¹Og Herren talte til Moses og sa:

¹Huan, TOUPAN Mosi a houpiha,

²Tal til Israels barn og si til dem: Når nogen gjør et hellig løfte efter det verd du setter på folk som helliger sig til Herren,

²Israel suante houpih inla, a kianga uah, Min bang hiampoimoh tuam tungthu-a thu achiamleh a mihing na seh hun bangin TOUPA atuam ahi ding.

³da skal du verdsette en mann som er mellem tyve og seksti år gammel, til femti sekel sølv efter helligdommens sekel.

³Pasal a hih leh na seh dan ding kum sawmnih akipana kum sawmguka upa mun siangthou sekel bang, dangka sekel sawmnga hu ahi ding.

⁴Men er det en kvinne, da skal du verdsette henne til tretti sekel.

⁴Numei a hih leh na seh dan ding sekel swmthum ahi ding.

⁵Er det en som er mellem fem år og tyve år gammel, da skal du verdsette en som er av mannkjønn, til tyve sekel, og en som er av kvinnekjønn, til ti sekel.

⁵Huan, kum nga akipana kum sawmniha upa ahihleh, na seh dan ding pasal sekel sawmnih numei bel sekel sawm ahi ding.

⁶Er det en som er mellem en måned og fem år gammel, da skal du verdsette en gutt til fem sekel sølv og en pike til tre sekel sølv.

⁶Huan, kha khat akipana kum ngaa upa ahihleh, na seh dan ding pasal bel dangka sekel nga, numei bel dangka sekel thum ahi ding.

⁷Er det en som er seksti år gammel eller derover, da skal du, dersom det er en mann, verdsette ham til femten sekel, og en kvinne til ti sekel.

⁷Huan, kum sawmguk akipan a tunglam a hihleh, na seh dan ding pasal bel sekel sawm leh nga, numei bel sekel sawm ahi ding.

⁸Men dersom nogen er for fattig til å betale efter din verdsetning, da skal han stilles frem for presten, og presten skal verdsette ham; efter som den som har gjort løftet, har råd til, skal presten verdsette ham.

⁸Ahihhangin na seh sanga a gentheih leh siampu kiangah pi ding ahi dia, siampuin a nasep ding; thuchiammi zoh hun bang bang saimpuin a nasep ding.

⁹Dersom det er dyr, sådanne som en ofrer til Herren, da skal alt det en gir Herren av sådant, være hellig.

⁹Huan, thillat, TOUPA kianga a lat ding uh gan a hih leh kuapeuhin TOUPA adia huchibang a piak peuh uh thil siangthou ahi ding ahi.

¹⁰En skal ikke gi noget annet i stedet og ikke bytte det, hverken et godt med et dårlig eller et dårlig med et godt; bytter nogen et dyr med et annet, da skal både det og det som det byttes med, være hellig.

¹⁰A hih lamdang ding ahi kei, a sia a phain, a sia a hoih khen ding ahi sam kei: gan gan maha a khen teitei leh a nihin a khenna toh thil siangthou ahi ding ahi.

¹¹Men dersom det er et eller annet urent dyr, som en ikke ofrer til Herren, da skal dyret stilles frem for presten,

¹¹Huan, gan siangthou lou, TOUPA kianga lat ngei louh chi a hih leh, gan pen siampu maa a koih ding ahi;

¹²og presten skal verdsette det efter som det er, godt eller dårlig; som du, prest, verdsetter det, således skal det være.

¹²Huan, siampuin a hoih dan bangin a man hun a nasep ding: nang siampuin na seh dan bangbang ahi jel ding.

¹³Men vil nogen innløse det, da skal han gi femtedelen mere enn det du har verdsatt det til.

¹³Ahihhangin a tat nawn taktak sin leh na seh zah munngaa khena mun khat a behlap ding ahi.

¹⁴Når nogen helliger sitt hus som gave til Herren, da skal presten verdsette det efter som det er, godt eller dårlig; som presten verdsetter, til hvis arvejord i landet den har således skal det stå ved makt.

¹⁴Huan, min a in TOUPA tuam dia a lat ding leh a hoih leh hoih louh dungjuiin siampuin a seh ding ahi: siampu seh bangbang ahi ding.

¹⁵Men dersom den som har helliget sitt hus, vil innløse det, da skal han gi femtedelen mere enn du har verdsatt det til, så blir det hans.

¹⁵Huan, a lanmiin a in pen a tat nawn ding leh a man dinga na seh zah mun ngaa khena mun khat a behlap ding ahi, huchiin amaha ahi nawn ding.

¹⁶Dersom nogen helliger Herren noget av sin jordeiendom, da skal du verdsette det efter utsæden, en homer byggsæd til femti sekel sølv.

¹⁶Huan min a gama lou akhen TOUPA tuam dinga a lat sin leh na seh dan ding a chi tuh dung jui jelin ahi ding. Barli buh homer khat mun dangka sekel sawmnga man ahi ding.

¹⁷Dersom han helliger sin jord fra jubelåret av, da skal din verdsetning stå ved makt.

¹⁷A lou pen Jubili kum akipana lat a hih leh na seh bang ahi tou pek ding.

¹⁸Men dersom han helliger sin jord efter jubelåret, da skal presten utregne pengene efter de år som er tilbake til næste jubelår; og der skal gjøres avkortning i det verd du har satt.

