¹Til sangmesteren; av David; en salme. Min lovsangs Gud, ti ikke!

¹Ka phat Pathian aw, dai nilouh ken:

²For ugudelighets munn og falskhets munn har de oplatt imot mig, de har talt med mig med løgnens tunge.

²Migilou-salou kam leh kam khemhat tuh ka tungah a hang ngal ua: amau tuh lei juautheiin ka kiangah thu a gen uhi.

³Og med hatets ord har de omgitt mig og stridt imot mig uten årsak.

³Huatna thuin honum suak ua, bangmahlouin a hondou uhi.

⁴Til lønn for min kjærlighet stod de mig imot, enda jeg er bare bønn.

⁴Ka it jiakin a hondoute a honghita uhi: himahleh kei jaw thum thum dingin ka kipe chinten hi.

⁵Og de la ondt på mig til lønn for godt og hat til lønn for min kjærlighet.

⁵Aman thil hoih tuh thil gilouin honthuk ua, ka itna tuh huatna mahin a honthuk uhi.

⁶Sett en ugudelig over ham, og la en anklager stå ved hans høire hånd!

⁶Nang a tungah mi gilou koih inla: a tak lamah hekmi ding hen.

⁷Når han dømmes, da la ham gå ut som skyldig, og la hans bønn bli til synd!

⁷Vaihawmsaka a om chiangin siamlouh tangin pawt henla: a thumna tuh khelhna ah suak hen.

⁸La hans dager bli få, la en annen få hans embede!

⁸A damsung nite tuh tom henla; a heutu hihna midangin tang hen.

⁹La hans barn bli farløse og hans hustru enke,

⁹A tate tuh pa louin om uhenla, a ji mahleng meithaiin om hen.

¹⁰og la hans barn flakke omkring og tigge, og la dem gå som tiggere fra sine ødelagte hjem!

¹⁰A tate tuh mi vakvai honghiin, khutdoh uhenla; a nekding uh a mun gamsiate ah zong uhen.

¹¹La ågerkaren kaste garn ut efter alt det han har, og fremmede røve frukten av hans arbeid!

¹¹A pung delha dangka leitawisakin a neih tengteng laksak vek henla; mikhualten a sepgim gah lok uhen.

¹²La ham ikke finne nogen som bevarer miskunnhet imot ham og la ingen forbarme sig over hans farløse barn!

¹²A tunga chitna langsak jel ding kuamah om sam kei uhenla; a ta paneiloute hehpihpa ding kuamah om kei hen.

¹³La hans fremtid bli avskåret, deres navn bli utslettet i det annet ættledd!

¹³A suante hihmanin om uhen la; khangthak hongom nawnah a min uh nul mangin om hen.

¹⁴Hans fedres misgjerning bli ihukommet hos Herren, og hans mors synd bli ikke utslettet!

¹⁴A pipute uh gitlouh-satlouhna TOUPA kiangah theigigein om henla: a nu khelhna tuh nul mangin om kei hen.

¹⁵De være alltid for Herrens øine, og han utrydde deres minne av jorden,

¹⁵Huaite tuh TOUPA maah om gige heh. Aman a mau theihgigena lei akipan a hihmang theihna dingin.

¹⁶fordi han ikke kom i hu å gjøre barmhjertighet, men forfulgte en mann som var fattig og elendig og bedrøvet i hjertet, og vilde drepe ham.

¹⁶Chitna latsak nadan a theihlouh ua, mi genthei tagah leh khasiate hihlup tuma a sawi zosop jiak un:

¹⁷Han elsket forbannelse, og den kom over ham; han hadde ikke lyst til velsignelse, og den blev langt borte fra ham;

¹⁷A hi, mi hamsiat tuh a utlam ahi a, huchiin amah tungah a hongtunga: mi vualjawl tuh a kipahlam ahi keia, huchiin amah gamlat piin a om hi.

¹⁸han klædde sig i forbannelse som sin klædning, og den trengte som vann inn i hans liv og som olje i hans ben.

¹⁸Puanak tual silh bangin hamsiatnain a kivana, huai tuh a gilsung khawngah tui bangina luta, a guh khawngah thau bangin a leng lut hi.

¹⁹La den være ham som et klædebon som han dekker sig med, og som et belte som han alltid omgjorder sig med!

¹⁹Huai tuh amah a dingin silh gige puansilh bangin om henla, a kigak jelna kawnggak mahleng hi hen.

²⁰Dette være mine motstanderes lønn fra Herren, og deres som taler ondt imot min sjel!

²⁰Huai tuh hondoute leh ka hinna gensete TOUPAN a thukna ahi.

²¹Og du, Herre, Herre, gjør vel imot mig for ditt navns skyld! Fordi din miskunnhet er god, så redde du mig!

²¹Himahleh, TOUPA Pathian aw, nang na min jiakin honhehpih inla: na chitna a hoih jiakin honhumbit in.

²²For jeg er elendig og fattig, og mitt hjerte er gjennemboret i mitt indre.

²²Genthei leh tagah tak ka hia, ka lungtang tuh ka gilsungah liamin a om ngal hi.

²³Som en skygge, når den heller, farer jeg avsted; jeg blir jaget bort som en gresshoppe.

²³Lim kiamlam bangin ka manga: khaupe bangin mutlengin ka om hi.

²⁴Mine knær vakler av faste, og mitt kjød svinner og er uten fedme.

²⁴Ka khukte ann ngawl jiakin a hatta keia; ka sain thau himhim a puta kei hi.

²⁵Og jeg er blitt til spott for dem; de ser mig og ryster på hodet.

²⁵Amau gensiat ka nahita a; honmuh tak un a lu uh a sing jel uhi.

²⁶Hjelp mig, Herre min Gud, frels mig efter din miskunnhet,

²⁶TOUPA ka Pathian aw, honpanpih inla; aw na chitna bang jelin honhondamin;

²⁷så de må kjenne at dette er din hånd, at du, Herre, har gjort det!

²⁷Huai tuh na khut ahi, chih a theih ua, TOUPA, nang na hih ahi chih a theihna ding un.

²⁸De forbanner, men du velsigner; de reiser sig og blir til skamme, men din tjener gleder sig.

²⁸Amau hamsiat uhen, nang jaw vualjawl jawin: a thoh tak un a zahlak ding ua, na sikha bel a nuamsa ding hi.

²⁹Mine motstandere skal klæ sig i vanære og svøpe sig i sin skam som i en kappe.

²⁹Hondoute zumna puansilh sakin om uhenla, puannak-a kivan bangin amau zahlaknain kivan uhen.

³⁰Jeg vil storlig prise Herren med min munn, og midt iblandt mange vil jeg love ham;

³⁰Ka kamin TOUPA kiangah kipahthu nakpi takin ka gen dinga; ahi, mipi lakah amah ka phat ding hi.Amah tuh tagahte taklamah a dinga, a hinna vaihawmsakte laka hondam dingin.

³¹for han står ved den fattiges høire hånd for å frelse ham fra dem som dømmer hans sjel.

³¹Amah tuh tagahte taklamah a dinga, a hinna vaihawmsakte laka hondam dingin.