¹Og Gud sa til Jakob: Gjør dig rede, dra op til Betel og bli der, og bygg der et alter for den Gud som åpenbarte sig for dig da du flyktet for din bror Esau!

¹Bog pa ukaže Jakobu: Vstani, idi gori v Betel in nastani se tam; in napravi tam oltar Bogu mogočnemu, ki se ti je prikazal, ko si bežal pred Ezavom, bratom svojim.

²Da sa Jakob til sine husfolk og alle dem som var med ham: Ha bort de fremmede guder som finnes hos eder, og rens eder og skift klær,

²In Jakob veli hiši svoji in vsem, ki so bili ž njim: Stran tuje bogove, ki so med vami, in očistite se ter preoblecite!

³og la oss ta avsted og dra op til Betel; der vil jeg bygge et alter for den Gud som bønnhørte mig den dag jeg var i fare, og som var med mig på min ferd.

³in vstanimo ter pojdimo gori v Betel, da napravim tam oltar Bogu mogočnemu, ki me je uslišal v dan stiske moje in mi je bil ob strani na potu, po katerem sem hodil.

⁴Da lot de Jakob få alle de fremmede guder som de hadde hos sig, og ringene som de hadde i sine ører; og Jakob gravde dem ned under terebinten ved Sikem.

⁴Izročé torej Jakobu vse tuje bogove, ki so bili v njih rokah, in obodce, ki so bili v njih ušesih; in Jakob jih zakoplje pod hrastom, ki je blizu Sihema.

⁵Så brøt de op, og en redsel fra Gud kom over byene rundt omkring dem, så de ikke forfulgte Jakobs sønner.

⁵Nato se napotijo, in strah Božji je navdajal mesta, ki so bila okrog njih, da niso podili sinov Jakobovih.

⁶Og Jakob kom til Luz, som ligger i Kana'ans land - nu heter det Betel - han og alt det folk som var med ham.

⁶In Jakob pride v Luz, ki je v deželi Kanaanski (to je Betel), on in vse ljudstvo, ki je bilo ž njim.

⁷Og han bygget der et alter og kalte stedet El-Betel*; for der hadde Gud åpenbaret sig for ham da han flyktet for sin bror. / {* d.e. Betels Gud.}

⁷In napravi tam oltar, in imenoval je tisto mesto El-Betel [T. j. Bog mogočni Betela.], ker se mu je bil ondi razodel Bog, ko je bežal pred bratom svojim.

⁸Da døde Debora, Rebekkas fostermor, og hun blev begravet nedenfor Betel under eken; og han kalte den gråts - eken.

⁸Umrla je pa Debora, Rebekina dojnica, in je bila pokopana pod hrastom doli za Betelom, zato ga je imenoval Alon bakut [T. j. hrast jokú.].

⁹Og Gud åpenbarte sig atter for Jakob, da han kom fra Mesopotamia, og velsignet ham.

⁹Nato se prikaže Bog zopet Jakobu, ko je prišel iz Padan-arama, in ga blagoslovi.

¹⁰Og Gud sa til ham: Du heter Jakob; herefter skal du ikke mere hete Jakob, men Israel skal være ditt navn. Således fikk han navnet Israel.

¹⁰In mu reče Bog: Ime tvoje je Jakob; odslej se ne bo imenovalo ime tvoje Jakob, ampak Izrael bode ime tvoje; in imenoval je ime njegovo Izrael.

¹¹Og Gud sa til ham: Jeg er Gud den allmektige; vær fruktbar og bli tallrik! Et folk, ja en mengde med folkeslag skal stamme fra dig, og konger skal utgå av dine lender.

¹¹Še mu reče Bog: Jaz sem Bog silni, Vsemogočni: rodoviten bodi in množi se; narod, da, množica narodov bodi iz tebe, tudi kralji naj pridejo iz ledij tvojih.

¹²Og det land som jeg gav Abraham og Isak, det vil jeg gi dig; og din ætt efter dig vil jeg gi landet.

¹²Deželo pa, ki sem jo dal Abrahamu in Izaku, dam tebi, in semenu tvojemu za teboj dam deželo to.

¹³Så fór Gud op fra ham på det sted hvor han hadde talt med ham.

¹³In Bog je šel od njega na tistem mestu, kjer je govoril ž njim.

¹⁴Og Jakob reiste op en minnestøtte på det sted hvor han hadde talt med ham, en minnestøtte av sten; og han øste drikkoffer på den og helte olje over den.

