¹Jager du rov for løvinnen, og metter du de grådige ungløver,

¹Suangpia gam sathakten a suahsak hun uh na thei hia? ahihkeileh nou a neih lai uh na chiamteh thei hia?

²når de dukker sig ned i sine huler og ligger på lur i krattet?

²A chinsak zah khate na sim thei hia? Ahihkeileh a suahsak hun na thei hia?

³Hvem lar ravnen finne sin mat, når dens unger skriker til Gud og farer hit og dit uten føde?

³A kun ua, a tate uh a suang uh, a lungkhamnate uh a pai khia uhi.

⁴Kjenner du tiden når stengjetene føder, og gir du akt på hindenes veer?

⁴A tate uh deihhuai takin a om ua, gamlak ah a khang lian ua; a kuankhia ua, a hongkik nawn kei uh.

⁵Teller du månedene til de skal bære, og vet du tiden når de føder?

⁵Kuan gam sabengtung a khah khiaa? Ahihkeileh kuan gam sabengtung honte a phel a?

⁶De bøier sig, føder sine unger og blir fri for sine smerter.

⁶Loupa gam a inin ka bawla, huan chi gam a tenna munin;

⁷Deres unger blir kraftige og vokser op ute på marken; de løper bort og kommer ikke tilbake til dem.

⁷Khopi buai nuanua a musita, hawlmi kikounate leng a za sam kei hi.

⁸Hvem har gitt villeslet dets frihet, hvem løste dets bånd,

⁸Mual dungte a gantatna mun ahia, huan thilhing chiteng a zong hi.

⁹det som jeg gav ørkenen til hus og saltmoen til bolig?

⁹Na na sem gingin gam bawngtal a lungkim diam? Ahihkeileh na anpiakna kiangah a omgige diam?

¹⁰Det ler av byens ståk og styr; driverens skjenn slipper det å høre.

¹⁰Leilehna ah khauin gam bawngtal na khih thei diam? Ahihkeileh na nungah guamte a toktam diam?

¹¹Hvad det leter op på fjellene, er dets beite, og det søker efter hvert grønt strå.

¹¹A hatna a thupi jiakin, amah na muang diam? Ahihkeileh a kiangah na sepgimna na khiat diam?

¹²Har vel villoksen lyst til å tjene dig? Vil den bli natten over ved din krybbe?

¹²Na chi in a hontuta, na buhphuala buh a kaihkhawm theihna dingin amah na muang diam?

¹³Kan du binde villoksen med rep til furen*? Vil den harve dalene efter dig? / {* d.e. tvinge den til å følge plogfuren.}

¹³Ostrik-va kha kisathei takin a kijapa; himahleh a khavengte leh a multe a migi hia?

¹⁴Kan du stole på den, fordi dens kraft er så stor, og kan du overlate den ditt arbeid?

¹⁴A tuite lah leitungah a nusiaa, leivui ah a lumsaka,

¹⁵Kan du lite på at den fører din grøde hjem, og at den samler den til din treskeplass?

¹⁵Khein a sikkham thei chih a mangngilha, ahihkeileh gamsain a sikgawp thei chih.

¹⁶Strutsen flakser lystig med vingene; men viser dens vinger og fjær moderkjærlighet?

¹⁶Amaha hi lou bangin, a noute siatna dingin a khauha: a sep gimna bangmahlou hita zongleh, a lau kei hi:

¹⁷Nei, den overlater sine egg til jorden og lar dem opvarmes i sanden,

¹⁷Pathian in pilna a ngolhsak jiakin, theihsiamna leng a pe sam kei hi.

¹⁸og den glemmer at en fot kan klemme dem itu, og markens ville dyr trå dem i stykker.

¹⁸Tungsang lama a kitawi sang chiangin, sakol leh a tungtuangmi a nuihsan.

¹⁹Den er hård mot sine unger, som om de ikke var dens egne; den er ikke redd for at dens møie skal være spilt.

¹⁹Sakol a hatna na piak hia? Mul nemin a ngawng na tuam hia?

²⁰For Gud nektet den visdom og gav den ingen forstand.

²⁰Khaukhup bangin na tawmsak hia? A hamna thupi a lauhuai ve.

²¹Men når den flakser i været, ler den av hesten og dens rytter.

²¹Guam ah lei a tuana, a hatna ah a kipaka: mi kigalvante tuak dingin a pai khia.

²²Gir du hesten styrke? Klær du dens hals med bevrende man?

²²Lauhuai a nuihsana, a lungdong keia; namsau leng a nungngat sam kei hi.

²³Lar du den springe som gresshoppen? Dens stolte fnysen er forferdelig.

²³Amah ah thalbawm a ging lenglenga, teipi tezelzel leh chiangzum.

²⁴Den skraper i jorden og gleder sig ved sin kraft; så farer den frem mot væbnede skarer.

²⁴Kihtakhuaina leh hehnain lei a nawmvalha; Pengkul aw ahi chih leng a um sam kei hi.

²⁵Den ler av frykten og forferdes ikke, og den vender ikke om for sverd.

²⁵Pengkul a gin tengin, Hah; a chi a, huan kidouna, heutute vanpiging leh kikou, gamlapi apan a thei.

²⁶Over den klirrer koggeret, blinkende spyd og lanse.

²⁶Na pilnain mu sangpi a lengsakin, a khate simlamah a phalh hia?

²⁷Med styr og ståk river den jorden op, og den lar sig ikke stagge når krigsluren lyder.

²⁷Nang thupiakin muvanlai a tunglen in, tungsang ah a bu a sep hia?

²⁸Hver gang luren lyder, sier den: Hui! Og langt borte værer den striden, høvedsmenns tordenrøst og hærskrik.

²⁸Suangpi tungah a tenga, huailaiah giahna a neia, suangpi hengte ah leh kulh muanhuaite ah.

²⁹Skyldes det din forstand at høken svinger sig op og breder ut sine vinger mot Syden?

²⁹Huai akipanin matding a mu a; a miten gamla ah a mu hi.A nouten leng sisan a tep bei ua: huan thah omna mun ah, huailaiah a om hi.

³⁰Er det på ditt bud at ørnen flyver så høit, og at den bygger sitt rede oppe i høiden?

³⁰A nouten leng sisan a tep bei ua: huan thah omna mun ah, huailaiah a om hi.

³¹Den bor på berget og har nattely der, på tind og nut.

³²Derfra speider den efter føde; langt bort skuer dens øine.

³³Dens unger drikker blod, og hvor der er lik, der er den.

³⁴Og Herren blev ved å svare Job og sa:

³⁵Vil du som klandrer den Allmektige, vil du trette med ham? Du som laster Gud, må svare på dette!

³⁶Da svarte Job Herren og sa:

³⁷Nei, jeg er for ringe; hvad skulde jeg svare dig? Jeg legger min hånd på min munn.

³⁸En gang har jeg talt, men jeg tar ikke mere til orde - ja to ganger, men jeg gjør det ikke mere.