¹Og Elihu tok atter til orde og sa:

¹Huailouin Elihuin a dawnga, hichiin a chi a:

²Hør mine ord, I vise, og lån mig øre, I forstandige!

²Ka thute ja un, nou mi pilte; nou theihna neite, bil hondoh un.

³Øret prøver jo ord, likesom ganen smaker mat.

³Dangtawngin ann achiam bangin, bilin thute a enchain hi.

⁴La oss velge det som er rett; la oss sammen søke å finne ut hvad der er godt!

⁴A dik eia dingin I tel ding uh; I lak ua hoih bang ahia I thei ding uh.

⁵Job har jo sagt: Jeg er rettferdig, og Gud har tatt min rett fra mig;

⁵Job in lah, Ka dika, huan Pathianin ka dikna a la mang, a chi ngala:

⁶tross min rett skal jeg være en løgner; en drepende pil har rammet mig, enda der ingen brøde er hos mig.

⁶Ka dikna huchin hita mahleh juautheia sim ka hia; tatlekna bei himahleng, ka liamna hihdam theihlouh ahi.

⁷Hvem er en mann som Job, han som drikker bespottelse som vann* / {* JBS 15, 16.}

⁷Muhsitna tui banga dawn bei, Job bang mihing kua ahia?

⁸og gir sig i lag med dem som gjør ondt, og søker omgang med ugudelige menn?

⁸Thulimlou nasemmite toh a hona pai, mi giloute toh om khawmmi.

⁹For han har sagt: En mann har intet gagn av at han holder vennskap med Gud.

⁹Aman lah, Pathian laka ka kipahna ding bangmah ka lohtak kei, a chi ngala.

¹⁰Derfor, I forstandige, hør på mig! Det være langt fra Gud å gjøre noget syndig og fra den Allmektige å være urettferdig!

¹⁰Huaijiakin, nou theisiammite, honngaikhia un: Pathianin, gilou bangchiin a hih ngei mahmah dia; huan Thilbangkimhihtheiin thulimlou bangchiin a hih mahmah dia.

¹¹Han lønner mennesket efter dets gjerninger og gjengjelder mannen efter hans ferd.

¹¹Aman lah mihing thilhih amah kianga pe kik ding hi ngala, huan mi chiteng a lampite kianga pekik ding ahi.

¹²Ja sannelig, Gud gjør ikke noget syndig, og den Allmektige forvender ikke retten.

¹²A hi, mohkhuksakna thu ah, Pathianin giloutakin a hih kei dia, Thilbangkimhihtheiin leng vaihawmna a hihse sam kei ding hi.

¹³Hvem har overgitt jorden til hans varetekt, og hvem har overlatt hele jorderike til ham?

¹³Kuan ahia amah leitunga heututna pia? Ahihkeileh khovel pumpi kuan ahia a thua koih?

¹⁴Dersom han bare vilde tenke på sig selv og dra sin Ånd og sin ånde til sig igjen,

¹⁴Mihing tunga a lungtang a ngaka, amah lama a kha leh a hu a lakkhawm leh;

¹⁵da skulde alt kjød opgi ånden på én gang, og mennesket bli til støv igjen.

¹⁵Sa tengteng a mangthang khawm ding ua, huan mihing leivui a suak nawn ding hi.

¹⁶Men gi nu akt og hør på dette, lytt nøye til mine ord!

¹⁶Theihsiamna na neih leh, hiai ja in: ka thute aw ngaikhia in.

¹⁷Kan vel en som hater retten, være hersker? Eller tør du fordømme den Rettferdige, den Mektige?

¹⁷Mi thudik huaiin vai a hawm ding hia? Huan dik leh hat amah na mohpaih ding hia?

¹⁸Sier vel nogen til en konge: Din niding, eller til en fyrste: Du ugudelige?

¹⁸Kumpipa kianga, Na hoih kei chih a kilawm hia? Ahihkeileh miliante kianga, Na gilou uh? Chih.

¹⁹Gud tar jo ikke parti for fyrster og akter ikke en rik høiere enn en fattig? De er jo alle hans henders verk.

¹⁹Mi lalte mi hinna zahtak loua, mi genthei sanga mi hausate limsak zote kianga chih kilawm sem lou ding hia? Amaute tengteng lah a khut nasep ahi ngal ua.

²⁰I et øieblikk dør de, midt om natten; folket raver og forgår, og den mektige rykkes bort, ikke ved menneskehånd.

