¹Og Elihu blev ved og sa:

¹Elihu mahin a gen jela, huchiin a chi a:

²Vent litt på mig, så jeg kan få sagt dig min mening! For ennu er der noget å si til forsvar for Gud.

²Honna thuakzou zek inla, huan ka hon ensak ding; Pathian sikin lah banghiam khat gending ka nei ngala.

³Jeg vil hente min kunnskap langt borte fra, og jeg vil vise at min skaper har rett.

³Gamla akipan ka theihna kon la dinga, huan diktatna kei Bawlpa tungah ka nga ding hi.

⁴For sannelig, mine ord er ikke falske; en mann med fullkommen kunnskap har du for dig.

⁴Diktakin ka thute lah juau ahi ngal keia: hoihkim khat lah ka kiangah a om hi.

⁵Se, Gud er sterk, men han akter ikke nogen ringe; han er sterk i forstandens kraft.

⁵Ngaiin, Pathianin thil a hihtheia, kuamah a musit kei: theihsiamna hatna ah thil a hihthei hi.

⁶Han lar ikke en ugudelig leve, og de undertrykte hjelper han til deres rett.

⁶Gilou hinna a hawi keia: himahleh gimthuakte kiangah a dikna uh a pia hi.

⁷Han tar ikke sine øine fra de rettferdige, og hos konger på tronen lar han dem sitte all deres tid høit hedret.

⁷Mi diktat akipan a mit a la kik keia: himahleh laltutphah tunga kumpipa toh amau khantawnin a koiha, huchiin hihletin a om uhi.

⁸Og om de blir bundet med lenker og fanget i ulykkens snarer,

⁸Huan sikkhautea gaka a om ua, gimthuakna guitea laka a om uleh;

⁹så vil han dermed foreholde dem deres gjerninger, deres synder, at de viste sig gjenstridige,

⁹Huchiin a thilhih uh amau a ensaka, huan a tatlekna uh, huchia kisatheitaka a na omna uh.

¹⁰og åpne deres øre for advarselen og formane dem til å vende om fra det onde.

¹⁰Thuhilhna lamah a bil uh leng a honsaka, thulimlouhna akipan kik dingin thu a pia hi.

¹¹Om de da hører og tjener ham, så får de leve sine dager i lykke og sine år i herlighet og glede.

¹¹Amah thu a ngaihkhiak ua, a na a sep uh leh, a nite uh hausaknain a hihbei ding ua, a kumte uh kipahnain.

¹²Hører de ikke, da skal de gjennembores av spydet og omkomme i sin uforstand.

¹²Himahleh a ngaihkhiak kei ua leh, namsauin a mangthang ding ua, huan theihna beiin a si ding uh.

¹³Men mennesker med gudløst sinn huser vrede; de roper ikke til Gud når han legger dem i bånd*. / {* JBS 36, 8.}

¹³Himahleh amau lungtanga pathianilimsaklouhnaten hehna a khol khawm uhi: amau a hen laiin panpih deihin a kikou kei uh.

¹⁴De dør i ungdommen, og deres liv ender som tempel-bolernes*. / {* 1KG 14, 24.}

¹⁴Tuailaiin a si ua, siangloute lakah a hinna uh a mangthang hi.

¹⁵Han frelser de ulykkelige ved deres ulykke og åpner deres øre ved trengselen.

¹⁵A gimthuaknain gimthuakte a suaktasaka, nuaisiah na ah a bil uh a honsak hi.

¹⁶Også dig lokker han ut av trengselens svelg til en åpen plass hvor det ikke er trangt; og ditt bord skal være fullt av fete retter.

¹⁶A hi, gakchihna om louhna mun, mun lian lamah dahna akipan nang a honpi mang ta ding a; huan na donkan tunga kilui thaunain a dimta ding hi.

¹⁷Men er du full av den ugudeliges brøde, så skal brøde og dom følges at.

¹⁷Himahleh giloute vaihawmnain na dima: vaihawmna leh diktatnain nang nang a honlen hi.

¹⁸La bare ikke vrede lokke dig til spott, og la ikke den store bot* lokke dig på avvei! / {* d.e. den store trengsel Gud har pålagt dig for dine synders skyld.}

¹⁸Thangpaihna a om jiakin, pilvangin huchilouin jaw na kichinnain nang a honpi mangkha ding hi; tatna letnain leng nang honpialsak sam kei hen.

¹⁹Kan vel ditt skrik fri dig ut av trengsel, og kan vel alt ditt strev og slit utrette det?

¹⁹Dahna a na om louhna dingin, na hauhsaknate a hun diam, ahihkeileh na hatna thilhihtheihna tengteng?

²⁰Stund ikke efter natten, den natt da hele folkeslag blåses bort fra sitt sted!

²⁰Mite tengteng a mun ua sat khiaka a om lai un, jan deih ken.

²¹Vokt dig, vend dig ikke til synd! For det har du mere lyst til enn til å lide.

²¹Pilvangin, gilou limsak ken: gimthuakna sangin hiai lah na telta ngala.

²²Se, Gud er ophøiet i sin kraft; hvem er en læremester som han?

²²Ngaiin, Pathianin a thilhihtheihnain sangtakin a hih: amah bang sinsakmi kua ahia?

²³Hvem har foreskrevet ham hans vei, og hvem kan si: Du gjorde urett?

²³Kuan amah a lampi thu a piaa? ahihkeileh, kuan, Diklouhna na bawlta, a chi thei dia?

²⁴Kom i hu at du ophøier hans gjerning, den som menneskene har sunget om!

²⁴Miten la a asak uh, a thilhih hihlian dingin theigige in.

²⁵All verden ser på den med lyst; menneskene skuer den langt borte fra.

²⁵Huaiah mite tengteng a en ua; huai mihing in gamla pi ah a mu hi.

²⁶Se, Gud er stor, og vi forstår ham ikke; hans års tall er uutgrundelig;

²⁶Ngaiin, Pathian a liana, amah I theikei uh: a kumte zah zontheih ahi kei.

²⁷han drar vanndråper op til sig, og av tåken siler regnet ned;

²⁷Tui takte aman a tawi khin ngala, huai a tuihu akipan vuah a ju:

²⁸fra skyene strømmer det og drypper ned over mange mennesker.

²⁸Huai vanten a sungkhe suk ua, tampipiin mihing tungah a tak.

²⁹Kan også nogen forstå hvorledes skyene breder sig ut, hvorledes det braker fra hans telt*? / {* d.e. skyene.}

²⁹A hi, meipi kiphahte, a in vanpigingte kuamahmahin a theisiam dia?

³⁰Se, han breder ut sitt lys omkring sig og dekker det med havets røtter.* / {* d.e. skyer som stiger op av havets dyp.}

³⁰Ngaiin, a kimah a khovak a jaka: huan tuipi nuai a tuam hi.

³¹For således straffer han folkeslag, men gir også føde i overflod.

³¹Hiaitein lah mite a vaihawmsak ngala; an tampi a pia hi.

³²Han dekker sine hender med lys og byder det å fare ut mot fienden.

³²Khophiain a khutte a tuama; huan chiamtehna khoh dingin thu a pia hi.Huai husain a tungtang thu a gena, ganhonten leng hongkuan tou huihpi tungtang thu.

³³Hans tordenbrak bærer bud om ham; endog feet varsler når han rykker frem.

³³Huai husain a tungtang thu a gena, ganhonten leng hongkuan tou huihpi tungtang thu.