1Da tok Job til orde og sa:
1In Job odgovori in reče:
2Ja sannelig, I er de rette folk, og med eder dør visdommen ut.
2Zares, vi sami ste ljudje in z vami bo modrost umrla!
3Også jeg har forstand, likesom I, jeg står ikke tilbake for eder, og hvem vet ikke dette?
3Tudi jaz imam razum kakor vi, nisem nižji od vas; in kdo bi onega ne vedel?
4Til spott for mine venner er jeg, jeg som ropte til Gud og fikk svar; til spott er jeg, den rettskafne og ulastelige.
4V posmeh moram biti prijatelju svojemu jaz, ki sem klical k Bogu in mi je odgovarjal, v posmeh sem – pravični, brezmadežni!
5Ulykken fortjener bare forakt efter de trygges mening; forakt venter dem hvis fot vakler.
5Nesreči gre po mnenju lahkoživca preziranje; pripravljeno je tistim, ki jim omahuje noga.
6Ødeleggeres telt blir i ro, og trygge er de som egger Gud til vrede, de som fører sin gud i sin hånd*. / {* HAB 1, 11.}
6Pokojni ostajajo šatori razbojnikom, in varnost uživajo, kateri dražijo mogočnega Boga, ki nosijo boga v pesti svoji.
7Men spør du dyrene, de skal lære dig, og himmelens fugler, de skal si dig det,
7Toda vprašaj, prosim, le živino, in nauči te, in ptice nebeške, pa ti povedo,
8eller tal til jorden, og den skal lære dig, og havets fisker skal fortelle dig det.
8ali ogovóri zemljo, in te pouči, in ribe morske naj ti pripovedujejo!
9Hvem skjønner ikke av alt dette at det er Herrens hånd som har skapt det,
9Kdo bi ne spoznal iz vsega tega, da je roka GOSPODOVA storila to?
10han som har i sin hånd hver levende sjel og hvert menneskelegemes ånd?
10V Njegovi roki je duša vsega, kar živi, in duh vseh človeških teles.
11Mon ikke øret prøver ord, likesom ganen smaker mat?
11Ali naj ne presoja uho besed kakor grlo okusa jedi?
12Hos gråhårede er visdom, og langt liv gir forstand.
12Pri osivelih je li modrost in dolgost življenja daje li razumnost?
13Hos ham er visdom og velde, ham hører råd og forstand til.
13Pri Njem je modrost in moč, Njegov je svet in razumnost!
14Se, han river ned, og det bygges ikke op igjen; han stenger for en mann, og det lukkes ikke op.
14Glej, kar On razdene, se več ne sezida, in kogar On zapre, se mu ne more odpreti.
15Han demmer for vannene, og de tørker bort, og han slipper dem løs, og de velter om jorden.
15Glej, On zadrži vode, in se posuše, zopet jih izpusti, in razrujejo deželo.
16Hos ham er styrke og visdom; i hans makt er både den som farer vill, og den som fører vill.
16Pri Njem je moč in pravo znanje, Njegov je, kdor je varan in kdor vara.
17Han fører rådsherrer bort som fanger, og dommere gjør han til dårer.
17Svetovalce vodi oplenjene vstran in sodnike napravlja neumne.
18Kongers tvangsbånd løser han og binder rep om deres lender.
18Gospostvo kraljev razdira, spone jim pripasuje na ledja.
19Han fører prester bort som fanger, og mektige menn støter han ned.
19Duhovnike vodi oplenjene vstran in podira močno utrjene.
20Han fratar prøvede menn mælet og oldinger deres innsikt.
20Govor jemlje tistim, ki se nanje mnogi zanašajo, in starejšinam jemlje razumnost.
21Han utøser forakt over fyrster, og de sterkes belte løser han.
21Zaničevanje izliva nad plemenitnike in odpenja pas mogočnežem.
22Han drar det skjulte frem av mørket og fører dødsskygge frem i lyset.
22On odkriva globoke reči izpod teme in smrtno senco prinaša v luč.
23Han lar folkene bli store, og han lar dem gå til grunne; han gir folkene vidt rum, og han fører dem bort.
23On povečava narode in jih uničuje, razmnožuje narode in jih vodi v sužnost.
24Høvdingene i landet fratar han forstanden og lar dem fare vill i et uveisomt øde;
24On jemlje razum glavarjem narodov zemeljskih in dela, da tavajo po praznoti, ki je brez potov;tipljejo po temi brez luči, in On dela, da se opotekajo kakor pijanci.
25de famler i mørke uten lys, og han lar dem rave likesom drukne.
25tipljejo po temi brez luči, in On dela, da se opotekajo kakor pijanci.