¹Da tok Bildad fra Suah til orde og sa:

¹Tedaj odgovori Bildad Šuhec in reče:

²Når vil I dog engang sette en grense for eders ord? Bli først forstandige, så kan vi tale sammen.

²Doklej boste lovili besede? Hotite razumeti, in potem bomo govorili!

³Hvorfor er vi aktet som fe? Hvorfor er vi urene i eders øine?

³Zakaj nas smatrate za živino? smo li toliko neumni v očeh vaših?

⁴Å du som sønderriver dig selv din vrede! Mon jorden for din skyld skal lates øde, og en klippe rokkes fra sitt sted?

⁴Ti, ki sam sebe razmesarjaš v jezi svoji, meniš li, da naj bo zemlja zaradi tebe zapuščena? ali skala s svojega mesta prestavljena?

⁵Like fullt skal den ugudeliges lys utslukkes, og hans ilds lue skal ikke skinne.

⁵A vendar brezbožniku luč ugasne, in ne bo svetil ognja njegovega plamen.

⁶Lyset skal formørkes i hans telt og hans lampe utslukkes over ham.

⁶Svetloba se pomrači v šatoru njegovem, in svetiljka njegova ugasne nad njim.

⁷Hans kraftige skritt skal bli innsnevret, og hans eget råd styrte ham;

⁷Koraki njegove moči pridejo v tesnobo, in svet njegov ga pahne v pogubo.

⁸for han kommer inn i et garn med sine føtter, og han vandrer på et nett.

⁸Kajti v mrežo ga vodijo noge njegove, in čez nastave bo hodil.

⁹En snare griper om hans hæl, et rep tar fatt i ham.

⁹Zadrga ga ujame za peto in tesno ga stisne zanka.

¹⁰Skjult i jorden er det garn han fanges i, og fellen ligger på hans vei.

¹⁰Progla je zanj skrita v tleh in past ga čaka na stezi njegovi.

¹¹Redsler forferder ham rundt om og jager ham hvor han setter sin fot.

¹¹Grozote ga strašijo z vseh strani in ga plašijo, dreveč mu za petami.

¹²Av sult blir hans kraft fortært, og ulykke står ferdig ved hans side.

¹²Njegovo moč požira glad, poguba preti mu spred in zad.

¹³Hans hud fortæres stykke for stykke, dødens førstefødte* fortærer hans lemmer. / {* d.e. sykdom som volder døden.}

¹³Pojeda ude telesa njegovega, pojeda mu jih smrti prvenec.

¹⁴Han rives bort fra sitt telt, som han setter sin lit til, og du lar ham dra avsted til redslenes konge.

¹⁴Izrujejo mu iz šatora, na kar je stavil upanje, in stopati mora do kralja groze.

¹⁵Folk som ikke hører ham til, bor i hans telt; det strøes svovel over hans bosted.

¹⁵Kar ni njegovo, bo prebivalo v šatoru njegovem, žveplo se bo sipalo na stan njegov.

¹⁶Nedentil tørkes hans røtter bort, og oventil visner hans grener.

¹⁶Odzdolaj usahnejo njegove korenine, odzgoraj mu uvene vejevje.

¹⁷Hans minne er blitt borte i landet, og hans navn nevnes ikke mere ute på marken.

¹⁷Spomin njegov izgine z zemlje in po ulicah ne bodo imenovali njegovega imena.

¹⁸Han støtes fra lys ut i mørke, han jages bort fra jorderike.

¹⁸Pehnili ga bodo iz svetlobe v temo in pognali s sveta.

¹⁹Han har ikke barn og ikke efterkommere blandt sitt folk, og det finnes ingen i hans boliger som har sloppet unda.

¹⁹Ne bo imel ne sina, ne potomstva med svojim ljudstvom, ne kakega ostanka po svojih selih.

²⁰Over hans dag* forferdes de som bor i Vesten, og de som bor i Østen, gripes av redsel. / {* d.e. hans undergangs dag.}

²⁰Ob dnu nesreče njegove ostrme, ki pridejo za njim, kakor je nje, ki so bili prej, zgrabila groza.Da, tako se godi prebivališčem nepravičnika in tako kraju tistega, ki ne spoznava Boga mogočnega.

²¹Just således går det med den urettferdiges boliger, og således med hjemmet til den som ikke kjenner Gud.

²¹Da, tako se godi prebivališčem nepravičnika in tako kraju tistega, ki ne spoznava Boga mogočnega.