¹I Mispa hadde Israels menn svoret: Ingen av oss skal gi nogen i Benjamin sin datter til hustru.

¹Huan, Israel miten Mizpa khua ah, I lak ua mi kuamahin i tanute Benjamin pawl ji dingin i paisak het kei ding, chiin a kichiam ua.

²Men da folket kom til Betel, satt de der for Guds åsyn til om aftenen, og de gråt høit og lenge

²Huan, mipite Bethelah a hoh ua, Pathian maah nitak tanin a tu ua, a awte uh suahin a kap vongvong uh.

³og sa: Herre, Israels Gud, hvorfor har dette hendt i Israel at det i dag fattes en hel stamme av Israel?

³Amau bel, Aw TOUPA, Israelte Pathian, bangchi dan ahia Israelte laka hichibang thil a hongom? a chi ua.

⁴Den følgende dag stod folket tidlig op og bygget et alter der og ofret brennoffer og takkoffer.

⁴Huan, hichi ahia, ajingin jingkhangin a thou ua, huailaiah maitam a bawl ua, halmang thillatte leh lemna thillatte a lan uh.

⁵Og Israels barn sa: Hvem var det blandt alle Israels stammer som ikke kom op til Herren med menigheten? For de hadde svoret en dyr ed at den som ikke kom op til Herren i Mispa, han skulde late livet.

⁵Huan, Israel suanten, Israel nam tengteng laka TOUPA kianga paikhawm pawl laka vatel tei lou kuate ahi ua? a chi ua. Mizpa khuaa TOUPA kianga vahoh tei lou peumahte bel, Hihlup ngei ding ahi ding, chiin a na kichiamta ngal ua.

⁶Det gjorde Israels barn ondt for Benjamin, deres bror, og de sa: Idag er det hugget bort en stamme av Israel.

⁶Huan, Israel suante a unaupa uh Benjamin pawl tungthu ah a kisik ua, Tuniin Israel pawlte lakah lah nam khat sat khiak a hita ngala.

⁷Hvad skal vi gjøre for dem som er tilbake, så de kan få sig hustruer, siden vi har svoret ved Herren at vi ikke vil gi dem nogen av våre døtre til ekte?

⁷A omsungte adingin a ji ding uh bangchiin i hihta dia oi? I tanute lah ji dinga neisak het lou dingin TOUPA min louin i nakichiamta ngal ua, a chi ua.

⁸Så sa de: Var det nogen blandt Israels ætter som ikke kom op til Herren i Mispa? Da fikk de vite at fra Jabes i Gilead var ingen kommet til leiren, til møtet.

⁸Huan, amau, Israel pawl nam laka mi kua nampen ahia Mizpa khuaa TOUPA maa vakilak tei lou? a chi ua. Huan, ngaiin, kikhawm pawl omna munah Jabes-gilead mite jaw khat kia leng a hoh kei uh.

⁹For da folket blev mønstret, viste det sig at ingen av innbyggerne i Jabes i Gilead var der.

⁹Mipite a kisim uleh, ngaiin, Jabes-gilead gama omte khat leh leng a naomta kei uh.

¹⁰Da sendte menigheten tolv tusen mann av krigsfolket dit og bød dem: Dra avsted og slå innbyggerne i Jabes i Gilead med sverdets egg, også kvinner og barn!

¹⁰Huan, kikhawm khawmten mi hangsan hoih ngen sing khat leh sang nih a sawl ua, Kuan unla, Jabes-gilead gama omte numei leh a tanu neute u toh namsauin vasat lum vek un.

¹¹Således skal I gjøre: Alt mannkjønn og hver kvinne som har hatt samleie med nogen mann, skal I slå med bann.

¹¹Na hih ding dan uh hichibang ahi, mi tengteng leh numei, pasal luppih khinsa peuhmah hihmang thang vek un, chiin thu a pia ua.

¹²Da fant de blandt innbyggerne i Jabes i Gilead fire hundre jomfruer som ikke hadde vært nær nogen mann og hatt samleie med ham; dem tok de med sig til leiren i Silo i Kana'ans land.

¹²Huan, Jabes-gilead gama omte lakah nungak za li, pasal kithuahpih ngei het louh a mu ua; huchiin a omna uh Silo khua ah a pi ua, huai bel Kanan gamahi.

¹³Og hele menigheten sendte bud til Benjamins barn, som var på Rimmons klippe, og lovte dem fred.

¹³Huan, kikhawm khawmte tengtengin mi a sawl ua, Rimon suangpia om Benjaminpawl a vahoupih ua, a kiang uah kilepthu a puangta uh.

¹⁴Da vendte Benjamin med én gang tilbake, og de gav dem de kvinner som de hadde latt bli i live blandt kvinnene i Jabes i Gilead; men det blev ikke nok for dem.

