¹På denne tid da det ingen konge fantes i Israel, var det en mann av Levi stamme som opholdt sig som fremmed langt inne på Efra'imfjellet. Han tok sig en medhustru fra Betlehem i Juda.

¹Huan, hichi ahia, huailaia Israel gama kumpipa a om louh lai un, Levi chi, mi khat Ephraim tanggam tawp lamah a oma, Beth-lehem-juda gama mi mei dingin a nei hi.

²Men hans medhustru var utro mot ham og reiste fra ham og hjem til sin fars hus i Betlehem i Juda. Der blev hun en tid, en fire måneder.

²Huan, a meiin a angkawm sana, huchiin Beth-lehem-juda gama a pa kiangah a taisana, huaiah kha li tak a oma.

³Da tok hennes mann avsted og reiste efter henne for å tale kjærlig til henne og få henne til å komme tilbake, og han hadde med sig sin dreng og et par asener. Hun førte ham inn i sin fars hus, og da den unge kvinnes far så ham, gikk han ham glad i møte.

³Huan, a pasal a thoua, a sikha leh sabengtung nih piin kamdama vakhema, lungkima pi kik nawn tumin a va delhjuia: huan, a pa in ah a na pi luta: huan, nungakpan a na muhin a nakipahpih mahmah hi.

⁴Og hans svigerfar - den unge kvinnes far - holdt på ham, så han blev hos ham i tre dager; og de åt og drakk og blev der natten over.

⁴Huan, a pu, nungak pan a kianga om dingin a na khoukhoua; a kiangah ni thum a oma: huchiin a ne un a dawn khawm uhi, huaiah a tunga.

⁵Den fjerde dag stod de tidlig op om morgenen, og han gjorde sig ferdig til å reise. Da sa den unge kvinnes far til sin svigersønn: Få dig først litt mat til å styrke dig med! Så kan I siden ta avsted.

⁵Huan, hichi ahi a, a ni li niin jingkhangin a thou a, amah belpawt tumin a thou a; huan, nungakpan a makpa kiangah, Tanghou tawmchik bek nein na lungtang hihhalh tadih inla, huai khit chiangin na paina kei dia, achia.

⁶De satte sig da begge to og åt og drakk sammen, og den unge kvinnes far sa til mannen: Vær nu så snild og bli her natten over og hygg dig her!

⁶Huchiin a tu ua, a nih un a ne un a dawn khawm ua: huan, nungak pan huai mi kiangah, Lungkim takingiak mahmahin, na lungtang nuam takin om hen, a chi a.

⁷Og da mannen reiste sig og vilde ta avsted, nødde svigerfaren ham, så han gav efter og blev der natten over.

⁷Huan, huai mi bel pawt tumin a thoua, himahleh a puin a zolzola, huchiin a giak nawn ta hi.

⁸Den femte dag stod han atter tidlig op om morgenen og vilde reise sin vei. Da sa den unge kvinnes far: Kjære, få dig først noget å styrke dig med, og så får I bie til det lider over middag. Så åt de begge sammen.

⁸Huan, a ni nga jing jingkhang piin pawt tumin a thou a; huan, nungak pan, Na lungtang hihhalh tadih lechin a kei dia, nitak ni nem hun tan bek om tadihin, a chi a; huan, a nih un an bang a ne khawm nawn ua.

⁹Siden gjorde da mannen sig ferdig til å reise med sin medhustru og sin dreng; men hans svigerfar - den unge kvinnes far - sa til ham: Nu lider det mot aften; bli her natten over! Du ser dagen heller, bli her inatt og hygg dig her! Så kan I tidlig imorgen gi eder på veien, så du kan komme hjem igjen.

⁹Huan, huai mi bel a mei toh, a sikha toh pawt tuma a kisak leh a pu, nungak pan a kiangah, Ngaiin, ni lenga kaita, tujan giak nawn mahmah dihin: khua leng a mialna a naita hi, hiaiah giak nawn inla, na lungtang nuam sataka a om theihna dingin; huchiin jingchiangin jingkhangin na thou dinga, na pai mai nake, a chi a.

¹⁰Men mannen vilde ikke bli natten over. Han gjorde sig ferdig og drog avsted og kom på sin vei til midt imot Jebus, det er Jerusalem. Han hadde med sig et par asener med kløv, og hans medhustru var med ham.

