¹Pris Herren, for han er god, hans miskunnhet varer evindelig.

¹Aw TOUPA kiangah kipahthu hilh un; amah tuh a hoih ngala: a chitna leng khantawnin a om ding ahi ngala.

²Så sie Herrens gjenløste, de som han har gjenløst av nødens hånd,

²TOUPA mi tatten huchibang gen uhen, doumi khut akipan a tatten.

³og som han har samlet fra landene, fra øst og fra vest, fra nord og fra havet.

³Gam teng akipan a pi khawma, suahlam leh tumlam, simlam leh mallam akipan tekhawngin.

⁴De fór vill i ørkenen, i et uveisomt øde, de fant ikke en by å bo i.

⁴Gamdaia gam keu lampi ah a vakvak ua; mihing omna khua himhim a mu kei uhi.

⁵De var hungrige og tørste, deres sjel vansmektet i dem.

⁵Gilkial leh dangtakin a hinna uh a gilsung uah a bahta hi.

⁶Da ropte de til Herren i sin nød; av deres trengsler utfridde han dem,

⁶Huaitakin a buaina uah TOUPA a sam ua, aman a lungkhamna ua kipanin a humbitta.

⁷og han førte dem på rett vei, så de gikk til en by de kunde bo i.

⁷Mihing omna khuaa a pai theihna ding un, lampi tangtak ah a pikheta hi.

⁸De skal prise Herren for hans miskunnhet og for hans undergjerninger mot menneskenes barn;

⁸Aw, mihingten TOUPA a chitna jiak leh, mihing tate tunga a thillamdang hihte jiakin phat himhim le u aw!

⁹for han mettet den vansmektende sjel og fylte den hungrige sjel med godt.

⁹Aman hinna thil lunggulh mahmah tuh a taisakin, hinna gilkial tuh vahsak jel ngala.

¹⁰De satt i mørke og i dødsskygge, bundet i elendighet og jern,

¹⁰Mial nuaia leh sihna lima tu-a, gimthuakna leh sikkhau a hente mahmah;

¹¹fordi de hadde vært gjenstridige mot Guds ord og foraktet den Høiestes råd.

¹¹Pathian thu tungahte a hel ua, Tungnungpen lunggel tuh a ngaihneu jiak un:

¹²Derfor bøide han deres hjerter ved lidelse; de snublet, og det var ikke nogen hjelper.

¹²Aman a lungtang uh sepgimnain a minsakta a; a puk ua, panpihpa ding himhim lah a om ngal kei a.

¹³Da ropte de til Herren i sin nød; av deres trengsler frelste han dem.

¹³Huai takin a buaina uah TOUPA a sam ua, aman a buaina ua kipan a pi khia a, a hennate uh a suktat sakta hi.

¹⁴Han førte dem ut av mørke og dødsskygge og rev sønder deres bånd.

¹⁴Mial nuai akipan leh sihna lim akipan a pi khia a, a henna uh a suktat sakta hi.

¹⁵De skal prise Herren for hans miskunnhet og for hans undergjerninger mot menneskenes barn;

¹⁵Aw, mihingten TOUPA a chitna jiakin leh, mihing tate tunga a thillamdang hihte jiakin phat himhim le u aw!

¹⁶for han brøt sønder porter av kobber og hugg sønder bommer av jern.

¹⁶Aman dal kongkhakte tuh a chimsaka, a kalhna sik tawnte tuh a hihtanta ngala.

¹⁷De var dårer og blev plaget for sin syndige vei og for sine misgjerninger;

¹⁷Mi haite a tatlekna jiak un leh, a gitlouh-satlouhnate u jiakin a kihihgim nak uhi.

¹⁸deres sjel vemmedes ved all mat, og de kom nær til dødens porter.

¹⁸A hinna un nek theih chiteng a kiha; sihna kulh kongkhakte a naih jel uhi.

¹⁹Da ropte de til Herren i sin nød; av deres trengsler frelste han dem.

¹⁹Huaitakin a buaina uah TOUPA a sam ua, aman a mangbatna ua kipanin a hondam jel hi.

²⁰Han sendte sitt ord og helbredet dem og reddet dem fra deres graver.

²⁰A thu tuh a sawl khia a, amau tuh a damsak jel hi, a mahthatna ding ua kipanin a humbit jel hi.

²¹De skal prise Herren for hans miskunnhet og for hans undergjerninger mot menneskenes barn;

²¹Aw, mihingten TOUPA a chitna jiakin leh, mihing tate tunga a thillamdang hihte jiakinphat himhim leu aw!

²²og ofre takkoffere og fortelle om hans gjerninger med jubel.

²²Amau kipahthugen kithoihnate tuh lan uhenla, a thilhihte uh lasain hilh uhen.

