1For jeg vil ikke, brødre, at I skal være uvitende om at våre fedre var alle under skyen og gikk alle gjennem havet
1Nočem namreč, bratje, da bi ne vedeli, da so bili naši očetje vsi pod oblakom in da so prešli vsi skozi morje,
2og blev alle døpt til Moses i skyen og i havet,
2in so bili vsi v Mojzesa krščeni v oblaku in morju
3og de åt alle den samme åndelige mat
3in so vsi jedli isto duhovno jed
4og drakk alle den samme åndelige drikk; for de drakk av den åndelige klippe som fulgte dem, og klippen var Kristus;
4in vsi pili isto duhovno pijačo; pili so namreč iz duhovne skale, ki jih je spremljala, a ta skala je bila Kristus.
5allikevel hadde Gud ikke behag i de fleste av dem; for de blev slått ned i ørkenen.
5Toda večina njih ni bila po volji Bogu; zakaj pobiti so bili v puščavi.
6Men disse ting skjedde som forbilleder for oss, forat ikke vi skal ha lyst til det onde, likesom de hadde lyst til det.
6To pa so postali zgledi za nas, da bi ne želeli hudega, kakor so tudi oni poželeli.
7Bli heller ikke avgudsdyrkere, likesom nogen av dem, som skrevet er: Folket satte sig ned for å ete og drikke og stod op for å leke!
7Tudi ne bodite malikovalci kot nekateri njih, kakor je pisano: „Sedlo je ljudstvo jest in pit in vstalo igrat“.
8La oss heller ikke drive hor, likesom nogen av dem drev hor og falt på én dag tre og tyve tusen!
8Tudi ne nečistujmo, kakor so nekateri izmed njih nečistovali, in padlo jih je v enem dnevu triindvajset tisoč.
9La oss heller ikke friste Kristus, likesom nogen av dem fristet ham og blev ødelagt av slanger!
9Tudi ne izkušajmo Gospoda, kakor so ga nekateri izmed njih izkušali in so poginili od kač.
10Knurr heller ikke, likesom nogen av dem knurret og blev ødelagt av ødeleggeren!
10Tudi ne mrmrajte, kakor so nekateri izmed njih mrmrali in so poginili od pogubnika.
11Dette hendte dem som forbilleder, men det er skrevet til formaning for oss, til hvem de siste tider er kommet.
11To vse pa se jim je zgodilo kot zgledi, a napisalo se je za svarilo nam, na katere so prišli konci vekov.
12Derfor, den som tykkes sig å stå, han se til at han ikke faller!
12Kdor torej misli, da stoji, naj gleda, da ne pade.
13Eder har ingen fristelse møtt som mennesker ikke kan bære; og Gud er trofast, som ikke skal la eder fristes over evne, men gjøre både fristelsen og dens utgang, så I kan tåle den.
13Ni vas nobena izkušnjava zadela razen take, ki jo more človek prenesti; zvest pa je Bog, ki vam ne da biti izkušanim nad vašo moč, temuč stori z izkušnjavo tudi izhod iz nje, da jo morete prenesti.
14Derfor, mine elskede, fly fra avgudsdyrkelsen!
14Zatorej, ljubljeni moji, bežite od malikovalstva!
15Jeg taler til eder som til forstandige; døm selv det jeg sier!
15Kakor pametnim govorim; razsodite vi, kar pravim.
16Velsignelsens kalk som vi velsigner, er den ikke samfund med Kristi blod? Brødet som vi bryter, er det ikke samfund med Kristi legeme?
16Kelih blagoslova, ki ga blagoslavljamo, ni li deležnost krvi Kristusove? Kruh, ki ga lomimo, ni deležnost telesa Kristusovega?
17Fordi der er ett brød, er vi ett legeme, enda vi er mange; for vi har alle del i det ene brød.
17Ker je en kruh, smo eno telo mnogi, kajti vsi smo deležni tega enega kruha.