¹⁰Himahleh huai miin huai zan jaw giah a ut keia, a thou a, a pawttaa, Jebus kho jawn a tunga (huai bel Jerusalem khua a hi) sabengtung nih bawlsa a pia; a mei leng a tel hi.

¹¹Da de var ved Jebus, var det alt sent på dagen og drengen sa til sin herre: Kom, la oss ta inn i jebusittenes by og bli der inatt!

¹¹Jebus kho kiang a tun un ni a kai mahmahtaa; huan, sikhain a pu kiangah, Hongpai dih, hiai jebustekhopi ah i lut mai ding, i giak mai ding, a chi a.

¹²Men hans herre sa til ham: Vi vil ikke ta inn i en by hvor det bare bor fremmede og ikke nogen av Israels barn; vi vil dra videre til Gibea.

¹²Huan, a pun a kiangah, Israel suante lah hi lou nam dang khua ah bang lut lou e; Gibea kho lam i juan zo ding, a chi a.

¹³Så sa han til drengen: Kom, la oss se til å nå en av de andre byer og bli natten over i Gibea eller Rama!

¹³Huan, a sikha kiangah, Kisa o, hiai munte akoijaw hiam i juan ding; Gibea khua ah hiam, Rama khuaah hiam i giakding hi, a chi a.

¹⁴Så drog de da videre frem, og da solen gikk ned, var de tett ved Gibea, som hører Benjamin til.

¹⁴Huchiin a pai nawn jel ua; Benjaminte Gibea kho kiang a tun un ni a tumta.

¹⁵Der bøide de av for å gå inn i Gibea og bli der natten over. Da han kom inn i byen, blev han på gaten, for det var ingen som vilde ta dem inn i sitt hus for natten.

¹⁵Huan, Gibea khuaa giak dingin a lut ua: huan, a luta, huai khopi kholakah a tua; kuamah amah zintun ngap himhim a om kei uh.

¹⁶Da kom det ut på aftenen en gammel mann hjem fra sitt arbeid på marken. Mannen var fra Efra'im-fjellet og opholdt sig som fremmed i Gibea; men folket der på stedet var benjaminitter.

¹⁶Huan, ngaiin, putek khat nitaklamin a loukuan a hongpaia; huai mi bel Ephraim tanggam a mi ahia, Gibea khua ah a vaom zek jual ahi: huai mi chite bel Benjamin chite ahi uh.

¹⁷Da han så op, fikk han øie på den veifarende mann på byens gate. Da sa den gamle mann: Hvor skal du hen, og hvor kommer du fra?

¹⁷Huan, a kihei leh, kholaka mikhualpa a mua; huan, putekin, koia hoh ding: Koia kipana hong na hia? achia.

¹⁸Han svarte: Vi kommer fra Betlehem i Juda og skal langt inn i Efra'im-fjellene; der er jeg fra, og derfra drog jeg til Betlehem i Juda; jeg er nu på veien til Herrens hus*, men det er ingen som vil ta mig inn i sitt hus. / {* DMR 18, 31.}

¹⁸Huan, aman a kiangah, Beth-le-hem-juda gam akipana Ephraim tang tawp gam lamahhoh ka tum hi; huaia om ka hi, Bethlehem-juda gamah ka vahoha; tuin TOUPA in ah hoh ka tum hi; kuamahhonzintun ngap a om kei uhi.

¹⁹Jeg har både halm og fôr til våre asener og likeledes brød og vin for mig og for din tjenerinne og for drengen som dine tjenere har med sig; vi mangler ingen ting.

¹⁹Ka sabengtung uh a ding ahihleh buhpawl leh ganan ka nei ua; huan, kei leh, na sikhanu leh, na sikhate kianga om tei tangval a ding leng tanghou leh uain a om laia: bangmah taksap ka neikei hial uh, a chi a.

²⁰Da sa den gamle mann: Fred være med dig! La bare mig sørge for alt det du trenger, men på gaten må du ikke bli natten over.

²⁰Huan, putekin, Lungmuang takin omin; na kulna tengteng ken ka tum vek ding; kholakah jaw giak mahmah ken, a chi a.

²¹Så førte han ham inn i sitt hus og blandet fôr for asenene, og de tvettet sine føtter og åt og drakk.

²¹Huchiin a in ah a pi luta, sabengtungte an a piaa; huan, a khete uh a sil ua, a ne un a dawn uhi.

