¹Og Herren sa til Moses: Hugg dig ut to stentavler likesom de første! Så vil jeg skrive på tavlene de ord som stod på de første tavler, de som du slo i stykker.

¹In GOSPOD veli Mojzesu: Izsekaj si dve kameniti plošči, kakršni sta bili prvi, in napišem nanju besede, ki so bile na prvih ploščah, ki si ju razbil.

²Hold dig så rede til imorgen tidlig! Da skal du stige op på Sinai berg og vente på mig der på toppen av fjellet.

²In bodi pripravljen za jutro, in stopi zjutraj na goro Sinajsko in se postavi pred menoj na vrhu gore.

³Ingen må gå med dig op, og ingen må vise sig på hele fjellet, heller ikke må får eller okser beite under dette fjell.

³Nihče naj s teboj ne gre gori, nihče naj se tudi ne prikaže po vsej gori, tudi drobnica in goved naj se ne paseta tej gori nasproti.

⁴Så hugg Moses ut to stentavler likesom de første, og han stod tidlig op om morgenen og steg op på Sinai berg, som Herren hadde befalt ham, og hadde de to stentavler i sin hånd.

⁴In izsekal je dve kameniti plošči, kakršni sta bili prvi; in vstal je Mojzes zjutraj zgodaj in šel na goro Sinaj, kakor mu je bil zapovedal GOSPOD, in v roko svojo je vzel dve kameniti plošči.

⁵Og Herren steg ned i skyen og stilte sig der hos ham og ropte ut Herrens navn.

⁵In GOSPOD je prišel doli v oblaku in je stal ondi poleg njega in klical ime GOSPODOVO.

⁶Og Herren gikk forbi hans ansikt og ropte: Herren, Herren er en barmhjertig og nådig Gud, langmodig og rik på miskunnhet og sannhet;

⁶In GOSPOD je šel mimo njega in klical: GOSPOD, GOSPOD, Bog mogočni, poln usmiljenja in milostiv, počasen za jezo in obilen v milosti in resnici,

⁷han bevarer miskunnhet imot tusen ledd, han forlater misgjerning og overtredelse og synd; men han lar ikke den skyldige ustraffet, han hjemsøker fedres misgjerning på barn og på barnebarn, på dem i tredje og på dem i fjerde ledd.

⁷ki hrani milost tisočim, ki odpušča krivico in prestopek in greh, ki pa krivega nikakor ne šteje za nedolžnega, ki obiskuje očetov krivico nad sinovi in vnuki, nad tretjim in četrtim pokolenjem.

⁸Da bøide Moses sig hastig til jorden og tilbad.

⁸In Mojzes se hitro pripogne k zemlji in moli.

⁹Og han sa: Herre, dersom jeg har funnet nåde for dine øine, så gå med oss, Herre! For vel er det et hårdnakket folk; men du vil jo forlate oss vår misgjerning og vår synd og gjøre oss til din eiendom.

⁹In reče: Če sem našel milost v tvojih očeh, o Gospod, naj gre, prosim, Gospod sam med nami; zakaj to ljudstvo je trdovratno; in odpusti krivico našo in greh naš in vzemi nas za svojo last.

¹⁰Han svarte: Se, jeg vil gjøre en pakt: For hele ditt folks øine vil jeg gjøre underfulle ting, ting som det ikke har vært make til på hele jorden eller hos noget folkeslag; og hele det folk som du lever blandt, skal se Herrens gjerning, hvor forferdelig den er, den som jeg vil gjøre for dig.

¹⁰In odgovori: Glej, jaz sklepam zavezo: vpričo vsega ljudstva tvojega hočem delati čudeže, kakršnih ni bilo storjenih na vsej zemlji in med vsemi narodi; in vse ljudstvo, med katerim bivaš, bo videlo delo GOSPODOVO; kajti strašno bode to, kar bom delal pri tebi.

¹¹Hold du de bud jeg gir dig idag! Se, jeg vil jage amorittene og kana'anittene og hetittene og ferisittene og hevittene og jebusittene bort for dig.

¹¹Hrani, kar ti danes zapovedujem. Glej, izganjam pred teboj Amorejce in Kanaance in Hetejce in Ferizejce in Hevejce in Jebusejce.

