¹En læresalme av Asaf. Lytt, mitt folk, til min lære, bøi eders ører til min munns ord!

¹Ka mite aw, ka dan thu-ah bil nadoh unla: ka kama thute ah na bil uh hondoh un.

²Jeg vil oplate min munn med tankesprog, jeg vil la utstrømme gåtefulle ord fra fordums tid.

²Gentehna thuin ka kamka dinga: nidanglaia thugil gente ka gen khe ding:

³Det vi har hørt og vet, og det våre fedre har fortalt oss,

³Huaite i bil un i ja ua, i lungsimin leng I thei uhi, a piputen leng a honhilh uhi.

⁴det vil vi ikke dølge for deres barn, men for den kommende slekt fortelle Herrens pris og hans styrke og de undergjerninger som han har gjort.

⁴Huaite tuh a tate uh lakah i im kei ding ua, khangthak hongom ding kiangah TOUPA phatna thu leh, a hatdan leh a thillamdang pipi hih dante I hilh zo ding uhi.

⁵Han har reist et vidnesbyrd i Jakob og satt en lov i Israel, som han bød våre fedre å kunngjøre sine barn,

⁵Jakobte laka thutheihsak tuh a hihkipa, Israelte lakah dan a sepa, huaite tuh i pipute kiangah thupiakin a piaa, amau huai thu tuh a tate u kianga a theihsak ding un:

⁶forat den kommende slekt, de barn som skulde fødes, kunde kjenne dem, kunde stå frem og fortelle dem for sine barn

⁶Khangthak hongom ding naupang hongpiang dingten, a theihtheihna ding uh, huaite tuh a thou ua, a thou ua, a tate u kianga a hilh sawn jel ding un:

⁷og sette sitt håp til Gud og ikke glemme Guds gjerninger, men holde hans bud

⁷A lametna uh Pathiana a a koih theih ua, Pathian thilhihte a mangngilh louhna ding ua, a thupiakte a zon jawkna ding un:

⁸og ikke være som deres fedre, en opsetsig og gjenstridig slekt, en slekt som ikke gjorde sitt hjerte fast, og hvis ånd ikke var trofast mot Gud.

⁸Leh, a pipute bang ua, suan genhak tak leh helhat suan lungtang bawl diklou, Pathian laka lungsim ginomlou pua a om louhna ding un.

⁹Efra'ims barn, de rustede bueskyttere, vendte om på stridens dag.

⁹Ephraim suante galthuama kithuama, thalpeu tawiin, kisual niin a taikek ua:

¹⁰De holdt ikke Guds pakt og vilde ikke vandre i hans lov,

¹⁰Pathian thukhun a jui kei ua, a dana om leng a ut kei ua:

¹¹og de glemte hans store gjerninger og de under som han hadde latt dem se.

¹¹A thilhihte a mangngilh ua, a thil lamdang hih a muhsakte toh.

¹²For deres fedres øine hadde han gjort under i Egyptens land, på Soans mark*. / {* 4MO 13, 22.}

¹²A pipute uh mitmuhah thillamdang pipite ahih jela. Aigupta gamah Zoan pawnah.

¹³Han kløvde havet og lot dem gå gjennem det og lot vannet stå som en dynge.

¹³Tuipi a khen hoka, amau a galkaisaka: tuite tuh bangkhat koih khawm venvon bangin a khawlsak meuhmouh hi.

¹⁴Og han ledet dem ved skyen om dagen og hele natten ved ildens lys.

¹⁴Sun chiangin meiin a pi a, jan khuain mei vakin leng a pipi hi.

¹⁵Han kløvde klipper i ørkenen og gav dem å drikke som av store vanndyp.

¹⁵Gamdai ah suangpite a kitam saka, tui thukpi akipan bang maiin dawnding tampi a pia hi.

¹⁶Og han lot bekker gå ut av klippen og vann flyte ned som strømmer.

¹⁶Suangpi akipanin luite a pawt khe saka, tuite luipi bangin a luang khe sak hi.

¹⁷Men de blev ennu ved å synde mot ham, å være gjenstridige mot den Høieste i ørkenen.

¹⁷Huchi pipiin leng a tungah thil a hihkhial lailai ua, gam keu ah Tungnungpen tungah a hel uhi.

