den tilbake, gid skyer må leire sig over den, gid alt som gjør en dag mørk, må skremme den!

⁵Khomial leh sihna limin amau adingin huai ngen uhen; a tungah meipi kai hen; khua nimsak tengtengin huai tuh lausak uhen.

⁶Den natt - måtte mulm ta den! Den glede sig ikke blandt årets dager, den komme ikke med i måneders tall!

⁶Jan a hihleh, mial sah bikbek a tungah tu hen; kum nite lakah kipak kei hen; khate simna ah tel kei heh.

⁷Ja, ufruktbar bli den natt! Aldri lyde det jubel i den!

⁷Ngaiin, huai jan hut hen; huaiah kipah aw hong kei hen.

⁸Måtte de som forbanner dager, ønske ondt over den, de som er kyndige i å mane frem Leviatan!

⁸Huai ni hamsiat amauten hamsiat uhen, leviathan tokthou dinga mansaa om te.

⁹Gid dens demrings stjerner må bli mørke! La den vente på lys, uten at det kommer! Måtte den aldri skue morgenrødens øielokk -

⁹Huaia khomui aksite mial uhen: khovak zong henla, himahleh bangmah neikei hen; jingsang mitvunte leng mu sam kei hen:

¹⁰fordi den ikke stengte døren til min mors liv og skjulte møie for mine øine.

¹⁰Ka nu sul kongkhakte a khak louh jiakin, ka mit akipana buaina a sel louh jiakin.

¹¹Hvorfor døde jeg ikke i mors liv? Hvorfor utåndet jeg ikke straks i fødselsstunden?

¹¹Sul akipana bang dia silou ka hia? gil akipan ka hongpai khiak laia bangdia kha khah lou kahia?

¹²Hvorfor tok knær imot mig, og hvorfor bryster som jeg kunde die?

¹²Bangdia khukten kei honsang uh ahia? Ahihkeileh bangdia ka tep ding, nawiten?

¹³For da kunde jeg nu ligge og hvile; jeg kunde sove og hadde da ro -

¹³Tuchiangin na lum khina na dai mai ding lah ka hi ngala; ka na ihmuta dia; huchiin ka nakhawlta ding hi:

¹⁴sammen med konger og jordens styrere, som bygget sig ruiner,

¹⁴Lei kumpipate leh thudotmite, amau adinga mun siate bawlte toh;

¹⁵eller med fyrster som eide gull, som fylte sine hus med sølv;

¹⁵Ahihkeileh dangkaeng nei lalte, a inte uh dangkaa dimsakte toh;

¹⁶eller jeg var nu ikke til, likesom et nedgravd, ufullbåret foster, lik barn som aldri så lyset.

¹⁶Ahihkeileh muh louha a hunloua piang bang na hilou ka hia, naungek khovak mu ngeiloute bang?

¹⁷Der har de ugudelige holdt op å rase, og der hviler de trette.

¹⁷Huaiah mi gilouten sukbuai a tawpsan ua; huan huaiah mitawlte a khawl uh.

¹⁸Der har alle fanger ro, de hører ikke driverens røst.

¹⁸Huai ah suangkulha tangte nuamin a om khawm uh; nasep heutu aw a za kei uh.

¹⁹Liten og stor er der like, og trælen er fri for sin herre.

¹⁹Huaiah a lian leh a neu a om ua; huan a pu akipanin sikha a nuamlen.

²⁰Hvorfor gir han* den lidende lys, og liv til dem som bærer sorg i sitt hjerte, / {* Gud.}

²⁰Bangdia daha om kianga khovak piak ahia, khaa haksa sa kiangah hinna;

²¹dem som venter på døden uten at den kommer, og som leter efter den ivrigere enn efter skjulte skatter,

²¹Sihna deiha, lah a tunlouhnate kiangah; huan gou sel guk zon sanga thupia zongmite kiang ah;

²²dem som gleder sig like til jubel, som fryder sig når de finner en grav -

²²Han a tun lai ua, nakpitaka kipakte kiang ah?

²³til den mann hvis vei er skjult for ham, og som Gud har stengt for på alle kanter?

²³Bangdia mi a lampi sela om kiang leh Pathianin a umsuak kianga khovak piaka om ahia?

²⁴For mine sukk er blitt mitt daglige brød, og mine klager strømmer som vannet.

²⁴Ka thumna lah an ka nek main a hongtunga, ka maunate tui banga leihbuakin a om hi.

²⁵For alt det fryktelige jeg reddes for, det rammer mig, og det jeg gruer for, det kommer over mig.

²⁵Ka kihtak thil lah ka tungah a hongtung ngala, ka laulau lah ka tungah a hongtung hi.Nuam ka sa keia, muan leng ka muang kei, khawlna leng ka neikei hi; himahleh buaina a hongpai hi.

²⁶Jeg har ikke fred, ikke ro, ikke hvile - det kommer alltid ny uro.

²⁶Nuam ka sa keia, muan leng ka muang kei, khawlna leng ka neikei hi; himahleh buaina a hongpai hi.