²³De som fór ut på havet i skib, som drev handel på store vann,

²³Tuipi-a long liana vapai suka, tui za tak tung khawnga na sem semten:

²⁴de så Herrens gjerninger og hans underverker på dypet.

²⁴Huaiten TOUPA thilhihte leh, tui thupi-a a thillamdang hihte a mu jel uhi.

²⁵Han bød og lot det komme en stormvind, og den reiste dets bølger.

²⁵Aman thu a pia a, huihpi a nungsaka, huaiin a tuikihawtte tuh a sangsak hi.

²⁶De fór op imot himmelen, de fór ned i avgrunnene, deres sjel blev motløs i ulykken.

²⁶Vanah a pai tou luamluam ua, thukpi ah a pai suk nawn luamluam jel uhi: mangbatna jiakin a hinna uh a zulbei jel hi.

²⁷De tumlet og vaklet som en drukken mann, og all deres visdom blev til intet.

²⁷Zukham bangin a sawi hoihoi ua, a tuan loklok ua, omdan ding himhim a theikei nak uhi.

²⁸Da ropte de til Herren i sin nød, og av deres trengsler førte han dem ut.

²⁸Huaitakin a buaina uah TOUPA a sam ua, aman a mangbatna ua kipanin a pi jel hi.

²⁹Han lot stormen bli til stille, og bølgene omkring dem tidde.

²⁹Huihpi a daisak duama, huchiin a tuikihawtte a dai duam jel hi.

³⁰Og de gledet sig over at de la sig; og han førte dem til den havn de ønsket.

³⁰Huan, a daihtak jiakin a kipak ua; huchiin aman a omna ding uh longkhawlna ah a pi tung jel hi.

³¹De skal prise Herren for hans miskunnhet og for hans undergjerninger mot menneskenes barn

³¹Aw, mihingten TOUPA a chitna jiakin leh, mihing tate tunga a thillamdang hihte jiakin phat mahmah le u-aw!

³²og ophøie ham i folkets forsamling og love ham der hvor de gamle sitter.

³²Amau tuh mite kikhopna ah amah phat uhenla, upate tutana ah phat uhen.

³³Han gjorde elver til en ørken og vannkilder til et tørstig land,

³³Aman luipite tuh gamdai a suaksak jela, tuinakte leng lei keu a suaksak jel hi.

³⁴et fruktbart land til et saltland for deres ondskaps skyld som bodde der.

³⁴Gam hoih tuh gam keu mah leng a suaksak jel, a sunga omte genhak jiakin.

³⁵Han gjorde en ørken til en vannrik sjø og et tørt land til vannkilder*. / {* nemlig: for det frelste Israel.}

³⁵Gamdai tuh dilin a suaksak jela, gam keu leng tuinak a suaksak jel hi.

³⁶Og han lot de hungrige bo der, og de grunnla en by til å bo i.

³⁶Huaiah gilkialte a omsaka, omna ding khua a bawl ua.

³⁷Og de tilsådde akrer og plantet vingårder, og de vant den frukt de bar.

³⁷Loute a neih ua, grep huante a bawl ua, a gah hong pungte a muh theihna ding un.

³⁸Og han velsignet dem, og de blev meget tallrike, og av fe gav han dem ikke lite.

³⁸Amau tuh vual a jawla, huchiin nakpi taka hihpunin a om ua; a gante uh a kiam a phal kei hi.

³⁹Så minket de igjen og blev nedbøiet ved trengsel, ulykke og sorg.

³⁹Huan, nuaisiahte, gimthuaknate, lungkhamna te jiakin a kiamta hiaihiai ua, a kun ngiungiauta leuleu uhi.

⁴⁰Han som utøser forakt over fyrster og lar dem fare vill i et uveisomt øde,

⁴⁰Aman miliante tungah muhsitna a sungbuaa, gamdai, lampi himhim omlouhna ah a vak saksaka.

⁴¹han ophøiet den fattige av elendighet og gjorde slektene som hjorden.

⁴¹Himahleh gentheite tuh gimthuakna akipanin mun sangah a khatou hi, gan hon bangin inkuanpihte asiamsak hi.

⁴²De opriktige ser det og gleder sig, og all ondskap lukker sin munn.

⁴²Mi diktatten huai a mu ding ua, a kipak ding uh; thulimlouhna tengtengin a kam a hum ding hi.Kuapeuh pilin huaite a kem hoih ding ua, TOUPA chitnate a ngaihtuah ding uhi.

⁴³Den som er vis, han akte på dette og merke på Herrens nådegjerninger!

⁴³Kuapeuh pilin huaite a kem hoih ding ua, TOUPA chitnate a ngaihtuah ding uhi.