¹⁸Og de fristet Gud i sitt hjerte, så de krevde mat efter sin lyst.

¹⁸A gongthak uh hihdamna dinga anek ding uh ngenin a lungtang un Pathian a zeet uhi.

¹⁹Og de talte mot Gud, de sa: Kan vel Gud dekke bord i ørkenen?

¹⁹Ahi, Pathian kalhin thu a gen ua; Gamdai ah Pathianin dohkan a bawlkhol thei diam maw?

²⁰Se, han har slått klippen så det fløt ut vann, og bekker strømmet over; mon han også kan gi brød, eller kan han komme med kjøtt til sitt folk?

²⁰Ngaiin, suangpi a sat a, tuite khawng a hongkikhoh khiaa, luite tuh a piau ah a dimleta; an leng a pe thei nalai diam maw? A mite adingin sa a bawlkhol diam maw? A chi ua.

²¹Derfor, da Herren hørte det, harmedes han, og ild optendtes mot Jakob, og vrede reiste sig mot Israel,

²¹Huchiin TOUPAN a na jaa, a hehta a: Jakobte tungah mei a hongkuang kheta a, Israelte tungah hehna hongsuakta hi;

²²fordi de ikke trodde på Gud og ikke stolte på hans frelse.

²²Pathian a gingta kei ua, a hotdamna leng a muan louh jiak un.

²³Og han gav skyene der oppe befaling og åpnet himmelens porter.

²³Himahleh tunglam van dumte thu a pia a, van kongkhakte a honsaka:

²⁴Og han lot manna regne over dem til føde og gav dem himmelkorn.

²⁴A nek ding un manna a tunguah a zu saka, van buh tuh a kiang uah a pia hi.

²⁵Englebrød* åt enhver; han sendte dem næring til mette. / {* d.e. brød fra englenes bolig, himmelbrød.}

²⁵Mihingten angel ann a ne ua: vahna khopin ann a honpia a.

²⁶Han lot østenvinden fare ut i himmelen og førte sønnenvinden frem ved sin styrke.

²⁶Suahlam huih van ah a nungsaka: a thilhihtheihnain sim huih a nung sak hi.

²⁷Og han lot kjøtt regne ned over dem som støv og vingede fugler som havets sand,

²⁷Sa tuh leivui zah khawng tak a tunguah a zusaka, vasa kha nei tuipi-a piaunel zah tak:

²⁸og han lot dem falle ned midt i deres leir, rundt omkring deres boliger.

²⁸A giahna mun tak uah a ke saka, a omna buk kim khawng uah.

²⁹Og de åt og blev såre mette, og det de lystet efter, gav han dem.

²⁹Huchiin a ne ua, a vah ngial ua; a lunggulh uh a kiang uah a pia hi.

³⁰De hadde ennu ikke latt fare det de lystet efter, ennu var deres mat i deres munn,

³⁰A gongthakna uh a dai naikei a, a an uh a kam uah a om laia,

³¹da reiste Guds vrede sig mot dem, og han herjet blandt deres kraftfulle menn, og Israels unge menn slo han ned.

³¹Huchih laitakin Pathian hehna tuh a tunguah a tunga, a mi hoihhoihte uh khenkhat a thata, Israel tangvalte a sat puk helhhulh hi.

³²Med alt dette syndet de enda og trodde ikke på hans undergjerninger.

³²Huchi piin leng thil a hihkhial lailai ua, thillamdang hihte a gingta tuan kei uh,

³³Derfor lot han deres dager svinne bort i tomhet og deres år i forskrekkelse.

³³Huaijiakin a damsung nite uh bangmahlou phetin a hihmangsaka, a damsung kumte uh launain a hihmansak lai hi.

³⁴Når han herjet blandt dem, da spurte de efter ham og vendte om og søkte Gud

³⁴Amaute a thah chiangin amah a zong ua: a kik nawn ua, jingsangpiin Pathian a zonguhi.

³⁵og kom i hu at Gud var deres klippe, og den høieste Gud deres gjenløser.

³⁵Pathian tuh a suangpi uh ahi chih leh Pathian Tungnungpen a tanpa uh ahi chih a thei khe jel uhi.

³⁶Men de smigret for ham med sin munn og løi for ham med sin tunge.

³⁶Himahleh amah a kam un achiamnuih phat ua, a lei un a kiangah juauthu a gen uhi.