18Se til Israel efter kjødet: Har ikke de som eter offerne, samfund med alteret?
18Glejte Izraela po mesu: niso li, kateri jedo žrtve, deležniki oltarja?
19Hvad mener jeg altså? at det er noget avguds-offer til? eller at det er nogen avgud til?
19Kaj torej pravim? Da je mališka žrtva kaj? ali da je malik kaj?
20Nei, men at det de ofrer, det ofrer de til onde ånder og ikke til Gud; men jeg vil ikke at I skal komme i samfund med de onde ånder.
20Nikakor, temuč kar žrtvujejo pogani, da žrtvujejo zlim duhovom in ne Bogu. Nočem pa, da bodete vi deležniki zlih duhov.
21I kan ikke drikke Herrens kalk og onde ånders kalk; I kan ikke ha del I Herrens bord og i onde ånders bord.
21Ne morete piti keliha Gospodovega in keliha zlih duhov, ne morete biti deležni mize Gospodove in mize zlih duhov.
22Eller tør vi egge Herren til nidkjærhet? vi er vel ikke sterkere enn han?
22Ali pa hočemo dražiti Gospoda? smo li močnejši od njega?
23Jeg har lov til alt, men ikke alt gagner; jeg har lov til alt, men ikke alt opbygger.
23Vse je dopuščeno, ali ni vse koristno; vse je dopuščeno, ali vse ne pospešuje napredka.
24Ingen søke sitt eget, men enhver søke den annens beste!
24Nihče naj ne išče svojega, temuč vsak dobro drugega.
25Alt det som selges i slakterboden, kan I ete uten at I for samvittighetens skyld spør mere efter det;
25Vse, kar prodajajo v mesnici, jejte, nič ne povprašujoč zavoljo vesti.
26for jorden og alt det som fyller den, hører Herren til.
26Kajti „Gospodova je zemlja in kar jo napolnjuje“.
27Og dersom nogen av de vantro ber eder til gjest, og I vil gå dit, da kan I ete alt som settes frem for eder, uten at I for samvittighetens skyld spør mere efter det.
27Če pa vas povabi kdo nevernikov in hočete iti, jejte vse, kar stavijo pred vas, nič povprašujoč zavoljo vesti.
28Men dersom nogen sier til eder: Dette er avguds-offer, da la være å ete det, for hans skyld som sa eder det, og for samvittighetens skyld!
28Ako pa vam kdo poreče: ‚To je mališka žrtva‘, ne jejte zavoljo tistega, ki je to oznanil, in zavoljo vesti;
29Jeg mener ikke ens egen samvittighet, men næstens. For hvorfor skal min frihet dømmes av en annens samvittighet?
29ne pravim pa zavoljo vesti tvoje, temuč onega drugega. Kajti čemu naj mojo svobodo sodi tuja vest?
30Dersom jeg nyter det med takk, hvorfor skal jeg da spottes for det som jeg takker for?
30Če jaz uživam kaj s hvalo Bogu, zakaj naj bi bil preklinjan ob tem, za kar se zahvaljujem?
31Enten I altså eter eller drikker, eller hvad I gjør, så gjør alt til Guds ære!
31Če torej jeste ali pijete ali karkoli delate, vse delajte Bogu na slavo.
32Vær uten anstøt både for jøder og for grekere og for Guds menighet,
32Bodite brez spotike Judom in Grkom in cerkvi Božji,kakor delam tudi jaz v vseh rečeh vsem pogodu, ne iščoč, kar je koristno meni, temuč kar je v korist mnogim, da se zveličajo.
33likesom også jeg i alt streber å tekkes alle og ikke tenker på mitt eget gagn, men på de manges, at de må bli frelst.
33kakor delam tudi jaz v vseh rečeh vsem pogodu, ne iščoč, kar je koristno meni, temuč kar je v korist mnogim, da se zveličajo.