¹⁴Huan, huaitakin Benjamin-pawl a paisakta ua; huan, Jabes gilead gama numeipawl a hawite uh a pia ua: huchiin leng a kiching nai sam kei uh.

¹⁵Og det gjorde folket ondt for Benjamin; for Herren hadde gjort et skår i Israels stammer.

¹⁵Huan, Israel nam laka TOUPAN kihihtuamna a nabawl jiakin mipite Benjamin pawl thu ah a kisikta uhi.

¹⁶Og menighetens eldste sa: Hvad skal vi gjøre for dem som ennu er tilbake, så de kan få sig hustruer, siden alle kvinner i Benjamin er utryddet?

¹⁶Huchiin kikhawmte upaten, A damlaite ji ding bang i chih ding ua leh, Benjaminpawl laka a numeite uh lah hihmang a hita ngal ua? a chi ua.

¹⁷Og de sa: Benjamins arvedel skal høre de undkomne til, så ikke en hel stamme i Israel skal utslettes.

¹⁷Amau, Israel nam hihmana a om louhna dingin Benjamin pawl om sunte bangchiin suan i neisak ding uam aw?

¹⁸Men vi kan ikke gi dem nogen av våre døtre til ekte. For Israels barn har svoret: Forbannet være den som gir nogen av Benjamin sin datter til hustru!

¹⁸I tanute uh lah ji dingin i neisak thei ngal kei ua, a chi ua: Israel suanten, Kuapeuh Benjamin pawl ji dia neisak peuhmah hamsiatin om uhen, chiin a nakichiamta ngal ua.

¹⁹Så sa de: År for år holdes det jo en høitid for Herren i Silo, som ligger nordenfor Betel, østenfor alfarveien som fører fra Betel op til Sikem, og sønnenfor Lebona.

¹⁹Huan, amau, Ngai un, Bethel mallam, Bethel akipana Sekem zotna lamlian suahlampanga Lebona simlama om Silokhua ah kum chihin TOUPA adingin ankuangluina a om sek a, a chi ua.

²⁰Og de sa til Benjamins barn: Gå og legg eder på lur i vingårdene

²⁰Huan, amau Benjamin suante pawl kiangah, Va hoh unla, grep munah va guk tan un;

²¹og pass på, og når I ser Silos døtre gå ut til dans, da skal I springe frem fra vingårdene og røve eder hver sin hustru blandt Silos døtre og så dra hjem til Benjamins land.

²¹Huan, na naen unla, huchiin ngai un, Silo khuaa nungakte lamnaa lam dinga a hongpawt uleh, grep mun akipan hongpawt unla, Silo nungakte na ji ding un man chiat unla, Benjaminte gamah pai vek un.

²²Og når deres fedre eller brødre kommer og vil gå i rette med oss, da skal vi si til dem: Unn oss dem! For vi har ikke alle fått oss hustruer i krigen*, og I har jo ikke selv gitt dem pikene; da vilde I nu være skyldige**. / {* nemlig mot Jabes (v. 10-14); de eldste taler disse første ord i benjaminittenes navn.} / {** DMR 21, 1. 7.}

²²Huan, hichi ahi dinga, a pate uh hiam, a sanggampate uh hiam kalh dinga i kiang ua a hong uh leh, a kianguah, Hon hehpih un: kidouna ah lah a ji ding uh ka na matsakta ngal kei ua: nou lahnou na pe kei ua: na pia hi le uchin jaw, lah mohsakin na om sin ngal ua, ka na chi ding uhi, chiin, thu a pia ua.

²³Og Benjamins barn gjorde således og tok sig hver sin hustru, så mange som de var, blandt de dansende kvinner som de røvet; og de drog avsted og vendte tilbake til sin arvedel og bygget op igjen byene og blev boende der.

²³Huan, Benjamin suanten huchibangin a hih ua, lampawlte laka mi amau zah chiat ji dingin a man ua, a paimangpihta uh: huan, a gamlam uah a pai ua, khopite a puah nawn ua, huaiah a omta uhi.

²⁴På samme tid reiste Israels barn også derfra, hver til sin stamme og sin ætt; de drog bort derfra, hver til sin arvedel.

²⁴Huan, huaitakin huai akipanin Israel suante bel amau chichi leh amau namnamin a kihuituam nawn ua, huai nungsiah amau gam chiatah a pai nawnta uh.Huai lain Israelte lakah kumpipa himhim a om kei ua: mi chihin amau phatsak lam zongin a gamtang mai uhi.

²⁵I de dager var det ingen konge i Israel; hver mann gjorde hvad rett var i hans øine.

²⁵Huai lain Israelte lakah kumpipa himhim a om kei ua: mi chihin amau phatsak lam zongin a gamtang mai uhi.