²²Mens de nu gjorde sig til gode, kom mennene i byen, ugudelige folk som de var, og omringet huset; de banket sterkt på døren og ropte til den gamle mann som eide huset: La den mann som har tatt inn i ditt hus, komme ut, så vi kan få vår vilje med ham!

²²Huchia nuamsa leh kipak taka a om lai un, ngaiin, huai khuaa mi, Belial tapate khenkhatin huai in a honumta ua, kongkhak a hongsun doldol ua; inneipa putek kiangah, na ina hongtungpa honpi khia in, ka nakithuahpih ding uh, a chi ua.

²³Men mannen - han som eide huset - gikk ut til dem og sa: Ikke så, mine brødre! Gjør ikke så ond en gjerning! Siden denne mann nu er kommet i mitt hus, så bær eder ikke så skammelig at!

²³Huan, inneipa a kiang uah a vapawta, a kiang uah, Hilou e, ka unaute aw, hichi tela gilou jaw hih mahmah kei un; hiai mi ka mikhual ahi hi, hichibanga thil haihuai mahmah ahihleh hih lou e.

²⁴Se, her er min datter, som er jomfru, og hans medhustru; la mig føre dem ut, så kan I krenke dem og gjøre med dem som I finner for godt! Men mot denne mann må I ikke bære eder så skammelig at!

²⁴Ngai un, hiaiah ka tanu nungak leh a mei a om uh; amau ka honpi khe dinga, amaute zahlaksak unla, pha na saksak uh a tunguah na hih na ding uh; hiai mi tungah jaw huchibang thil haihuai hih kei un, a chi a.

²⁵Men mennene vilde ikke høre på ham. Da tok mannen sin medhustru og førte henne ut på gaten til dem, og de lå hos henne og fór ille med henne hele natten til om morgenen og slapp henne ikke før det begynte å lysne.

²⁵Himahleh huai miten a thu a jui nuam kei ua: huchiin miin a mei a mana, a kiang uah a vapi khiaa; huan, a nakithuahpih ua, khovak masiah jankhuain a bawl ek ua; huan, khua a hongvak takin, a khah ua.

²⁶Ved daggry kom kvinnen og falt om ved inngangen til den manns hus hos hvem hennes herre var, og der blev hun liggende til det blev lyst.

²⁶Huchiin numei bel khua a hongvak takin a paia, a heutupa tuna pa kongpi bul ah a puk dupa, khovak nung tanin a om nilouh hi.

²⁷Da hennes herre stod op om morgenen og lukket op husets dør og gikk ut for å reise videre, da lå kvinnen, hans medhustru, ved inngangen til huset med hendene på dørtreskelen.

²⁷Huan, a heutupa jingsangin a hongthou a, kongpite a hong a, pai tumin a vapawta: huan, ngaiin, a meinu kongpi bulah siksan ah a nathalpukta mai hi.

²⁸Han sa til henne: Stå op og la oss ta avsted! Men det var ingen som svarte. Da løftet mannen henne op på asenet og gav sig på veien til sitt hjem.

²⁸Huan, aman a kiangah, Thouin, i pai ding, achia; himahleh a dawng het kei a: huchiin a sabengtung tungah a khatoua; huan, a thou a, a mun lamah a paitaa.

²⁹Og da han kom til sitt hus, grep han en kniv og tok sin medhustru og skar henne op, lem for lem, i tolv stykker og sendte henne omkring i hele Israels land.

²⁹Huan, a in a vatunin temta a laa, a mei a mana, a guhte toh amah tuh seh sawm leh nihin a hawma, Israel gam tengteng ah a khak vek hi.Huan, hichi ahia, a mu peuhmahten, Israel suante Aigupta gam akipan a hongpawt nung uh hichibanga thilhih himhim tu tanin a om ngei naiin muh ahi ngei nai mahmah kei hi; ngaihtuah unla, kihou unla, gen dih ua, a chi ua.

³⁰Og hver den som så det, sa: Slikt har ikke hendt og er ikke sett like fra den dag Israels barn drog op fra Egyptens land, og til denne dag; tenk over det, hold råd og si eders mening!

³⁰Huan, hichi ahia, a mu peuhmahten, Israel suante Aigupta gam akipan a hongpawt nung uh hichibanga thilhih himhim tu tanin a om ngei naiin muh ahi ngei nai mahmah kei hi; ngaihtuah unla, kihou unla, gen dih ua, a chi ua.