1Se der på fjellene dens føtter som kommer med godt budskap - som forkynner fred! Hold dine høitider, Juda, opfyll dine løfter! For de ugudelige skal ikke mere trenge inn i ditt land, de er alle utryddet.
1Kitam gawpsakpa na mai maah a hongpawt hi: galvan keiin inla, lampi vengin, na kawng khausak inla na thilhihtheihna hat takin bawl hoihin
2Det drar op mot dig en som vil sprede dig til alle kanter; vokt festningen, sku ut på veien, styrk dine lender, samle all din kraft!
2Israelte thupina bangin Jakopte thupina TOUPAN a tungding nawn ngal a: hih-awngmiten amau a hih-awng khinta ua, a grepte uh a hihseta ngal ua
3For Herren fører Jakobs høihet tilbake likesom Israels høihet, for ransmenn har plyndret dem og ødelagt deres vintrær.
3A mi hatte lum sansak ahi a, mi hangsante a san-auin a kivan ua; a kisakna niin kangtalaite kahpasik tetin a te kolkola, teipite mulkim huai takin a phe zolzol hi.
4Hans kjempers skjold er rødfarvede, stridsmennene er klædd i skarlagen, vognene i luende stål på den dag han stiller dem op, og spydene svinges.
4Kangtalaite kongzingah a tai gomgoma; lamlian jate ah a kiphu okok ua; meisel bangin a lang ua, khophia bangin a tai jualjual uh ahi.
5På gatene raser vognene avsted, de styrter frem over torvene; de er som bluss å se til, som lyn farer de frem.
5A mi liante a thei khiaa: a kituaka pai uh a kisui ua; kulh bang lam juanin a kinoh ua, thil belh ding a bawl ua.
6Han kommer i hu sine gjæve menn; de snubler under sin gang, de haster avsted til bymuren, men skjoldtaket er reist.
6Lui kongkhakte hon ahi a, kumpipa in hihbeiin a om.
7Portene ut mot elvene blir åpnet, og palasset forgår av angst.
7Huan, Huzzab a lem ua, a paimang pih ua, a sikhanuten a awm uh tumin vakhu ham bangin a kah ua.
8Og det står fast: Hun* blir avklædd, ført bort, og hennes piker kurrer som duer** og slår sig for sitt bryst. / {* Ninive fremstilt som en kvinne.} / {** ESK 7, 16.}
8Nidang laia kipan Ninevi khua jaw dil bang ahi a; himahleh kuamah a kihei nawn kei uh.
9Og Ninive er som en dam full av vann* like fra de dager det blev til. Men nu flyr de. Stans, stans! Men ingen vender sig om. / {* en folkerik stad.}
9Dangka sik sumte lak sak unla, dangkaeng sumte lak sak un; thil sek khawm leh van hoih tengteng thupi danin tawpni beini a nei ngal keia.
10Røv sølv, røv gull! For det er ingen ende på skattene, en overflod av allehånde kostelige ting!
10Sukvuakin a oma, a vuak keuhkeuha, a siang sipsip: lungtang a zul manga, khukte a kihot ua, kawng tengteng a na tuntuna, a vek ua mel a mual khin vek ahi.
11Tomt, tømt, uttømt! - forferdede hjerter og vaklende knær og verk i alle lender, og alles ansikter er blussende røde.
11Kuamah suklau louha a omna uh, humpinelkai tal te, humpinelkai pi te, humpinelkai nou te a pai vialvialna uh himpinelkai bu jang leh humpinelkai nouten a nekna mun uh koi ah ahia?
12Hvor er nu løvenes bolig, det sted hvor de unge løver fortærte sitt rov, hvor løven og løvinnen ferdedes og løveungen, og det var ingen som skremte dem?
12Humpinelkai talin a noute kham khop a bot nena, humpinelkai pite a din a kei luma, a kokhukte uh sa keihin a dim saka, a bu jangte saluang boh janin.Sepaihte TOUPAN, ngaidih, ka hondou ahi, a kangtalaite ka hah thu vung vung dinga, na humpinelkai noute namsauin a hihmang ding; huan, leia na sa keih ka sutawp dinga, na palaite aw jak ahi nawnta kei ding, a chi a.
13Hvor er løven, som røvet til dens unger hadde nok, og myrdet for sine løvinner og fylte sine huler med rov og sine boliger med det den hadde sønderrevet?
13Sepaihte TOUPAN, ngaidih, ka hondou ahi, a kangtalaite ka hah thu vung vung dinga, na humpinelkai noute namsauin a hihmang ding; huan, leia na sa keih ka sutawp dinga, na palaite aw jak ahi nawnta kei ding, a chi a.
14Se, jeg kommer over dig, sier Herren, hærskarenes Gud, og jeg vil brenne dine vogner så de går op i røk, og dine unge løver skal sverdet fortære; og jeg vil utrydde ditt rov av jorden, og dine sendebuds røst skal ikke mere høres.