1Jeg er den mann som har sett elendighet under hans vredes ris.
1A hehna chianga gimthuakna mu mipa ka hi.
2Mig har han ledet og ført i mørke og ikke i lys.
2Khovak ah hilouin khovela aman a honpi a, a honvak sak.
3Bare mot mig vender han atter og atter sin hånd den hele dag.
3Ni tumtumin ka siatna dingin a khut a hei ahei petmah hi.
4Han lot mitt kjøtt og min hud fortæres; han knuste mine ben.
4Ka sa leh ka vun a upa saka; ka guhte a kitansak.
5Han bygget en mur mot mig og omringet mig med bitterhet og møie.
5Ka siatna dingin a lama, khatna leh nauveinain a honum suak hia.
6På mørke steder lot han mig bo som de for lenge siden døde.
6Sawtpia sisate bangin, mun mialte ah a honteng saka.
7Han murte igjen for mig, så jeg ikke kan komme ut; han gjorde mine lenker tunge.
7Ka pawt khiak theihlouhna dingin, ka kimvelin dai a kaia, ka khainiang a gik hi.
8Om jeg enn ropte og skrek, lukket han sitt øre for min bønn.
8A hi, ka kaha, panpihna ka nget laiin, ka thumna a daltan.
9Han tilmurte mine veier med hugne stener, mine stier gjorde han krokete.
9Suang sekin ka lampite dai a kaitou peka, ka lam zuihte a kawisak hi.
10En lurende bjørn var han mot mig, en løve i skjul.
10Kei dingin amah vompi mibuk bang, mun guka humpinelkai bang ahi.
11Mine veier gjorde han til avveier, han sønderrev mig og ødela mig.
11Ka lampite a kaiheia, a honbot nena; a hon bawlgawp hi.
12Han spente sin bue og stilte mig op til mål for sin pil.
12A thalpeu a laia, a thal adia ngimding bangin kei a honbawl.
13Han lot sitt koggers sønner fare inn i mine nyrer.
13A thalbawma thalte ka sisan guijamah a lut saka.
14Jeg er blitt til latter for alt mitt folk, til en spottesang for dem hele dagen.
14Ka mite tengteng nuihsat ka honghia; ni tumtuma a la uh.
15Han mettet mig med bitre urter, han gav mig rikelig malurt å drikke.
15Hehnain a hondim sak ua, gamsaiin a honvak.
16Han knuste mine tenner, han gav mig småsten å ete, han trykte mig ned i asken.
16Suang tangin ka hate leng a kitamsak a, vutin a hontuam hi.
17Du forkastet mig og tok bort min fred; jeg glemte det som godt er,
17Muanna akipan gamla piah ka kha na suana; hauhsakna ka mangngilhta.
18og jeg sa: Det er forbi med min kraft og mitt håp til Herren.
18Ka hatna a manga, TOUPA akipan ka lametna, ka chi a.
19Kom i hu min elendighet og min landflyktighet - malurt og galle!
19Ka gimthuakna leh ka haksatna, gamsai leh khatna theigigein.
20Min sjel kommer det i hu og er nedbøiet i mig.
20Ka khain amaute a theigige lailaia ka sungah a kun ngiungiau hi.
21Dette vil jeg ta mig til hjerte, derfor vil jeg håpe:
21Hiai ka thei thaka, huaijiakin lametna ka nei.
22Herrens miskunnhet er det at det ikke er forbi med oss; for hans barmhjertighet har ennu ikke ende.
22TOUPA chitnate jiak ahi hihmanga i om louhna uh, lainatnate a juau ngei louh jiakin.
23Den er ny hver morgen, din trofasthet er stor.
23Jingsang tengin a thak jel ua; na ginomna a thupi.
24Herren er min del, sier min sjel; derfor håper jeg på ham.
24TOUPA ka tantuan ahi, ka khain a chi; huaijiakin amah lametna ka nei ding.
25Herren er god mot dem som bier efter ham, mot den sjel som søker ham.
25Amah ngakte kiangah TOUPA a hoih, amah zong mi tungah.
26Det er godt at en bier i stillhet efter Herrens frelse.
26Min TOUPA hotdamna a lameta a ngak vengveng a hoih hi.
27Det er godt for en mann at han bærer åk i sin ungdom,
27Min a tuailaia hakkol a puak amaha dingin a hoih ahi.
28at han sitter ene og tier, når han* legger byrder på ham, / {* Herren.}
28Amah tunga a ngaktak jiakin, tangtut henla, dai sipsip hen.
29at han trykker sin munn i støvet og sier: Kanskje det ennu er håp -
29Leivui ah a kam koih hen; huchia lametna a om theihna dingin.
30at han vender sitt kinn til den som slår ham, lar sig mette med hån.
30Amah bengpa kiangah a biang doh hen; kounain amah dim vum hen.
31For Herren forkaster ikke til evig tid,
31TOUPAN lah khantawnin a delh kei dinga.
32men om han bedrøver, så forbarmer han sig igjen efter sin rike miskunnhet;
32Dahna suak sak mahleh, a chitna tamdan dungjuiin lainatna a nei ding ahi ngala.
33for det er ikke av hjertet han plager eller bedrøver menneskenes barn.
33Kilawptakin mite tate a hihgim hiam a lungkham sak lah ahi ngal kei a.
