¹Jeg formaner eder altså, jeg, den fangne i Herren, at I vandrer så som verdig er for det kall som I er kalt med,

¹Prosim vas torej jaz, jetnik v Gospodu, da živite dostojno poklicu, ki ste ž njim bili poklicani,

²med all ydmykhet og saktmodighet, med langmodighet, så I tåler hverandre i kjærlighet,

²z vso ponižnostjo in krotkostjo, s potrpežljivostjo, prenašajoč se med seboj v ljubezni,

³idet I legger vinn på å bevare Åndens enhet i fredens sambånd.

³skrbno si prizadevajoč, ohraniti edinost Duha v vezi miru.

⁴Ett legeme og én Ånd, likesom I og er kalt med ett håp i eders kall;

⁴Eno je telo in en Duh, kakor ste tudi bili poklicani v enem upanju poklica svojega;

⁵én Herre, én tro, én dåp,

⁵en Gospod, ena vera, en krst;

⁶én Gud og alles Fader, han som er over alle og gjennem alle og i alle.

⁶en Bog in Oče vseh, ki je nad vsemi in po vseh in v vseh nas.

⁷Men hver og en av oss er nåden gitt efter det mål som Kristi gave tilmåles med.

⁷Vsakemu pa izmed nas je dana milost po meri daru Kristusovega.

⁸Derfor sier Skriften: Han fór op i det høie og bortførte fanger, han gav menneskene gaver.

⁸Zato pravi: „Šel je v višavo, ujete pripeljal jetnike, dal je dari ljudem“.

⁹Men dette: Han fór op, hvad er det uten at han først fór ned til jordens lavere deler?

⁹Tisto pa: Šel je v višavo, kaj je drugega, nego da je tudi šel prej doli v spodnje kraje zemlje?

¹⁰Han som fór ned, er den samme som fór op over alle himler for å fylle alt.

¹⁰On, ki je šel doli, je tisti, ki je šel tudi gori nad vsa nebesa, da bi vse napolnil.

¹¹Og det er han som gav oss nogen til apostler, nogen til profeter, nogen til evangelister, nogen til hyrder og lærere,

¹¹In on je dal nekatere za apostole, nekatere za proroke, nekatere za evangeliste, nekatere za pastirje in učenike,

¹²forat de hellige kunde bli fullkommengjort til tjenestegjerning, til Kristi legemes opbyggelse,

¹²v pripravo svetih, za delo službe, za zdelovanje telesa Kristusovega,

¹³inntil vi alle når frem til enhet i tro på Guds Sønn og i kjennskap til ham, til manns modenhet, til aldersmålet for Kristi fylde,

¹³dokler ne dospemo vsi do edinosti vere in spoznanja Sinu Božjega, do moža doraslega, do mere dovršene rasti polnosti Kristusove,

¹⁴forat vi ikke lenger skal være umyndige og la oss kaste og drive om av ethvert lærdoms vær ved menneskenes spill, ved kløkt i villfarelsens kunster,

¹⁴da ne bodemo več deca in nas ne bo semtertja metala in gonila vsaka sapa nauka, ki prihaja po zvijačnosti ljudi, po prekanjenosti za zvito zapeljevanje;

¹⁵men at vi, sannheten tro i kjærlighet, i alle måter skal vokse op til ham som er hovedet, Kristus,

¹⁵temuč da rastemo, držeč se resnice v ljubezni, v vsem do njega, ki je glava, Kristus;

¹⁶av hvem hele legemet sammenføies og sammenknyttes ved hvert bånd som han gir, og vokser sin vekst som legeme til sin opbyggelse i kjærlighet, alt efter den virksomhet som er tilmålt hver del især.

¹⁶iz katerega vse telo, združeno in zedinjeno po pripomoči slehernega člena, po delovanju v meri vsakega uda rast telesa vrši v napredek svoj, v ljubezni.

¹⁷Dette sier jeg da og vidner i Herren at I ikke lenger skal vandre som hedningene vandrer i sitt sinns tomhet,

¹⁷To torej pravim in pričam v Gospodu, da ne živite več tako, kakor žive tudi pogani v ničemurnosti srca svojega,

¹⁸formørket i sin tanke, fremmedgjort for Guds liv ved den vankundighet som er i dem på grunn av deres hjertes forherdelse,

¹⁸otemnjeni v razumu, odtujeni življenju Božjemu zaradi nevednosti, ki je v njih, vsled otrplosti njih srca,

¹⁹de som følelsesløse har overgitt sig til skamløshet, så de driver all urenhet tillikemed havesyke.

¹⁹ki so se, ko so postali brezčutni, vdali razuzdanosti, da strežejo sleherni nečistosti z lakomnostjo.

²⁰Men I har ikke lært Kristus således å kjenne,

²⁰Vi pa se niste tako naučili Kristusa,

²¹om I ellers har hørt om ham og er blitt oplært i ham, således som sannhet er i Jesus,

²¹ako ste ga slišali in ste bili poučeni v njem, kakor je resnica v Jezusu:

²²at I efter eders forrige ferd skal avlegge det gamle menneske, som forderves ved de dårende lyster,

²²da ste slekli z ozirom na prejšnje življenje starega človeka, ki gine po slah prevare,

²³men fornyes i eders sinns ånd

²³a da se obnavljate v duhu uma svojega,

²⁴og iklæ eder det nye menneske, som er skapt efter Gud i sannhetens rettferdighet og hellighet.

²⁴in ste oblekli novega človeka, ustvarjenega po Bogu v pravičnosti in svetosti resnice.

²⁵Derfor, avlegg løgnen og tal sannhet, enhver med sin næste, fordi vi er hverandres lemmer!

²⁵Zato, iznebivši se laži, govorite resnico vsak z bližnjim svojim, ker smo udje med seboj.

²⁶Om I vredes, da synd ikke; la ikke solen gå ned over eders vrede,

²⁶Jezite se, a ne grešite! Solnce naj ne zaide nad jezo vašo,

²⁷og gi ikke djevelen rum!

²⁷in ne dajte prostora hudiču.

²⁸Den som stjal, stjele ikke lenger, men arbeide heller, idet han gjør noget godt med sine hender, forat han kan ha noget å gi til den som trenger.

²⁸Kdor je kradel, ne kradi več, temuč trudi se, delajoč dobro z lastnimi rokami, da ima kaj podeliti potrebnemu.

²⁹Ingen råtten tale gå ut av eders munn, men sådan tale som er god til nødvendig opbyggelse, så den kan være til gagn for dem som hører på;

²⁹Nobena gnila beseda ne izidi iz vaših ust, ampak če je katera dobra za napredek, kjer je treba, da dá milost poslušalcem.

³⁰og gjør ikke Guds Hellige Ånd sorg, han som I har fått til innsegl til forløsningens dag!

³⁰In ne žalite svetega Duha Božjega, ki ste ž njim zapečateni za odrešenja dan.

³¹Allslags bitterhet og hissighet og vrede og skrik og spott være langt borte fra eder, likesom all ondskap;

³¹Vsaka bridkost in srd in jeza in vpitje in preklinjanje izgini od vas z vso hudobnostjo vred.Bodite pa med seboj blagi, milosrčni, odpuščajte drug drugemu, kakor je tudi Bog v Kristusu vam odpustil.

³²men vær gode mot hverandre, barmhjertige, så I tilgir hverandre, likesom Gud har tilgitt eder i Kristus!

³²Bodite pa med seboj blagi, milosrčni, odpuščajte drug drugemu, kakor je tudi Bog v Kristusu vam odpustil.