¹⁴In Jakob postavi spomenik na mestu, kjer je govoril ž njim, spomenik kamenen, in izlije nanj pitno daritev in ga oblije z oljem.

¹⁵Og Jakob kalte det sted hvor Gud hadde talt med ham, Betel.

¹⁵In Jakob je dal mestu, kjer je Bog govoril ž njim, ime Betel.

¹⁶Så brøt de op fra Betel, og da det ennu var et stykke vei igjen til Efrat, fødte Rakel, og hun hadde en hård fødsel.

¹⁶In ko so zapustili Betel in je bilo še malo pota, da pridejo do Efrate, je imela Rahela težek porod.

¹⁷Og under hennes hårde fødsel sa jordmoren til henne: Frykt ikke; for også denne gang får du en sønn.

¹⁷In ko je trpela hude porodne bolečine, ji reče babica: Ne boj se, ker tudi zdaj imaš sina.

¹⁸Men i det samme hun opgav ånden - for hun måtte dø - kalte hun ham Benoni*; men hans far kalte ham Benjamin**. / {* min smertes sønn.} {** lykkens sønn.}

¹⁸In zgodi se, ko ji je uhajala duša in je umirala, da imenuje ime njegovo Benoni [T. j. sin bolečine moje.], ali oče njegov ga je imenoval Benjamina [T. j. sin desnice.].

¹⁹Så døde Rakel, og hun blev begravet på veien til Efrat, det er Betlehem.

¹⁹In umrla je Rahela in je bila pokopana na potu v Efrato (to je Betlehem).

²⁰Og Jakob reiste op en minnesten på hennes grav; det er Rakels gravsten; den står der den dag idag.

²⁰In Jakob postavi spomenik na njen grob, to je Spomenik Rahelinega groba do današnjega dne.

²¹Så brøt Israel op igjen og slo op sitt telt bortenfor Migdal-Eder*. / {* hjordens tårn.}

²¹Nato se napoti Izrael in razpne šator svoj onkraj stolpa Ederja.

²²Og mens Israel bodde der i landet, hendte det at Ruben gikk avsted og lå hos Bilha, sin fars medhustru; og Israel fikk høre om det - Jakob hadde tolv sønner.

²²Zgodi se pa, ko je bival Izrael v tisti pokrajini, da je šel Ruben in ležal z Bilho, priležnico očeta svojega; in to je slišal Izrael. Bilo je pa sinov Izraelovih dvanajst.

²³Leas sønner var: Ruben, Jakobs førstefødte, og Simeon og Levi og Juda og Issakar og Sebulon.

²³Sinovi Leje: prvenec Jakobov Ruben, in Simeon in Levi in Juda, Isahar in Zebulon;

²⁴Rakels sønner var: Josef og Benjamin.

²⁴sinova Rahele: Jožef in Benjamin;

²⁵Og Rakels trælkvinne Bilhas sønner var: Dan og Naftali.

²⁵sinova pa Bilhe, ki je bila Rahelina dekla: Dan in Neftali;

²⁶Og Leas trælkvinne Silpas sønner var: Gad og Aser. Dette var Jakobs sønner, som han fikk i Mesopotamia.

²⁶in sinova Zilpe, ki je bila Lejina dekla: Gad in Aser. Ti so sinovi Jakobovi, ki so se mu rodli v Padan-aramu.

²⁷Og Jakob kom til sin far Isak i Mamre ved Kirjat-Arba, det er Hebron, hvor Abraham og Isak hadde bodd som fremmede.

²⁷In pride Jakob k Izaku, očetu svojemu, v Mamro pri Kirjat-arbi, to je Hebron, kjer je nekdaj Abraham tujčeval in potem Izak.

²⁸Og Isaks dager blev hundre og åtti år.

²⁸Bilo je pa Izakovih dni sto osemdeset let.In izdihnil je Izak in umrl ter je bil zbran k ljudstvu svojemu, star in dni svojih sit; in pokopala sta ga Ezav in Jakob, sina njegova.

²⁹Da opgav Isak ånden og døde og blev samlet til sine fedre, gammel og mett av dager; og Esau og Jakob, hans sønner, begravde ham.

²⁹In izdihnil je Izak in umrl ter je bil zbran k ljudstvu svojemu, star in dni svojih sit; in pokopala sta ga Ezav in Jakob, sina njegova.