¹Jeg kunngjør eder, brødre, det evangelium som jeg forkynte eder, som I og tok imot, som I og står fast i,

¹Spominjam vas pa, bratje, evangelija, ki sem vam ga oznanil, ki ste ga tudi sprejeli, ki v njem tudi stojite,

²som I og blir frelst ved dersom I holder fast ved det ord hvormed jeg forkynte eder det, såfremt I ikke forgjeves er kommet til troen.

²ki se po njem tudi zveličujete, ako hranite besedo, kakor sem vam jo oznanil, če le niste zaman verovali.

³For jeg overgav eder blandt de første ting det som jeg selv mottok, at Kristus døde for våre synder efter skriftene,

³Izročil sem vam namreč najprej to, kar sem tudi prejel:

⁴og at han blev begravet,

⁴da je Kristus umrl za naše grehe po pismih, in da je bil pokopan in da je bil tretji dan obujen po pismih,

⁵og at han opstod på den tredje dag efter skriftene,

⁵in da se je prikazal Kefu, potem dvanajsterim.

⁶og at han blev sett av Kefas, derefter av de tolv.

⁶Potem se je prikazal nad petsto bratom naenkrat, katerih večina še sedaj živi, nekaj jih je pa že pozaspalo.

⁷Derefter blev han sett av mere enn fem hundre brødre på én gang - av dem er de fleste ennu i live, men nogen er hensovet.

⁷Potem se je prikazal Jakobu, potem vsem apostolom.

⁸Derefter blev han sett av Jakob, derefter av alle apostlene.

⁸In izmed vseh najnazadnje, kakor kakemu negodno rojenemu, se je prikazal tudi meni.

⁹Men sist av alle blev han og sett av mig som det ufullbårne foster; for jeg er den ringeste av apostlene og er ikke verd å kalles apostel, fordi jeg har forfulgt Guds menighet;

⁹Kajti jaz sem najmanjši izmed apostolov, ki nisem vreden imenovan biti apostol, ker sem preganjal cerkev Božjo;

¹⁰men av Guds nåde er jeg det jeg er, og hans nåde mot mig har ikke vært forgjeves, men jeg har arbeidet mere enn de alle, dog ikke jeg, men Guds nåde som er med mig.

¹⁰ali po milosti Božji sem, kar sem, in njegova milost, ki mi jo je podelil, ni bila brezuspešna, marveč deloval sem bolj od njih vseh, toda ne jaz, ampak milost Božja, ki je z menoj.

¹¹Hvad enten det da er jeg eller de andre, så forkynner vi således, og således kom I til troen.

¹¹Bodisi torej jaz ali oni, tako oznanjujemo in tako ste sprejeli vero.

¹²Men forkynnes det om Kristus at han er opstanden fra de døde, hvorledes kan da nogen iblandt eder si at det ikke er nogen opstandelse av døde?

¹²Če se pa oznanjuje, da je Kristus iz mrtvih vstal, kako pravijo nekateri med vami, da ni vstajenja mrtvih?

¹³Men er det ikke nogen opstandelse av døde, da er heller ikke Kristus opstanden;

¹³Če pa ni vstajenja mrtvih, tudi Kristus ni vstal.

¹⁴men er Kristus ikke opstanden, da er vår forkynnelse intet, da er også eders tro intet;

¹⁴A če Kristus ni vstal, prazno je potem naše oznanjevanje, prazna pa tudi vera vaša.

¹⁵da finnes vi og å være falske vidner om Gud, fordi vi har vidnet mot Gud at han har opvakt Kristus, som han dog ikke har opvakt såfremt altså de døde ikke opstår.

¹⁵Kažemo se pa tudi lažnive priče Božje, ker smo popričali zoper Boga, da je obudil Kristusa, ki ga pa ni obudil, če mrtvi ne vstajajo.

¹⁶For dersom de døde ikke opstår, da er heller ikke Kristus opstanden;

¹⁶Kajti če mrtvi ne vstajajo, tudi Kristus ni vstal.

¹⁷men er Kristus ikke opstanden, da er eders tro unyttig, da er I ennu i eders synder,

¹⁷A če Kristus ni vstal, ničeva je vera vaša, še ste v grehih svojih.

¹⁸da er altså også de fortapt som er hensovet i Kristus.

¹⁸Potemtakem so tudi ti, ki so v Kristusu zaspali, izgubljeni.

¹⁹Har vi bare i dette liv satt vårt håp til Kristus, da er vi de ynkverdigste av alle mennesker.

¹⁹Če upamo v Kristusa samo v tem življenju, smo vredni pomilovanja najbolj izmed vseh ljudi.

²⁰Men nu er Kristus opstanden fra de døde og er blitt førstegrøden av de hensovede.

²⁰Res pa je Kristus vstal iz mrtvih, prvina tistih, ki so pozaspali.

