¹En læresalme av Etan, esrahitten.

¹TOUPA chitna thute tuh khantawnin lain ka sa dinga: ka kamin na ginomdan suan tengteng tanin ka theisak ding.

²Om Herrens nådegjerninger vil jeg synge til evig tid; fra slekt til slekt vil jeg kunngjøre din trofasthet med min munn.

²Chitna tuh khantawn adingin leptouhin a om dinga; na ginomna tuh vante ah ngei na hihkip ding, ka chita ahi.

³For jeg sier: Miskunnhet bygges op til evig tid, i himmelen grunnfester du din trofasthet.

³Ka mitel kiangah thu ka khunga, ka sikha David kiangah ka kichiamta a;

⁴[Du sier:] Jeg har gjort en pakt med min utvalgte, jeg har svoret David, min tjener:

⁴Na suante khantawn adingin ka hihkip dinga, na laltutphah leng suan tengteng taninka lemtou ding, chiin. Selah.

⁵Til evig tid vil jeg grunnfeste ditt avkom, og jeg vil bygge din trone fra slekt til slekt. Sela.

⁵TOUPA aw, vanten na thillamdang hih a phat ding uh; mi siangthoute kikhopna ah na ginomna leng a phat ding uhi.

⁶Og himlene priser din underfulle gjerning, Herre, og din trofasthet prises i de helliges forsamling.

⁶Tung vandumte ah TOUPA toh kiteh thei ding kua a oma? Mi thilhihhhteitak tate laka TOUPA bang.

⁷For hvem i det høie er å ligne med Herren? Hvem er Herren lik blandt Guds sønner,

⁷Mi siangthoute kihou khawmna ah Pathian kihtakhuai tak, a kim khawnga mi tengteng sanga kihtakpen ding, kua ahia?

⁸en Gud, såre forferdelig i de helliges hemmelige råd og fryktelig for alle dem som er omkring ham?

⁸TOUPA sepaihte Pathian aw, A aw, nang banga mi hat kua a oma? Na ginomna na kimah a om ngala.

⁹Herre, hærskarenes Gud, hvem er sterk som du, Herre? Og din trofasthet er rundt omkring dig.

⁹Nang tuipi kisaktheihna vai na hawma: a tuikihawt kisep laite uh na hihdai hi.

¹⁰Du er den som hersker over havets overmot; når dets bølger reiser sig, lar du dem legge sig.

¹⁰Nang Rahab gal thah bangin na hihkham dimdema; nangmah galte tuh na ban tha hatin na keksakta hi.

¹¹Du har sønderknust Rahab* som en ihjelslått; med din styrkes arm har du spredt dine fiender. / {* SLM 87, 4.}

¹¹Vante nangmaha ahi a, lei leng nangmaha ahi: khovel leh a sunga omteng nangmah muhkhiak ahi.

¹²Dig hører himlene til, dig også jorden; jorderike og alt det som fyller det - du har grunnfestet dem;

¹²Sim leh mal nangmah siam ahia: Tabor leh Hermon na min jiak in a nuam hi.

¹³nord og syd - du har skapt dem; Tabor og Hermon jubler over ditt navn.

¹³Nang ban thilhihtheitak na neia: na khut a hata, na khut taklam tuh pahtawiin a om hi.

¹⁴Du har en arm med velde; sterk er din hånd, ophøiet er din høire hånd.

¹⁴Diktatna leh vaihawmna dik tuh na laltutphah kingakna ahi a: chitna leh thutak tuh n amaah a pai hi.

¹⁵Rettferd og rett er din trones grunnvoll; nåde og sannhet går frem for ditt åsyn.

¹⁵Husa kipahhuai ja, namten nuam a sa ua: TOUPA aw, amau tuh na mel vakah a vak uhi.

¹⁶Salig er det folk som kjenner til jubel*; Herre, i ditt åsyns lys skal de vandre. / {* nemlig over Herren, sin konge.}

¹⁶Na min jiakin nitumin a nuam ua, diktatna jiakin pahtawiin a om uhi.

¹⁷I ditt navn skal de fryde sig hele dagen, og ved din rettferdighet blir de ophøiet.

