1De tre menn svarte ikke Job mere, fordi han var rettferdig i sine egne øine.
1Huchibangin hiai mi thumte Job dawn a tawpta ua, amah mit a diktat a hih jiakin.
2Da optendtes Elihus vrede - han stammet fra Bus* og var sønn av Barak'el, av Rams ætt. Mot Job optendtes hans vrede, fordi han holdt sig selv for å være rettferdig for Gud, / {* 1MO 22, 21.}
2Huailaiin Buz mi Barakel tapa Elihu hehna a kuangkhia a, Ram innkuana mi: Job tungah a hehna kuangkhiaa, Pathian hizo loua amah siam a kitansak jiakin.
3og mot hans tre venner optendtes hans vrede, fordi de ikke fant noget svar og allikevel dømte Job skyldig.
3A lawm thumte tungah leng a hehna a kuangkhiaa, dawnna ding neiloua, hinapia lah Job a mohpaih jiak un.
4Elihu hadde ventet med å tale til Job, fordi de andre var eldre av år enn han.
4Amah sanga a upatjawk jiak uh, Job kianga thugen dingin Elihuin a ngak a.
5Da nu Elihu så at det ikke var noget svar i de tre menns munn, da optendtes hans vrede.
5Huan hiai mi thumte kama dawnna a om kei chih a theihin, a hehna a kuangkhia hi.
6Så tok da Elihu, sønn av Barak'el, busitten, til orde og sa: Jeg er ung av år, og I er gråhårede; derfor holdt jeg mig tilbake og torde ikke uttale for eder hvad jeg vet.
6Huchiin Buz mi Barakel tapa Elihuin a dawnga: Ka naupanga, huan nou na upa mahmah uh; huaijaikin ka daia, ka lungsim ka hon ensak ngam kei hi.
7Jeg tenkte: La alderen tale og de mange år forkynne visdom!
7Huchiin ka chi, Niten thu a gen ding uh, huan kum tampiin pilna a sinsak ding hi.
8Dog, det er menneskets ånd og den Allmektiges åndepust som gjør forstandig.
8Himahleh mihing lungsim a oma, huan Thilbangkimtheiin amaute theihsiamna a pia hi.
9De gamle er ikke alltid vise, ikke alltid forstår oldinger hvad rett er.
9A pilte mi thupite ahi kei ua, vaihawmna theisiamte leng upate ahi sam kei uh.
10Derfor sier jeg: Hør nu på mig! Også jeg vil uttale hvad jeg vet.
10Huaijiakin, hongngaikhia un; ken leng ka lungsim ka ensak ding, ka chi.
11Jeg ventet på eders ord, jeg lyttet efter forstandig tale fra eder, mens I grundet på hvad I skulde si.
11Ngai un, na thute uh ka ngaka, gen ding na zon khiak lai un, na thusutte uh ka ngaikhia.
12Jeg gav akt på eder; men det var ingen av eder som gjendrev Job, ingen som svarte på hans ord.
12Ahi, kon limsaka, huan, ngai un, kuamah Job thuzoh zou na om kei uh, ahihkeileh na lak uah, a thute dawng.
13Si ikke: Vi har funnet visdom hos ham; bare Gud kan få bukt med ham, ikke noget menneske!
13Pilna I muta, chi lou dingin pilvang un; mihing hilouin Pathianin amah a zou thei hi:
14Han har jo ikke rettet sin tale mot mig, og med eders ord vil jeg ikke svare ham.
14Aman lah kei siatna dingin a thute ahihkeia; ken leng nou thugente in amah ka dawng sam kei ding.
15De er forferdet og svarer ikke mere; ordene er blitt borte for dem.
15Lamdang asa ua, a dawng nawnta kei uh; gen ding thu khat leng a neikei uh.
16Skal jeg vente, fordi de ikke taler, fordi de står der og ikke svarer mere?
16Thu a genlouh jiak uh, a ding kinken ua, a dawn nawnlouh jiakin ka ngak diam?
17Også jeg vil nu svare for min del; også jeg vil uttale hvad jeg vet.
17Ken leng ka dawn ding ka dong hia, ka lungsim ka ensak sam ding hi.
18For jeg er full av ord; ånden i mitt indre driver mig.
18Thuin lah ka dim ngala; ka sunga khain a honsawl teitei hi.
19Mitt indre er som innestengt vin; som nyfylte skinnsekker vil det revne.
19Ngai un, ka gilpi pawtkhiakna neilou uain bang ahi; khuainulhaite bangin puakjak dingin mansain a om hi.
20Jeg vil tale, så jeg kan få luft; jeg vil åpne mine leber og svare.
20Ka halh theihna dingin, ka pau ding; ka mukte ka hong dinga ka dawng ding hi.
21Jeg vil ikke ta parti for nogen, og jeg vil ikke smigre for noget menneske;
21Mihing himhim mihinna honzahtaksak kei un, ka hon ngen hi; kuamah kiangah leng maitangphatna min ka pe ding hi.Maitangphatna minte piak ding ka thei ngal keia; huchilouinjaw kei a honla zok ding hi.
22for jeg forstår ikke å smigre; ellers kunde min skaper lett rykke mig bort.
22Maitangphatna minte piak ding ka thei ngal keia; huchilouinjaw kei a honla zok ding hi.