²⁰Mitphiat kallouin a si ua jankim lai mahmahin; mite a ling ua a pai mang ua, mihingkhut hilouin mihatte lakmangin a om uhi.

²¹For hans øine vokter på hver manns veier, og han ser alle hans skritt;

²¹A mitte lah mihing lampite tungah a oma, huan a painate tengteng a mu hi.

²²det finnes intet mørke og ingen dødsskygge hvor de som gjør ondt kan skjule sig;

²²Thulimlou nasemmite buk theihna ding, khomial a omkei a, sihna limliap leng a om sam kei hi.

²³Gud har ikke nødig å gi lenge akt på en mann før han må møte for Guds dom.

²³Vaihawmna a Pathian maa a pai dingin, mihing a ngaihtuah lailai a kiphamoh ngal keia.

²⁴Han knuser de mektige uten å granske deres sak og setter så andre i deres sted.

²⁴Lamte theihphak vual louhin aman mi hatte a hihjan veka, a mun uah midangte a tungkhia hi.

²⁵Ja, han kjenner deres gjerninger, og han slår dem ned om natten så de går til grunne.

²⁵Huaijiakin a nasepte uh a thei hi; janin amau a lumleta, huchiin hihsiatin a om uhi.

²⁶Han tukter dem som ugjerningsmenn, på et sted hvor alle kan se det;

²⁶Midang mitmuh mahmahin mi giloute bangin amau a gawt hi.

²⁷for derfor vek de bort fra ham og aktet ikke på nogen av hans veier,

²⁷Amah zuihna akipan a pialkhiak ua, a lampitea a koi mahmah a limsaklouh jiakun:

²⁸forat de skulde la de fattiges skrik komme for ham, forat han skulde høre de undertryktes rop.

²⁸Huchiin genthei kahna a kiang tung dingin a bawl ua, huan gimthuak kahna a ja hi.

²⁹Lar han være å skride inn, hvem tør da fordømme ham? Skjuler han sitt åsyn, hvem får da se ham? Både med et folk og med et enkelt menneske gjør han jo således,

²⁹Amah napau kei leh, huchiin kuan siamlouh a tangsak dia? huan aman a mai a sel leh, huchiin amah kuan a mu thei dia? namte kianga hih hiam, ahihkeileh, mihing kianga hih hiam zong a kibang hi:

³⁰forat et gudløst menneske ikke skal herske, forat det ikke skal være snarer for folket.

³⁰Huchia pathiantheilou min vai a hawm louha, huchia mite thanga awksak ding kuamah a omlouhna dingin.

³¹For har vel et slikt menneske nogensinne sagt til Gud: Jeg har vært overmodig, jeg vil herefter ikke gjøre det som ondt er;

³¹Kuapeuhin Pathian kiangah, Gawtna ka thuakta, ka gilou nawn kei ding,

³²det jeg ikke ser, det må du lære mig; har jeg gjort urett, så vil jeg ikke gjøre det mere?

³²Ka muh louh nang honsinsak in: gilou ka hih aleh ka hih nawn kei ding, a chi uhia?

³³Skulde han vel gjengjelde efter ditt tykke? Du har jo klandret ham*. Så må du velge og ikke jeg, og hvad du vet, får du si. / {* nemlig for hans gjengjeldelse.}

³³A thukna na deih bangin a om diam, huchia na nial? Kei hilouin, nang na tel ngeingei ding lah ahi ngala.

³⁴Forstandige menn vil si til mig, ja hver vismann som hører på mig:

³⁴Theisiammiten ka kiangah, A hi, a chi ding uh, a honja mi pil chitengin,

³⁵Job taler uten skjønnsomhet, og hans ord er ikke forstandige.

³⁵Jobin theihna beiin thu a gena, huan a thute pilna bei ahi uh.

³⁶Gid Job måtte bli prøvd uavlatelig, fordi han har svart på onde menneskers vis!

³⁶Mihaite banga a dawnna thu ah, a tawp chiangin Job tungtang ngaihtuah le uh.Aman lah a khelhna ah helna a behlapa, I lak uah a khut a benga, Pathian kalhin a thute a pungsakta ngala.

³⁷For til sin synd legger han brøde; her iblandt oss klapper han i hendene* og bruker mange ord om Gud. / {* d.e. han håner; JBS 27, 23.}

³⁷Aman lah a khelhna ah helna a behlapa, I lak uah a khut a benga, Pathian kalhin a thute a pungsakta ngala.