34Når nogen knuser alle jordens fanger under sine føtter,
34Leia suangkulh tangte tengteng khenuai sik kham ding.
35bøier mannens rett for den Høiestes åsyn
35Tungnung Pen mai maa mihing thuneihna kai hei ding.
36eller gjør en mann urett i hans sak - mon Herren ikke ser det?
36A thu mihing bawlsiat, TOUPAN pha a sa kei.
37Hvem talte så det skjedde, uten at Herren bød det?
37TOUPAN thu a piak louhin, hichi a honghi, chi kua ahia?
38Er det ikke fra den Høiestes munn både de onde og de gode ting utgår?
38Tungnung Pen kama kipanin hoih lou leh hoih a hongpai kei maw/
39Hvorfor klager et menneske som lever? Enhver klage over sin egen synd!
39Bangdinga mihing, a khelhna gawtna a dinga mi, phun ahia?
40La oss ransake våre veier og granske dem, og la oss vende om til Herren!
40I lampite zongin enchain ni, TOUPA lamah kik nawn ni.
41La oss løfte vårt hjerte og våre hender til Gud i himmelen!
41Vantea Pathian kiangah I lungtang uh I khutte uh lik tou ni:
42Vi har syndet og vært gjenstridige; du har ikke tilgitt.
42Ka tatlek ua ka hel uh; na ngaidam kei hi.
43Du innhyllet dig i vrede og forfulgte oss; du slo ihjel, du sparte ikke.
43Hehnain na khuha kou non delha; na thata, na hehpih kei.
44Du innhyllet dig i skyer, så ingen bønn trengte igjennem.
44Meipiin na kituama, huchia ka thumnain a pailet louhna dingin.
45Til skarn og utskudd gjorde du oss midt iblandt folkene.
45Mite lakah deihlouh leh ninneng bangin na honbawla.
46De spilte op sin munn mot oss alle våre fiender.
46Ka siatna dingin ka melmate tengteng un a kam uh lianpiin a ka uh.
47Gru og grav er blitt oss til del, ødeleggelse og undergang.
47Launa leh kokhuk ka tunguah a hongtunga, siatgawpna leh siatna.
48Bekker av tårer rinner fra mitt øie fordi mitt folks datter er gått under.
48Ka mite tanu suksiatna jiakin, ka mit tuiin a tum hi.
49Mitt øie rinner og har ikke ro, det får ingen hvile,
49Khawllouin, ka mitin a buaka, a khawl kei hi.
50før Herrens øie ser ned fra himmelen.
50Vana kipana TOUPAN a et suka, muh ma tan
51Mitt øie volder min sjel smerte for alle min stads døtres skyld.
51Ka khopi tanute tengteng jiakin ka mitin ka kha a dah sak.
52Hårdt jaget de mig som en fugl de som var mine fiender uten årsak.
52Vasa bangin hondelh bah ua, ajiak beia ka melma hiten.
53De vilde gjøre ende på mitt liv, de vilde kaste mig i brønnen, og de kastet sten på mig.
53Leikohawm sungah ka hinna a sat tat ua, ka tungah suang a khia uh.
54Vannene strømmet over mitt hode; jeg sa: Jeg er fortapt.
54Ka lutung ah tuite a luanga; sat khiakin ka om, ka chi hi.
55Jeg påkalte ditt navn, Herre, fra den dypeste brønn.
55Aw TOUPA, leikohawm niampen akipanin, na min ka sam hi.
56Du hørte min røst; lukk ikke ditt øre for mitt rop, men la mig få lindring!
56Ka aw na jaa; ka kahna ah, ka nakna ah na bil sel ken.
57Du var nær den dag jeg kalte på dig; du sa: Frykt ikke!
57Nang ka honsap niin nong pai naia: Lau ken, na chi hi.
58Herre, du har ført min sjels sak, du har frelst mitt liv.
58Aw TOUPA, ka kha thu na hon gen saka; ka hinna na tanta.
59Herre, du har sett den urett jeg har lidt; døm i min sak!
59Aw TOUPA, ka diklouhna na mu a, ka thu ngaihtuahin.
60Du har sett all deres hevn, alle deres onde råd mot mig.
60Ka tunga a phulakna tengteng uh leh a thusawm tengteng uh na muta hi.
61Du har hørt deres hån, Herre, alle deres onde råd mot mig,
61A kouna uh na jaa, Aw TOUPA, ka siatna dinga a thusawm tengteng uh;
62mine motstanderes tale og deres tanker mot mig den hele dag.
62Ka siatna dinga ding te mukte leh, ni tumtuma ka siatna dinga a ngaihtuahna uh.
63Akt på dem når de sitter, og når de står op! De synger spottesanger om mig.
63a tu uh leh a din touh uh nang enin; a la uh ka hi.
64Du vil gjøre gjengjeld mot dem, Herre, efter deres henders gjerning.
64Aw TOUPA, a khut nasep uh dungjuiin, amau tungah thukna na pe ding hi.
65Du vil legge et dekke over deres hjerte, din forbannelse vil bli dem til del.
65Lungtang sakna amau na pe ding a, a tung ua na hamsia.Hehin amau na delh dinga TOUPA vante nuaia kipan amaute na hihgawp ding.
66Du vil forfølge dem i vrede og ødelegge dem, så de ikke mere finnes under Herrens himmel.
66Hehin amau na delh dinga TOUPA vante nuaia kipan amaute na hihgawp ding.