¹⁸Jubili kum nunga a lat a hihleh bel siampuin aman Jubili tun nawnna ding kum dungjui jelin a sep dinga, na seh dan akipana a kiam hun bawl ahi ding.

¹⁹Vil den som har helliget jorden, innløse den, da skal han gi femtedelen mere enn du har verdsatt den til, så skal den være hans for godt.

¹⁹A lanmiin a tat nawn taktak ding leh a man na seh zah mun ngaa khena mun khat a behlap dinga, amaha ahi nawn ding.

²⁰Men dersom han ikke innløser jorden, eller han selger den til en annen, da kan den ikke innløses mere.

²⁰Lou pen a tat nop louh hiam, mi dang kianga a khot hiam a hih leh tat nawn theih a hita kei ding:

²¹Men når jorden gis fri i jubelåret, skal den være helliget Herren, likesom bannlyst jord; den skal høre presten til som hans eiendom.

²¹Jubili kuma a pawt nawn hunin lou pen TOUPA adia siangthou, amaha tuam siangthou bang ahi, siampu ading ahi ding.

²²Men dersom nogen helliger Herren et jordstykke som han har kjøpt, som ikke har hørt til den jordeiendom han har arvet,

²²Amah gama him hi lou, lou a leisa, min TOUPA kianga a lat leh,

²³da skal presten utregne for ham hvor høit det skal verdsettes, efter tiden inntil jubelåret, og han skal samme dag gi det du verdsetter det til; det skal være helliget Herren.

²³Jubili kum tanin na seh dan bangain siampuin a man a seh sak dinga, na seh bangin TOUPA adinga thil siangthou dingin huai niin a piak ding ahi.

²⁴I jubelåret skal jorden komme tilbake til den han har kjøpt den av, til hvis arvejord i lander har hørt.

²⁴Huan, Jubili kumin a leina pa, a gamneipa mahin a tang nawn ding.

²⁵All din verdsetning skal skje efter helligdommens sekel; sekelen skal være tyve gera.

²⁵Na seh dan tengtengmun siangthou sekel bang jel ahi ding hi; sekel khat bel gera sawmnih ahi ding.

²⁶Det førstefødte i buskapen skal ikke nogen hellige; som førstefødt hører det Herren til, enten det er et stykke storfe eller småfe, hører det Herren til.

²⁶Ahihhangain ganta laka piang masapen, a pian masak pen jiaka TOUPA tuam dinga sehsa peuhmah jaw kumahin a lan ding ahi kei: bawngtal leng belam leng hi heh, TOUPA tuam ahi hi.

²⁷Men dersom det er av de urene dyr, da skal en innløse det efter din verdsetning og legge femtedelen til; dersom det ikke innløses, da skal det selges efter din verdsetning.

²⁷Huan, gan siangthou lou a hih leh na seh dan bangin tat ding ahi dia, ahuan, a mun ngaa khena mun khat a behlap dinga hi; huan, tat ahih keileh, na seh dan banga khot ding ahi.

²⁸Men intet bannlyst som nogen vier til Herren av alt det han eier, må selges eller innløses, enten det er folk eller fe eller jordeiendom; alt bannlyst er høihellig for Herren.

²⁸Ahihhangin min a neih laka bangpeuh, mihing hiin, ganta hiin, a neihsa lou hitaleh, TOUPA kianga a piaksa juak ding ahi keia; tat ding leng ahi kei; tua bang thil peuhmah TOUPA adingin siangthou pen ahi.

²⁹Intet menneske som lyses i bann, skal løses; han skal late livet.

²⁹Kuapeuh si dia vaihawmsak, mihing laka kipana manthatsak ding, tat ding ahi kei, amah sihsak ngeingei ding ahi.

³⁰All landets tiende av jordens sæd og av trærnes frukt hører Herren til; den er helliget Herren.

³⁰Gam sunga sawm-a-khat peuhmah, gamsunga haichi hitaleh, sing gah hitaleh, TOUPA-a ahi; TOUPA adia thil siangthou ahi.

³¹Vil nogen innløse noget av sin tiende, da skal han legge femtedelen til.

³¹Huan, min a sawm-a-khat a tat nop leh, mun ngaa khena mun khat a behlap ding ahi.

³²Og all tiende av storfe og av småfe, av alt det som går under hyrdestaven - hvert tiende stykke - skal være helliget Herren.

³²Bawng leh belam sawma khat thu-ah, ganvulmi chianga chiamtehsa nangawn leng, a sawmna jel TOUPA adia siangthou ahi ding.

³³En skal ikke se efter om det er godt eller dårlig, og ikke bytte det; bytter en det, da skal både det og det som det byttes med, være hellig; det skal ikke innløses.

³³Huai gan tuh a hoih hia, hoih lou, a enchian ding ahi kei, a khek ding leng ahi sam kei; a kheka ahihleh, a khek pen leh a khekna pen leng a nih un siangthou ahi ding ua; tat ding ahi kei hi.Hiaite Israel suante dinga TOUPAN Sinai tang Mosi kianga thupiak a piakte ahi uh.

³⁴Dette er de bud som Herren gav Moses på Sinai berg og bød ham kunngjøre for Israels barn.

³⁴Hiaite Israel suante dinga TOUPAN Sinai tang Mosi kianga thupiak a piakte ahi uh.