³⁷Og deres hjerte hang ikke fast ved ham, og de var ikke tro mot hans pakt.

³⁷A lungtang uh amah lakah a dik ngal keia, a thukhun ah lah a ginom sam kei uh.

³⁸Men han, han er miskunnelig, han tilgir misgjerning og forderver ikke; mange ganger lot han sin vrede vende om og lot ikke all sin harme bryte frem.

³⁸Himahleh, amah bel lainatnaa dim a hih jiakin a thulimlouhna uh a ngaidama, amau a hihmang kei hi. ahi, tamvei pi a hehna a la kika. a thangpaihna a vekin a tokthou nuam kei jel hi.

³⁹Og han kom i hu at de var kjød, et åndepust som farer avsted og ikke kommer tilbake.

³⁹Sa leltak a hih uh a theigige a: huih, kik nawnlou dinga nung mang jel bangin.

⁴⁰Hvor titt var de ikke gjenstridige mot ham i ørkenen, gjorde ham sorg på de øde steder!

⁴⁰Gamdai ah a tungah hel munin, gam keu ah amah hihlungkham mun hina tel u e!

⁴¹Og de fristet Gud på ny og krenket Israels Hellige.

⁴¹A kihei kik nawn un Pathian a zeet ua, Israelte mi siangthou a hihvui naknak uhi.

⁴²De kom ikke hans hånd i hu den dag han forløste dem fra fienden,

⁴²A khut a theigige kei ua, melma laka a humbit ni a theigige sam kei uhi.

⁴³han som gjorde sine tegn i Egypten og sine under på Soans mark.

⁴³Huchi-a Aigupta gama achiamtehnate a koiha, Zoan pawnah a thillamdang hihte leng a koiha;

⁴⁴Han gjorde deres elver til blod, og sine rinnende vann kunde de ikke drikke.

⁴⁴A luipi uh sisan a suaksaka, a luite uh leng sisan a suaksak hi, huchiin a dawn theita kei uhi.

⁴⁵Han sendte imot dem fluesvermer som fortærte dem, og frosk som fordervet dem.

⁴⁵A lak uah thou tampi a sawla, huaiin amau a ne khina; ukengte leng a sawla, huaiin amau a hihmangta hi.

⁴⁶Og han gav gnageren* deres grøde og gresshoppen deres høst. / {* d.e. gresshoppen.}

⁴⁶A thil poute u leng lung kiangah a piaa, a sepgim gah uh khaupe kiangah a pia hi.

⁴⁷Han slo deres vintrær ned med hagl og deres morbærtrær med haglstener.

⁴⁷A grep guite uh gialin a hihsia a. a theipi kungte u leng vukin a hihsia hi.

⁴⁸Og han overgav deres fe til haglet og deres hjorder til ildsluer.

⁴⁸A ganta u leng gial kiangah a pia a, a ganhonte uh kek sa velvol kiangah a pia hi.

⁴⁹Han slapp sin brennende vrede løs mot dem, harme og forbitrelse og trengsel, en sending av ulykkes-bud.

⁴⁹A hehna thupi tak a tunguah a khia a, thangpaihna te, lunghihlouhna mahmahte, mangbatna te, gilou angel honte,

⁵⁰Han brøt vei for sin vrede, sparte ikke deres sjel for døden, overgav deres liv til pesten.

⁵⁰A hehna adingin lam a bawlsaka’a hinna uh sihna lakah a humbit keia, a hinna uh hi kiangah a pezota hi.

⁵¹Og han slo alle førstefødte i Egypten, styrkens førstegrøde i Kams telter.

⁵¹Aigupta gama ta chil om tengteng a hihluma, Ham puanintea a hatna gah masa pente uh.

⁵²Og han lot sitt folk bryte op som en fåreflokk og førte dem som en hjord i ørkenen.

⁵²Himahleh amah mite tuh belam bangin a pi khia a, ganhon bangin gamdai ah a pi hi.

⁵³Og han ledet dem tryggelig, og de fryktet ikke, men havet skjulte deres fiender.

⁵³Bit takin a pi a, huchiin bangmah a lau kei ua: himahleh tuipiin a melmate uh a khuh khinta hi.

⁵⁴Og han førte dem til sitt hellige landemerke, til det berg hans høire hånd hadde vunnet.

