¹Dette er den velsignelse som Moses, den Guds mann, lyste over Israels barn før sin død.

¹To pa je blagoslov, s katerim je blagoslovil Mojzes, mož Božji, Izraelove sinove pred svojo smrtjo.

²Han sa: Herren kom fra Sinai, han steg op for dem fra Se'ir; han strålte frem fra Parans fjell og kom fra hellige titusener; ved hans høire hånd lyste lovens ild* for dem. / {* den ild som ledsaget lovgivningen.}

²In dejal je: GOSPOD je prišel s Sinaja, in vstal jim je s Seira; prikazal se je v svetlobi iznad gore Paranske in prišel od desettisočev svetih; v njegovi desnici je bila ognjena postava zanje.

³Ja, han elsker sitt folk; alle dine* hellige er i din hånd; de ligger for din fot, de tar imot dine ord. / {* Guds.}

³Res, On ljubi ljudstva! Vsi njih svetniki so v tvoji roki; sedli so pri nogah tvojih, vsak prejme od govorov tvojih.

⁴En lov gav Moses oss, en arvedel for Jakobs menighet.

⁴Postavo nam je zapovedal Mojzes, dedino zboru Jakobovemu.

⁵Og han* blev konge i Jesurun**, da folkets høvdinger samlet sig, Israels stammer alle sammen. / {* Gud.} / {** 5MO 32, 15.}

⁵In on je bil kralj v Ješurunu, ko so se zbrali poglavarji ljudstva, vsi rodovi Izraelovi skupaj.

⁶Måtte Ruben leve og aldri dø, men hans menn bli få i tall!

⁶Živi naj Ruben in ne umrje, a malo bodi mož njegovih število.

⁷Og dette sa han om Juda: Hør, Herre, Judas røst, og før ham hjem til sitt folk! Med sine hender strider han for det, og du skal være hans hjelp mot hans fiender.

⁷In to bodi Judi; in rekel je: Sliši, o GOSPOD, Judov glas in ga pripelji k ljudstvu njegovemu; s svojimi rokami naj se vojskuje zanje, in ti mu bodi pomoč zoper njegove zatiralce.

⁸Og om Levi sa han: Dine tummim og urim hører din fromme mann til, han som du fristet ved Massa, som du trettet med ved Meribas vann,

⁸In za Levija je rekel: Tumim tvoje in Urim tvoje, Gospod, je pri možu, ki ga ljubiš, ki si ga izkušal v Masi, s katerim si se prepiral pri vodi Meribski;

⁹han som sa om sin far og sin mor: Jeg ser dem ikke, og som ikke kjentes ved sine brødre og ikke visste av sine barn, fordi han tok vare på ditt ord og aktet vel på din pakt.

⁹ki je rekel o svojem očetu in materi svoji: Nisem ju videl, tudi bratov svojih ni pripoznal in za otroke svoje ni vedel. Kajti leviti so ohranili tvojo besedo in vzdržali zavezo tvojo.

¹⁰Han skal lære Jakob dine bud og Israel din lov, han skal legge røkelse for ditt ansikt og heloffer på ditt alter.

¹⁰Učili bodo Jakoba tvoje sodbe in Izraela postavo tvojo; pokladali bodo kadilo pred tvoje obličje in cele žgalne daritve na oltar tvoj.

¹¹Velsign, Herre, hans kraft, og la hans henders gjerning tekkes dig! Knus lendene på hans motstandere og dem som hater ham, så de ikke reiser sig mere!

¹¹Blagoslovi, GOSPOD, moč njegovo in milo sprejmi rok njegovih delo; udari ledja njih, ki se vzdigujejo zoper njega, in njih, ki ga sovražijo, da več ne vstanejo.

¹²Om Benjamin sa han: Herrens elskede er han, trygt bor han hos ham; hele dagen holder han sin hånd over ham - han hviler mellem hans skuldrer.

¹²Za Benjamina je rekel: Ljubljenec GOSPODOV bo varno prebival pri njem; zaslanja ga ves dan in prebiva med ramami njegovimi.

¹³Og om Josef sa han: Velsignet av Herren være hans land med himmelens ypperste gaver, med dugg og med vann fra det store dyp der nede,

¹³In za Jožefa je rekel: Blagoslovljena bodi od GOSPODA dežela njegova s predragim darom neba, z roso, in z globino, ki leži spodaj,

¹⁴med det ypperste av det som solen fostrer, med det ypperste av det som måneskiftene driver frem,

¹⁴in z najdražjimi pridelki od solnca, in z najdražjimi prirastki od mesecev,

¹⁵med det herligste fra de eldgamle fjell og det ypperste fra de evige hauger,

¹⁵in z najboljšimi rečmi starodavnih gorá, in z najdražjimi darovi večnih hribov,

¹⁶med det ypperste av jorden og dens fylde og med nåde fra ham som bodde i tornebusken; det komme over Josefs hode, over hans isse som er fyrste blandt sine brødre!