²¹For eftersom døden er kommet ved et menneske, så er og de dødes opstandelse kommet ved et menneske;

²¹Zakaj ker je po človeku prišla smrt, je po človeku prišlo tudi vstajenje mrtvih.

²²for likesom alle dør i Adam, så skal og alle levendegjøres i Kristus.

²²Kakor namreč v Adamu vsi mrjo, tako bodo tudi v Kristusu vsi oživeli.

²³Men hver i sin egen avdeling: Kristus er førstegrøden; derefter skal de som hører Kristus til, levendegjøres ved hans komme;

²³Ali vsak v svojem redu: prvina Kristus; potem ti, kateri so Kristusovi, ob prihodu njegovem;

²⁴derefter kommer enden, når han overgir riket til Gud og Faderen, efterat han har tilintetgjort all makt og all myndighet og velde.

²⁴potem pride konec, kadar on izroči kraljestvo Bogu in Očetu, kadar odpravi vsako poglavarstvo in vsako oblast in moč.

²⁵For han skal være konge inntil han får lagt alle sine fiender under sine føtter.

²⁵Kajti on mora kraljevati dotlej, dokler Bog ne dene vseh sovražnikov pod njegove noge.

²⁶Den siste fiende som tilintetgjøres, er døden;

²⁶A najzadnji sovražnik, ki se odpravi, je smrt.

²⁷for han har lagt alt under hans føtter. Men når han sier at alt er ham underlagt, så er det klart at han er undtatt som har underlagt ham alt;

²⁷Vse je namreč položil pod njegove noge. Toda ko pravi: „Vse je podloženo“, je očitno, da vse razen tega, ki mu je vse podložil.

²⁸men når alt er ham underlagt, da skal og Sønnen selv underlegge sig ham som la alt under ham, forat Gud skal være alt i alle.

²⁸Kadar se pa vse njemu podloži, tedaj se tudi sam Sin podloži temu, ki mu je vse podložil, da bi Bog bil vse v vsem.

²⁹Hvad gjør da de som lar sig døpe for de døde? Dersom de døde i det hele tatt ikke opstår, hvorfor lar de sig da døpe for dem?

²⁹Sicer pa kaj bodo počeli, kateri se krščujejo za mrtve? Če sploh mrtvi ne vstajajo, kaj se še krščujejo zanje?

³⁰Hvorfor setter også vi oss hver time i fare?

³⁰Zakaj se tudi mi nevarnostim izpostavljamo vsako uro?

³¹Jeg dør hver dag, så sant som jeg kan rose mig av eder, brødre, i Kristus Jesus, vår Herre.

³¹Pričam pri hvali zastran vas, bratje, ki jo imam v Kristusu Jezusu, Gospodu našem: vsak dan umiram.

³²Var det på menneskelig vis jeg stred med ville dyr i Efesus, hvad vinning har jeg da av det? Dersom de døde ikke opstår, da la oss ete og drikke, for imorgen dør vi!

³²Če sem se po človeško boril z zvermi v Efezu, kakšno imam korist? Če mrtvi ne vstajajo, „jejmo in pijmo, kajti jutri umremo!“

³³Far ikke vill! Dårlig omgang forderver gode seder.

³³Ne dajte se zavesti! Dobre navade pačijo slabi pogovori.

³⁴Våkn op for alvor og synd ikke! for somme har ikke kjennskap til Gud; til skam for eder sier jeg det.

³⁴Predramite se pravično in ne grešite! kajti spoznanja Božjega nekateri nimajo, na sramoto vam to pravim.

³⁵Men en kunde si: Hvorledes opstår de døde? og med hvad slags legeme kommer de frem?

³⁵Toda poreče kdo: Kako vstajajo mrtvi? in v kakšnem telesu prihajajo?

³⁶Du dåre! det du sår, blir ikke levendegjort uten det dør.

³⁶Nespametnež, kar ti seješ, ne oživi, če ni prej umrlo.

³⁷Og når du sår, sår du ikke det legeme som skal bli, men et nakent korn, kan hende av hvete eller av noget annet slag;

³⁷In kar seješ, ne seješ telesa, katero ima biti, temuč golo zrno, postavim, pšenično ali katero drugo;

³⁸men Gud gir det et legeme efter sin vilje, og hvert slags sæd sitt eget legeme.

³⁸a Bog mu daje telo, kakor hoče, in vsakemu semenu lastno mu telo.

³⁹Ikke alt kjøtt er det samme kjøtt, men ett er kjøtt i mennesker, et annet i fe, et annet i fugler, et annet i fisker.

³⁹Ni vse meso enako meso, temuč drugo je meso človečje, drugo meso živinsko, drugo ptičje in drugo ribje.

⁴⁰Og der er himmelske legemer, og der er jordiske legemer; men én herlighet har de himmelske legemer, en annen de jordiske.

