¹Halleluja! Min sjel, lov Herren!

¹Toupa phat un! Ka hinna aw, Toupa phat in.

²Jeg vil love Herren så lenge jeg lever; jeg vil lovsynge min Gud så lenge jeg er til.

²Ka damsung tengin Toupa ka phat dinga; ka hin laitengin ka Pathian phatin la ka sa ding hi.

³Sett ikke eders lit til fyrster, til et menneskebarn, hos hvem det ikke er frelse!

³Mi liante gingta kei unla, mihing tapa panpihna himhim omlouhna, gingta sam kei un.

⁴Farer hans ånd ut, så vender han tilbake til sin jord; på den samme dag er det forbi med hans tankes råd.

⁴A naknain a pawtsana, amah tuh lei ah a kik nawna; huai ni mahin a ngaihtuahnate tuh a mang pah ahi.

⁵Salig er den hvis hjelp er Jakobs Gud, hvis håp står til Herren, hans Gud,

⁵Jakob Pathian a panpih dia nei miin nuam a sa hi, a lametna tuh Toupa a Pathian ah a om:

⁶som gjorde himmel og jord, havet og alt hvad i dem er, som er trofast til evig tid,

⁶Aman van leh lei a bawla, tuipi leh a sunga om tengteng, aman tuh thudik a vom gige hi.

⁷som hjelper de undertrykte til deres rett, som gir de hungrige brød. Herren løser de bundne,

⁷Nuaisiaha omte adinga vai a hawm saka, gilkialte kiangah an a pia. Hentate Toupan a suaktasak hi;

⁸Herren åpner de blindes øine, Herren opreiser de nedbøiede, Herren elsker de rettferdige,

⁸Toupan mittawte mit a hihvak saka; kun kheukheute Toupan a kaitanga; Toupan mi diktatte a it hi;

⁹Herren bevarer de fremmede; farløse og enker holder han oppe, men de ugudeliges vei gjør han kroket.

⁹Toupan mikhualte a venga; nu-bei-pabeite leh meithaite a khotuaha; ahihhangin migiloute lampi a lumlehsak hi.Toupan khantawnin vai a hawm ding. Zion aw, na Pathianin, suanteng tanin. Toupa phat un!

¹⁰Herren skal være konge evindelig, din Gud, Sion, fra slekt til slekt. Halleluja!

¹⁰Toupan khantawnin vai a hawm ding. Zion aw, na Pathianin, suanteng tanin. Toupa phat un!