¹²Ta dig i vare så du ikke gjør nogen pakt med innbyggerne i det land du kommer til, forat de ikke skal bli til en snare blandt eder.

¹²Varuj se, da ne skleneš zaveze s prebivalci dežele, v katero prideš, da ti ne postanejo zanka v sredi tvoji;

¹³I skal rive ned deres altere, og I skal slå i stykker deres billedstøtter, og I skal hugge ned deres Astarte-billeder*. / {* et slags avgudsbilleder.}

¹³temuč njih oltarje poderite in njih poslikane stebre zdrobite in njih Ašere [Drevje v čast boginji Ašeri (ali Astarti).] posekajte, –

¹⁴Du skal ikke tilbede nogen fremmed gud; for Herren heter Nidkjær, en nidkjær Gud er han.

¹⁴kajti drugemu bogu se ne smeš poklanjati, zakaj GOSPOD, čigar ime je Gorečnik, je goreč Bog; –

¹⁵Ta dig i vare så du ikke gjør nogen pakt med landets innbyggere! For de vil drive avgudsdyrkelse og ofre til sine guder, og når de da innbyr dig, så vil du ete av deres offer.

¹⁵da ne skleneš zaveze s prebivalci dežele, in ko bi nečistovali za svojimi bogovi in darovali bogovom svojim, bi te kdo povabil in ti bi jedel od njih daritve,

¹⁶Og du vil ta hustruer blandt deres døtre til dine sønner, og deres døtre vil drive avgudsdyrkelse med sine guder og få dine sønner til å gjøre det samme.

¹⁶in jemal bi njih hčere za svoje sinove, in njih hčere bi nečistovale za svojimi bogovi in zapeljale sinove tvoje, da nečistujejo za njih bogovi.

¹⁷Støpte gudebilleder skal du ikke gjøre dig.

¹⁷Ulitih bogov si ne delaj! –

¹⁸De usyrede brøds høitid skal du holde; i syv dager skal du ete usyret brød, som jeg har befalt dig, på den fastsatte tid i måneden abib; for i måneden abib drog du ut av Egypten.

¹⁸Praznik opresnikov obhajaj! Sedem dni boš jedel opresnike, kakor sem ti zapovedal, določeni čas v mesecu Abibu: kajti meseca Abiba si odšel iz Egipta.

¹⁹Alt det som åpner morsliv, hører mig til, alt ditt fe av hankjønn som åpner morsliv, enten det er storfe eller småfe.

¹⁹Vse prvorojeno bodi moje, in vsa živina tvoja moškega spola, prvenci govedi in drobnice.

²⁰Og det som åpner morsliv av asener, skal du løse med et stykke småfe, men dersom du ikke løser det, da skal du bryte nakken på det. Hver førstefødt blandt dine sønner skal du løse, og ingen skal vise sig tomhendt for mitt åsyn.

²⁰Prvorojeno oslice pa odkupi z jagnjetom, a če ga ne odkupiš, zlomi mu šijnjak. Vsakega prvenca izmed sinov svojih odkupi. In nihče naj se prazen ne prikaže pred obličjem mojim.

²¹Seks dager skal du arbeide, og på den syvende dag skal du hvile; om det så er i våronnen eller høstonnen, så skal du holde hviledagen.

²¹Šest dni delaj, sedmi dan pa počivaj; ob času oranja in ob času žetve počivaj. –

²²Ukenes høitid* skal du holde når du får førstegrøden av hvetehøsten, og innsamlingens høitid** når året er omme. / {* d.e. pinsen, 7 uker efter påske, 3MO 23, 15. 5MO 16, 9.} / {** d.e. løvsalenes høitid, 3MO 23, 34 fg.}

²²In praznik tednov obhajaj, prvin žetve pšenične, tudi praznik spravljanja ob koncu leta.

²³Tre ganger om året skal alle menn blandt eder vise sig for Herrens, Israels Guds åsyn.

²³Trikrat v letu se naj prikažejo vsi moški tvoji pred obličjem Gospoda Jehove, Boga Izraelovega.

²⁴For jeg vil jage hedningene bort for dig og utvide ditt land, og ingen skal attrå ditt land mens du går op for å vise dig for Herren din Guds åsyn tre ganger om året.