⁵⁴Huan, a mun siangthou gamgi a pi tunga, hiai tang, a khut taklama a lei.

⁵⁵Og han drev hedningene ut for deres åsyn og lot deres land tilfalle dem som arvedel og lot Israels stammer bo i deres telter.

⁵⁵Nam chih a ma uah a delh khia a, amau khaua tehin gouluah dingin a hawma, a puaninte uah Israel namte a omsakta ahi.

⁵⁶Men de fristet Gud, den Høieste, og var gjenstridige mot ham, og de aktet ikke på hans vidnesbyrd.

⁵⁶Himahleh, Pathian Tungnungpen tuh a zeet ua, a tungah a hel ua, a thutheihsakte lah a jui ngal kei uhi.

⁵⁷De vek av og var troløse, som deres fedre, de vendte om, likesom en bue som svikter.

⁵⁷Kihei nawnin, a pipute u bangin lepchiah takin a gamta zota uhi: thalpeu muanhuai lou bangin a pai kawi uhi.

⁵⁸Og de vakte hans harme med sine offerhauger og gjorde ham nidkjær med sine utskårne billeder.

⁵⁸A mun sangte un amah tuh a hihheh ngala, a milim siamte un a mullit sak ahi.

⁵⁹Gud hørte det og blev vred, og han blev såre kjed av Israel.

⁵⁹Pathianin huai a najakin a heha, Israelte a kih mahmah hi.

⁶⁰Og han forlot sin bolig i Silo, det telt han hadde opslått blandt menneskene.

⁶⁰Huchiin Shiloh biakbuk mihing laka apuanin koih, a paisan a:

⁶¹Og han overgav sin styrke til fangenskap og sin herlighet i fiendens hånd.

⁶¹A hatna salah a mansaka, a thupina melma khut ah a mansak nawn hi.

⁶²Og han overgav sitt folk til sverdet og harmedes på sin arv.

⁶²A mite namsau kiangah a piaa; a gouluah ding tungah a hehta hi.

⁶³Ild fortærte dets unge menn, og dets jomfruer fikk ingen brudesang.

⁶³Meiin a tangvalte uh a kangmanga, a nungakte un kitenna himhim a neita kei uhi.

⁶⁴Dets prester falt for sverdet, og dets enker holdt ikke klagemål*. / {* nemlig over sine døde.}

⁶⁴A siampute uh namsaua hihpukin a om ua; a meithaite uh a kap himhim kei uhi.

⁶⁵Da våknet Herren som en sovende, som en helt som jubler av vin.

⁶⁵Huchih laiin, TOUPA, mi ihmu a khanglou bangin a khangloutaa, mi hat uain jiaka kikou bangin.

⁶⁶Og han slo sine motstandere tilbake, påførte dem en evig skam.

⁶⁶Amah melmate tuh a sat kika, khantawn min siatna a lohsakta hi.

⁶⁷Og han forkastet Josefs telt og utvalgte ikke Efra'ims stamme,

⁶⁷Huailou leng Jospeh puanin a deih keia, Ephraim nam leng a telta kei hi;

⁶⁸men han utvalgte Juda stamme, Sions berg som han elsket.

⁶⁸Juda nam tuh a tel zota a, a it Zion tang mah.

⁶⁹Og han bygget sin helligdom lik høie fjell, lik jorden, som han har grunnfestet for evig tid.

⁶⁹A in siangthou tuh van sangte bangin a lama, khantawn dinga a hihkip leilung bangin.

⁷⁰Og han utvalgte David, sin tjener, og tok ham fra fårehegnene;

⁷⁰A sikha David tuh a tela, belam huang akipante a la khiaa:

⁷¹fra de melkende får som han gikk bakefter, hentet han ham til å vokte Jakob, sitt folk, og Israel, sin arv.

⁷¹Belampu nou kaite zuihna akipanin a pi khiaa, a mite Jakobte leh a gouluah ding Israelte vak dingin.Huchiin aman a lungtang uh hoihna bangjelin amaute a vaka; khut siamin a pita hi.

⁷²Og han voktet dem efter sitt hjertes opriktighet og ledet dem med sin forstandige hånd.

⁷²Huchiin aman a lungtang uh hoihna bangjelin amaute a vaka; khut siamin a pita hi.