¹Min ånd* er brutt, mine dager utslukket; bare graver har jeg for mig. {* livskraft.}

¹Duh moj je raztresen, dnevi mi dotekajo, grobovi me čakajo.

²Sannelig, spott omgir mig på alle kanter, og mitt øie må dvele ved deres trettekjære ferd.

²Res zasmehljivci so pri meni, in oko moje mora gledati njih bridko žaljenje.

³Så sett nu et pant, gå i borgen for mig hos dig selv! Hvem skulde ellers gi mig håndslag*? / {* d.e. gå i borgen for mig, OSP 6, 1; 11, 15.}

³Zastavi se, prosim, jamči zame pri sebi! kdo mi sicer v roko udari za poroštvo?

⁴Du har jo lukket deres hjerte for innsikt; derfor vil du ikke la dem vinne.

⁴Kajti njih srca si zaprl razumu, zato jim ne daš prevladovati.

⁵Den som forråder venner, så de blir til bytte*, hans barns øine skal tæres bort. / {* for sine forfølgere.}

⁵Če kdo ponuja prijatelje v plen, otrokom njegovim morajo oči shirati.

⁶Jeg er satt til et ordsprog for folk; jeg er en mann som blir spyttet i ansiktet.

⁶On me je tudi postavil v prislovico ljudem, in obraz moj jim je v pljuvanje.

⁷Mitt øie er sløvt av gremmelse, og alle mine lemmer er som en skygge.

⁷In oko moje je potemnelo od nevolje, in kakor senca je slednji moj ud.

⁸Rettskafne forferdes over dette, og den skyldfrie harmes over den gudløse;

⁸Pošteni ostrme ob tem, in nedolžni se ujezi nad bogapozabnikom.

⁹men den rettferdige holder fast ved sin vei, og den som har rene hender, får enn mere kraft.

⁹A pravični bo vztrajal na poti svoji, in kdor je čistih rok, bo dobival vedno več moči.

¹⁰Men I - kom bare igjen alle sammen! Jeg finner dog ikke nogen vismann blandt eder.

¹⁰Ali vi vsi, le prihajajte zopet sem! modrega vendar ne najdem med vami.

¹¹Mine dager er faret forbi, mine planer sønderrevet - mitt hjertes eiendom!

¹¹Dnevi moji so minili, načrti so se mi izjalovili, kar sem jih gojil v srcu svojem.

¹²Natt gjør de til dag, lyset, sier de, er nærmere enn det mørke som ligger like for mig.

¹²Noč mi izpreminjajo v dan, svetloba, pravijo, je blizu tam, kjer je tema.

¹³Når jeg håper på dødsriket som mitt hus, reder i mørket mitt leie,

¹³Ako čakam, da dobim v šeolu dom, ako sem si v temoti postlal ležišče,

¹⁴roper til graven: Du er min far, til makken: Du er min mor og min søster,

¹⁴ako sem dejal grobu: Oče moj si! in črvadi: Mati si moja in sestra moja!

¹⁵hvor er da mitt håp? Mitt håp - hvem øiner det?

¹⁵kje je potem nada moja? da, nada moja, kdo jo bo gledal?Zaide doli do zapahov šeola, ko bomo vsi vkup počivali v prahu.

¹⁶Til dødsrikets bommer farer de* ned, på samme tid som jeg går til hvile i støvet. / {* mine forhåpninger.}

¹⁶Zaide doli do zapahov šeola, ko bomo vsi vkup počivali v prahu.