¹⁶in z najdražjimi rečmi zemlje in njene obilnosti. In blagovoljnost njega, ki je prebival v grmu, naj pride na glavo Jožefovo in na teme odličnega med svojimi brati.

¹⁷Herlig er den førstefødte av hans okser*, og hans horn er som villoksens horn; med dem stanger han alle folkene like til jordens ender; det er Efra'ims titusener, det er Manasses tusener. / {* d.e. stammens kraftigste krigere.}

¹⁷Veličastvo njegovo je kakor prvenca med junci in rogovi njegovi so kakor rogovi divjega bivola: ž njimi bo bodel vsa ljudstva tja do krajev zemlje; in to so desettisoči Efraimovi in to tisoči Manasejevi.

¹⁸Og om Sebulon sa han: Gled dig, Sebulon, i din utferd, og du, Issakar, i dine telt!

¹⁸Za Zebulona pa je rekel: Veséli se, Zebulon, svojega izhoda in, Isahar, svojih šatorov!

¹⁹Folkeslag kaller de til sitt fjell; der ofrer de rettferdighets offere; for havets overflod og sandens skjulte skatter suger de inn.

¹⁹Pokličeta ljudstva na goro, tam bodo darovali pravičnosti daritve; kajti sesala bosta obilnost morja in skrite zaklade peska.

²⁰Og om Gad sa han: Lovet være han som gir Gad vidt rum! Som en løvinne har han lagt sig ned, og han sønderriver både arm og isse.

²⁰Za Gada pa je rekel: Blagoslovljen bodi, ki razširja prostor Gadu: kakor levinja počiva in raztrga ramo, tudi teme.

²¹Han utså sig den første lodd, for der er den del gjemt som lovgiveren har tiltenkt ham; og så drog han frem foran folket; det som var rett for Herren, det som han hadde fastsatt, gjorde han, sammen med Israel.

²¹In prvino dežele je izbral zase, kajti ondi je bil delež ohranjen postavodajalcu; in šel je s poglavarji ljudstva, izvršil je pravico GOSPODOVO in sodbe njegove z Izraelom.

²²Og om Dan sa han: Dan er en løveunge som springer frem fra Basan.

²²In za Dana je rekel: Dan je mlad lev, ki priskače iz Basana.

²³Og om Naftali sa han: Naftali, mettet med nåde og fylt med Herrens velsignelse - Vesten og Syden ta han i eie!

²³Za Neftalija pa je rekel: O Neftali, nasičen z blagovoljnostjo in poln blagoslova GOSPODOVEGA: posédi zahodno in južno stran!

²⁴Og om Aser sa han: Velsignet fremfor sønner være Aser! han være den kjæreste blandt sine brødre og dyppe i olje sin fot!

²⁴In za Aserja je rekel: Blagoslovljen bodi Aser s sinovi; prijeten bodi svojim bratom in naj pomaka v olje nogo svojo.

²⁵Av jern og kobber være din lås, og din hvile så lang som dine dager!

²⁵Od železa in brona naj bodo zapahi tvoji, in kakršni dnevi tvoji, taka bodi moč tvoja.

²⁶Det er ingen som Gud, Jesurun! - Han farer frem over himmelen med hjelp for dig, og i sin høihet på skyene.

²⁶Ni ga, ki bi bil enak Bogu mogočnemu, o Ješurun, ki prijezdi po nebu tebi v pomoč in v veličastvu svojem na oblakih.

²⁷En bolig er den eldgamle Gud, og her nede er evige armer; han driver fienden bort for dig og sier: Rydd ut!

²⁷Bog večnosti ti je prebivališče in pod teboj so večne rame; in on žene sovražnika pred teboj in veli: Pokončaj jih!

²⁸Og Israel bor trygt for sig selv, Jakobs øie er vendt mot et land med korn og most, ja, hans himmel drypper av dugg.

²⁸In Izrael prebiva na varnem in posebe vrelec Jakobov, v deželi žita in vina, in izpod njegovega neba kaplja rosa.Blažen si, o Izrael! Kdo ti je enak, ljudstvo, rešeno po GOSPODU, ki je ščit pomoči tvoje in meč veličastva tvojega! In sovražniki tvoji se ti bodo laskali, ti pa boš stopal po njih višavah.

²⁹Salig er du, Israel! Hvem er som du, et folk som har sin frelse i Herren, ditt hjelpende skjold og ditt høie sverd! Dine fiender hykler for dig, mens du skrider frem over deres høider.

²⁹Blažen si, o Izrael! Kdo ti je enak, ljudstvo, rešeno po GOSPODU, ki je ščit pomoči tvoje in meč veličastva tvojega! In sovražniki tvoji se ti bodo laskali, ti pa boš stopal po njih višavah.