¹Bli mine efterfølgere, likesom jeg efterfølger Kristus! / [1KO 11, 1 er i trykte bøker plassert på slutten av kapittel 10.]

¹Posnemalci moji bodite, kakor sem tudi jaz Kristusov.

²Jeg roser eder for at I kommer mig i hu i alle ting og holder fast ved mine forskrifter, således som jeg gav eder dem.

²Hvalim vas pa, bratje, da se v vsem mene spominjate in se držite zapovedi, kakor sem vam jih izročil.

³Men jeg vil at I skal vite at Kristus er enhver manns hoved, og mannen er kvinnens hoved, og Gud er Kristi hoved.

³Hočem pa, da veste, da je vsakemu možu glava Kristus, a glava ženi mož, glava pa Kristusu Bog.

⁴Hver mann som beder eller taler profetisk med noget på hodet, vanærer sitt hode;

⁴Vsak mož, ki moli ali prorokuje s pokrito glavo, sramoti svojo glavo.

⁵men hver kvinne som beder eller taler profetisk med utildekket hode, vanærer sitt hode; for det er aldeles det samme som om hun var raket.

⁵Vsaka žena pa, ki moli ali prorokuje razoglava, sramoti svojo glavo; zakaj to je toliko, kakor bi bila ostrižena.

⁶For hvis en kvinne ikke tildekker sig, da la henne også klippe håret av; men er det usømmelig for en kvinne å klippe eller rake av sig håret, da la henne tildekke sig.

⁶Kajti če se ne pokriva žena, naj se tudi striže; če je pa sramota za ženo striči se ali briti, naj se pokriva.

⁷For en mann skal ikke tildekke sitt hode, eftersom han er Guds billede og ære; men kvinnen er mannens ære.

⁷Možu namreč ni treba pokrivati glave, ker je podoba in slava Božja; a žena je slava moževa.

⁸For mannen er ikke av kvinnen, men kvinnen er av mannen;

⁸Zakaj mož ni od žene, temuč žena od moža;

⁹mannen blev jo heller ikke skapt for kvinnens skyld, men kvinnen for mannens skyld.

⁹saj tudi ni ustvarjen mož za voljo žene, temuč žena za voljo moža.

¹⁰Derfor bør kvinnen ha et undergivenhets-tegn på sitt hode for englenes skyld.

¹⁰Zato mora imeti žena znamenje moževe oblasti na glavi za voljo angelov.

¹¹Dog, i Herren er hverken kvinnen noget fremfor mannen eller mannen noget fremfor kvinnen;

¹¹Sicer pa ni ne mož brez žene, ne žena brez moža v Gospodu.

¹²for likesom kvinnen er av mannen, så er også mannen ved kvinnen, og alt er av Gud.

¹²Kajti kakor je žena od moža, tako je tudi mož po ženi, a vse je iz Boga.

¹³Døm hos eder selv: passer det sig at en kvinne beder til Gud med utildekket hode?

¹³Sami pri sebi presodite, je li spodobno za ženo, da razoglava moli k Bogu.

¹⁴Lærer ikke endog selve naturen eder at dersom en mann lar håret vokse langt, er det ham til vanære,

¹⁴Ali vas ne uči sama narava, da je možu v sramoto, če si goji dolge lase?

¹⁵men dersom en kvinne lar håret vokse langt, er det henne til ære? for det lange hår er gitt henne til slør.

¹⁵a ženi, če si goji dolge lase, da je čast? ker so ji lasje dani za pokrivalo.

¹⁶Men dersom nogen vil være trettekjær, da har ikke vi en sådan skikk, heller ikke Guds menigheter.

¹⁶Če se pa komu zdi, da se mora prepirati: mi te navade nimamo, tudi cerkve Božje ne.

¹⁷Men idet jeg påbyder dette, roser jeg ikke at I kommer sammen, ikke til det bedre, men til det verre.

¹⁷Ko pa to naročam, ne hvalim, da se ne na boljše, temuč na hujše shajate.

¹⁸For for det første, når I kommer sammen i menighets-samling, hører jeg at det er splid iblandt eder, og for en del tror jeg det;

¹⁸Kajti prvič, kadar se shajate v zboru, slišim da so razpori med vami, in nekoliko verjamem to.