¹⁷Nang ahatna uh thupina na ahi ngala: na deihsakna jiakin ka ki uh pahtawiin a om ding.

¹⁸For du er deres styrkes pryd, og ved din godhet ophøier du vårt horn.

¹⁸Ka phaw uh TOUPA a ahi ngala: ka kumpipa uh Israelte Mi Siangthou ahi.

¹⁹For Herren er vårt skjold, og Israels Hellige vår konge.

¹⁹Huai laiin na mi siangthoute kiangah kilaknain thu na gena, mi hattak khat tungah panpihna ka ngaa; mi khat mite laka tel khiak ka pahtawita hi, chiin.

²⁰Dengang* talte du i et syn til dine fromme** og sa: Jeg har nedlagt hjelp hos en helt, jeg har ophøiet en ung mann av folket. / {* SLM 89, 4. 5.} / {** Guds folk.}

²⁰Ka sikha David tuh ka mukheta a; ka thau siangthouin amah ka nilhtaa:

²¹Jeg har funnet David, min tjener, jeg har salvet ham med min hellige olje.

²¹Ka khut a kiangah hihkipin a om dinga; ka banin amah a hihhat dinga; ka banin amah a hihat ding hi.

²²Min hånd skal alltid være med ham, og min arm skal gi ham styrke.

²²Melmain a lakah a phut kei ding; thulimlouhna tain leng a hihgim kei ding hi.

²³Fienden skal ikke plage ham, og den urettferdige skal ikke undertrykke ham.

²³Amah galte a maah ka sat puk dinga, amah hote ka bawl ek ding.

²⁴Men jeg vil sønderknuse hans motstandere for hans åsyn og slå dem som hater ham.

²⁴Amah kiangah bel ka ginomna leh ka chitna a om ding hi; ka min jiakin a ki tuh pahtawiin a om ding hi.

²⁵Og min trofasthet og min miskunnhet skal være med ham, og i mitt navn skal hans horn ophøies.

²⁵A khut tuh tuipi-ah ka nga sak dinga, a khut taklam tuh luipite ah.

²⁶Og jeg vil la ham legge sin hånd på havet og sin høire hånd på elvene.

²⁶Aman, Nang ka Pa, ka Pathian, ka kihotdamna suangpi na hi, chiin, honsam ding.

²⁷Han skal rope til mig: Du er min far, min Gud og min frelses klippe.

²⁷Huan, ken amah tuh ta masain ka siam dinga, leia kumpipate lakah tungnungpenin ka bawl ding hi.

²⁸Og jeg vil gjøre ham til den førstefødte, til den høieste blandt kongene på jorden.

²⁸Ka chitna tuh khantawnin amah adingin ka kep hoih sak dinga, ka thukhun tuh a kiangah a om kip ding hi.

²⁹Jeg vil bevare min miskunnhet mot ham til evig tid, og min pakt skal stå fast for ham.

²⁹A chi suante tuh khantawnin ka omsak dinga, a laltutphah van om lai siahin ka omsak ding hi.

³⁰Og jeg vil la hans avkom bli til evig tid og hans trone som himmelens dager.

³⁰A taten ka dan a lehngatsan ua, ka vaihawmnate banga a om louh ua.

³¹Dersom hans barn forlater min lov og ikke vandrer i mine bud,

³¹Ka thuseh a tatlekna a neih ua, ka thupiakte a kep hoih kei uleh.

³²dersom de krenker mine forskrifter og ikke holder mine befalinger,

³²A tatleknate uh chiangin ka hongkan dinga, a thulimlouhnate uh jepin ka hongkan ding hi.

³³da vil jeg hjemsøke deres synd med ris og deres misgjerning med plager.

³³Himahleh, ka chitna tuin a kiang akipan ka laksak vek kei dinga, ka ginomna tuh juau a suak din leng ka phal sam kei ding.

³⁴Men min miskunnhet vil jeg ikke ta fra ham, og min trofasthet skal ikke svikte;

³⁴Ka thukhun ka suse kei dinga, ka muka thupawt leng ka hihlamdang sam kei ding hi.