⁴⁰So tudi telesa nebeška in telesa zemeljska, toda druga je slava nebeških, a druga zemeljskih.

⁴¹Én glans har solen, og en annen månen, og en annen stjernene; for den ene stjerne skiller sig fra den andre i glans.

⁴¹Druga je slava solnca in druga slava meseca in druga slava zvezd, kajti zvezda se od zvezde loči v slavi.

⁴²Så er det og med de dødes opstandelse. Det såes i forgjengelighet; det opstår i uforgjengelighet;

⁴²Tako tudi je vstajenje mrtvih. Seje se v trohljivosti, vstaja v netrohljivosti;

⁴³det såes i vanære, det opstår i herlighet; det såes i skrøpelighet, det opstår i kraft;

⁴³seje se v nečasti, vstaja v slavi; seje se v slabosti, vstaja v moči;

⁴⁴der såes et naturlig legeme, der opstår et åndelig legeme. Så visst som det gis et naturlig legeme, gis det og et åndelig legeme.

⁴⁴seje se telo naravno, vstaja telo duhovno. Če je naravno telo, je tudi duhovno telo.

⁴⁵Således er det og skrevet: Det første menneske, Adam, blev til en levende sjel; den siste Adam er blitt til en levendegjørende ånd.

⁴⁵Tako je tudi pisano: „Postal je prvi človek Adam duša živa“. Zadnji Adam je postal duh oživljajoč.

⁴⁶Men det åndelige er ikke det første, men det naturlige, derefter det åndelige.

⁴⁶Ali ni prvo duhovno, ampak naravno, potem duhovno.

⁴⁷Det første menneske var av jorden, jordisk; det annet menneske er av himmelen.

⁴⁷Prvi človek je iz zemlje, prstén, drugi človek je iz nebes.

⁴⁸Sådan som den jordiske var, så er og de jordiske, og sådan som den himmelske er, så skal og de himmelske være,

⁴⁸Kakršen je prsteni, taki so prsteni, in kakršen nebeški, taki so nebeški.

⁴⁹og likesom vi har båret den jordiskes billede, så skal vi og bære den himmelskes billede.

⁴⁹In kakor smo nosili podobo prstenega, nosili bomo tudi podobo nebeškega.

⁵⁰Men dette sier jeg, brødre, at kjød og blod kan ikke arve Guds rike, heller ikke arver forgjengelighet uforgjengelighet.

⁵⁰To pa pravim, bratje, da meso in kri ne moreta podedovati Božjega kraljestva, tudi trohljivost ne deduje netrohljivosti.

⁵¹Se, jeg sier eder en hemmelighet: Vi skal ikke alle hensove, men vi skal alle forvandles,

⁵¹Glejte, skrivnost vam govorim: Vsi ne zaspimo, a vsi se izpremenimo

⁵²i et nu, i et øieblikk, ved den siste basun. For basunen skal lyde, og de døde skal opstå uforgjengelige, og vi skal forvandles.

⁵²v hipu, v trenutku, ob poslednji trobenti; kajti trobenta zatrobi in mrtvi vstanejo netrohljivi, in mi se izpremenimo.

⁵³For dette forgjengelige skal bli iklædd uforgjengelighet, og dette dødelige bli iklædd udødelighet.

⁵³To trohljivo mora namreč obleči netrohljivost in to smrtno obleči nesmrtnost.

⁵⁴Og når dette forgjengelige er iklædd uforgjengelighet, og dette dødelige er iklædd udødelighet, da opfylles det ord som er skrevet: Døden er opslukt til seier.

⁵⁴Kadar pa to trohljivo obleče netrohljivost in to smrtno obleče nesmrtnost, tedaj se zgodi tista beseda, ki je napisana: „Požrta je smrt v zmagi“.

⁵⁵Død, hvor er din brodd? Død, hvor er din seier?

⁵⁵Kje je, smrt, tvoja zmaga? Kje je, smrt, tvoje želo?

⁵⁶Men dødens brodd er synden, og syndens kraft er loven;

⁵⁶Želo smrti pa je greh, a moč greha je postava.

⁵⁷men Gud være takk, som gir oss seier ved vår Herre Jesus Kristus!

⁵⁷Ali hvala Bogu, ki nam daje zmago po Gospodu našem Jezusu Kristusu.Zato, bratje moji ljubljeni, bodite stanovitni, nepremični, obilni vsekdar v delu Gospodovem, vedoč, da vaš trud ni prazen v Gospodu.

⁵⁸Derfor, mine elskede brødre, vær faste, urokkelige, alltid rike i Herrens gjerning, da I vet at eders arbeide ikke er unyttig i Herren!

⁵⁸Zato, bratje moji ljubljeni, bodite stanovitni, nepremični, obilni vsekdar v delu Gospodovem, vedoč, da vaš trud ni prazen v Gospodu.