²⁴Kajti izženem narode pred teboj in razširim meje tvoje; nihče tudi ne poželi dežele tvoje, ako se pojdeš prikazat pred obličjem GOSPODA, Boga svojega, trikrat v letu. –

²⁵Du skal ikke ofre blodet av mitt slaktoffer, så lenge det er syret brød hos dig, og påskehøitidens slaktoffer skal ikke bli liggende natten over til om morgenen.

²⁵Ne smeš darovati krvi klalne daritve moje s skvašenim kruhom vred; tudi naj ne ostane daritev praznika pashe čez noč do jutra.

²⁶Det første av din jords førstegrøde skal du bære til Herren din Guds hus. Du skal ikke koke et kje i dets mors melk.

²⁶Zemljišča svojega prve prvine prinesi v hišo GOSPODA, Boga svojega. Kozliča ne kuhaj v mleku matere njegove.

²⁷Og Herren sa til Moses: Skriv nu du op disse ord! For efter disse ord har jeg gjort en pakt med dig og med Israel.

²⁷In GOSPOD reče Mojzesu: Napiši si te besede, kajti po glasu teh besed sem sklenil s teboj zavezo in z Izraelom.

²⁸Og han var der hos Herren firti dager og firti netter uten å ete brød og uten å drikke vann; og han* skrev på tavlene paktens ord, de ti ord. / {* Herren.}

²⁸In bil je tam pri GOSPODU štirideset dni in štirideset noči, in kruha ni jedel in vode ni pil. In Gospod je napisal na plošči besede zaveze, desetero besed.

²⁹Så gikk Moses ned fra Sinai berg, og da han gikk ned fra fjellet, hadde han vidnesbyrdets to tavler i sin hånd; men Moses visste ikke at hans ansikts hud skinte fordi han* hadde talt med ham. / {* Herren.}

²⁹In ko je potem šel Mojzes doli z gore Sinajske in je imel tisti dve plošči pričevanja v roki, ko je stopal z gore – ni vedel Mojzes, da se obraz njegov žari, ker je bil govoril ž Njim.

³⁰Og Aron og alle Israels barn så at huden på Moses' ansikt skinte; og de fryktet for å komme nær til ham.

³⁰Aron pa in vsi sinovi Izraelovi gledajo Mojzesa, in glej, koža obličja njegovega se žari; in bali so se k njemu približati.

³¹Da kalte Moses på dem, og Aron og alle menighetens høvdinger vendte tilbake til ham, og Moses talte til dem.

³¹A Mojzes jih pokliče, in vrnejo se k njemu Aron in vsi knezi občine; in Mojzes je govoril ž njimi.

³²Derefter gikk alle Israels barn nær til, og han bar frem til dem alle de bud som Herren hadde gitt ham på Sinai berg.

³²In potem pristopijo vsi sinovi Izraelovi; in zapove jim vse, kar mu je GOSPOD govoril na gori Sinaju.

³³Og da Moses holdt op å tale til dem, la han et dekke over sitt ansikt.

³³In ko je Mojzes končal svoj govor ž njimi, dene zagrinjalo na obličje svoje.

³⁴Men når Moses gikk inn for Herrens åsyn for å tale med ham, tok han dekket av, til han gikk ut igjen; og når han kom ut, talte han til Israels barn det som var blitt sagt ham.

³⁴Kadar pa je šel Mojzes noter pred obličje GOSPODOVO ž njim govorit, je snel zagrinjalo, dokler ni šel ven; in ko je bil prišel ven, je govoril sinovom Izraelovim, kar mu je bilo ukazano.In sinovi Izraelovi so videli obličje Mojzesovo, da se je žarila koža obličja njegovega; in Mojzes je zopet del zagrinjalo na obličje svoje, dokler ni šel noter govorit ž Njim.

³⁵Og Israels barn så at huden på Moses' ansikt skinte; og Moses la atter dekket over sitt ansikt, til han gikk inn igjen for å tale med ham.

³⁵In sinovi Izraelovi so videli obličje Mojzesovo, da se je žarila koža obličja njegovega; in Mojzes je zopet del zagrinjalo na obličje svoje, dokler ni šel noter govorit ž Njim.