³⁵jeg vil ikke bryte min pakt og ikke forandre hvad som gikk ut fra mine leber.

³⁵Khatvei ka siangthouna louin ka kichiama, David kiangah juau ka gen kei ding;

³⁶Ett har jeg svoret ved min hellighet, sannelig, for David vil jeg ikke lyve:

³⁶A chi suante tuh khantawnin a om ding ua, a laltutphah ka maah ni bangin a om ding hi.

³⁷Hans avkom skal bli til evig tid, og hans trone som solen for mitt åsyn.

³⁷Kha bangin khantawn adingin hihkipin a om dinga, van duma theihpih ginom bangin, a chi a, Selah.

³⁸Som månen skal den stå evindelig, og vidnet i det høie er trofast. Sela.

³⁸Himahleh nang na khahkhiain na deih keia, na thau nilhpa tungah na hehta ahi,

³⁹Og du har forkastet og forsmådd, du er blitt harm på din salvede.

³⁹Na sikha thukhun tuh na kiha: a lallukhu leia pai khe hialin na hihniamta hi.

⁴⁰Du har rystet av dig pakten med din tjener, du har vanhelliget hans krone ned i støvet.

⁴⁰A huang tengteng na hihpuka; a kulh pite na hihse ta hi.

⁴¹Du har revet ned alle hans murer, du har lagt hans festninger i grus.

⁴¹Lampi a pai peuhmahin a thil a laksak jel uh.

⁴²Alle de som går forbi på veien, har plyndret ham; han er blitt til hån for sine naboer.

⁴²Amah doute khut taklam tuh na pahtawia; a melma tengteng na hihnuamsata hi,

⁴³Du har ophøiet hans motstanderes høire hånd, du har gledet alle hans fiender.

⁴³Ahi, a namsau ma tuh na beng peka, amah tuh kisualna ah na ding kip sakta kei hi.

⁴⁴Og du lot hans skarpe sverd vike og lot ham ikke holde stand i striden.

⁴⁴A vakna tuh na hihtawp saka, a laltutphah leiah na pai kheta hi.

⁴⁵Du har gjort ende på hans glans og kastet hans trone i støvet.

⁴⁵A tangvallai nite uh na hihtom saka; amah tuh zahlaknain na khuhta ngala. Selah.

⁴⁶Du har forkortet hans ungdoms dager, du har dekket ham med skam. Sela.

⁴⁶TOUPA aw, bangtan ahia na buk nilouh ding? Bangtan ahia na hehna tuh mei banga a kuan ding?

⁴⁷Hvor lenge, Herre, vil du skjule dig evindelig? Hvor lenge skal din harme brenne som ild?

⁴⁷Aw, ka hun a tom dingdan theigige inla; mihing tate tengteng siam gina kei natel chia!

⁴⁸Kom dog i hu hvor kort mitt liv er, hvor forgjengelige du har skapt alle menneskenes barn!

⁴⁸Kua mi ahia sih ni mel mulou ahinga, Sheol khut akipana a hinna humbit ding? Selah.

⁴⁹Hvem er den mann som lever og ikke ser døden, som frir sin sjel fra dødsrikets vold? Sela.

⁴⁹TOUPA, nidanglaia na hehpihna, na ginomna David kianga kichiama na chiam, koia om a hita a?

⁵⁰Hvor er, Herre, dine forrige nådegjerninger, som du tilsvor David i din trofasthet?

⁵⁰TOUPA, na sikhate a gensiatnauh theigige in; nam hat takte tengteng gensiatna ka angsunga ka thuak jeldan.

⁵¹Kom i hu, Herre, dine tjeneres vanære, at jeg må bære alle de mange folk i mitt skjød,

⁵¹TOUPA aw, nang hondoute gensiatna, na thaunilhpa khapte gensiatna mah,TOUPA tuh khantawnin phatin om hen. Amen, Amen.

⁵²at dine fiender håner, Herre, at de håner din salvedes fotspor!

⁵²TOUPA tuh khantawnin phatin om hen. Amen, Amen.

⁵³Lovet være Herren til evig tid! Amen, amen.