¹⁹for det må være partier iblandt eder, forat de ekte kan bli åpenbare iblandt eder.

¹⁹Zakaj potrebno je, da so tudi krivoverstva [Ali: stranke, ločine.] med vami, da se pokažejo med vami, kateri so v veri izkušeni.

²⁰Når I altså kommer sammen, da blir det ikke Herrens nattverd I eter;

²⁰Ko se torej shajate na en kraj, to ni Gospodovo večerjo jesti;

²¹for idet I eter, tar hver på forhånd sin egen mat, og den ene er hungrig, og den annen er drukken.

²¹kajti ob vaši skupni jedi užije vsak svojo večerjo poprej, in tako je eden lačen, a drugi se opija.

²²Har I da ikke hus til å ete og drikke i? eller forakter I Guds menighet og vanærer dem som intet har? Hvad skal jeg si til eder? skal jeg rose eder? I dette roser jeg eder ikke.

²²Nimate li mar hiš, da v njih jeste in pijete? Ali pa zaničujete zbor Božji in sramotite tiste, ki nimajo ničesar? Kaj naj vam rečem? naj vas hvalim? Vtem ne hvalim.

²³For jeg har mottatt fra Herren dette som jeg også har overgitt eder, at den Herre Jesus i den natt da han blev forrådt, tok et brød,

²³Zakaj jaz sem prejel od Gospoda, kar sem tudi vam izročil: da je Gospod Jezus tisto noč, v kateri je bil izdan, vzel kruh

²⁴takket og brøt det og sa: Dette er mitt legeme, som er for eder; gjør dette til minne om mig!

²⁴in, zahvalivši se, ga je prelomil in rekel: Vzemite, jejte: to je moje telo, ki je za vas; to delajte v moj spomin.

²⁵Likeså også kalken efter aftensmåltidet, idet han sa: Denne kalk er den nye pakt i mitt blod; gjør dette, så ofte som I drikker den, til minne om mig!

²⁵Tako tudi kelih po večerji, rekoč: Ta kelih je nova zaveza v moji krvi; to delajte, kolikorkolikrat pijete, v moj spomin.

²⁶For så ofte som I eter dette brød og drikker denne kalk, forkynner I Herrens død, inntil han kommer.

²⁶Kajti kolikorkolikrat jeste ta kruh in pijete ta kelih, oznanjujete smrt Gospodovo, dokler ne pride.

²⁷Derfor, hver som eter brødet eller drikker Herrens kalk uverdig, han blir skyldig i Herrens legeme og blod.

²⁷Zatorej kdor jé ta kruh in pije kelih Gospodov nevredno, kriv bo telesa in krvi Gospodove.

²⁸Men hvert menneske prøve sig selv, og så ete han av brødet og drikke av kalken!

²⁸Ali človek naj izkuša sam sebe in tako naj jé od kruha in pije od keliha;

²⁹for den som eter og drikker, han eter og drikker sig selv til dom dersom han ikke gjør forskjell på Herrens legeme.

²⁹zakaj kdor jé in pije nevredno, jé in pije sebi sodbo, ker ne razločuje telesa Gospodovega.

³⁰Derfor er det mange skrøpelige og syke iblandt eder, og mange sovner inn.

³⁰Zato so mnogi med vami slabi in bolni in dosti jih spi.

³¹Men dersom vi dømte oss selv, blev vi ikke dømt;

³¹Ko bi pa mi sami sebe razsojali, ne bi bili sojeni.

³²men når vi dømmes, da refses vi av Herren, forat vi ikke skal fordømmes sammen med verden.

³²Ko smo pa sojeni, nas strahuje Gospod, da ne bi bili s svetom obsojeni.

³³Derfor, mine brødre, når I kommer sammen for å ete, da del med hverandre;

³³Tako, bratje moji, ko se shajate k jedi, čakajte drug drugega.Je li pa kdo lačen, jej doma, da bi se ne shajali na obsojenje. Drugo pa uredim, kadar pridem.

³⁴og hvis nogen hungrer, da ete han hjemme, forat I ikke skal komme sammen til dom! Det annet skal jeg foreskrive når jeg kommer.

³⁴Je li pa kdo lačen, jej doma, da bi se ne shajali na obsojenje. Drugo pa uredim, kadar pridem.