¹Da tok Job til orde og sa:

¹Nato odgovori Job in reče:

²Hør aktsomt på mitt ord og la dette være den trøst I yder mig!

²Pazljivo poslušajte govorjenje moje, in to bodi namesto vaših tolažb.

³Tål mig, så jeg kan få tale, og når jeg har talt, kan du spotte.

³Potrpite, in tudi jaz bom govoril, in ko dogovorim, se posmehujte.

⁴Mon min klage gjelder et menneske? Eller hvorfor skulde min ånd ikke bli utålmodig?

⁴Mar tožba moja velja ljudem? ali kako naj ne bi bil žalosten duh moj?

⁵Vend eder til mig og bli forferdet og legg hånd på munn!

⁵Obrnite se k meni in strmite in položite roko na usta svoja!

⁶Kommer jeg det i hu, så forferdes jeg, og mitt kjød gripes av skjelving.

⁶Res, kadar se tega spomnim, se prestrašim in trepet prešine meso moje.

⁷Hvorfor blir de ugudelige i live, blir gamle og tiltar endog i velmakt?

⁷Zakaj žive brezbožniki, dočakajo starosti, množe si tudi bogastvo?

⁸De ser sine barn trives omkring sig, og sine efterkommere har de for sine øine.

⁸Njih seme stoji trdno ž njimi vred vpričo njih in njih zarod pred njih očmi.

⁹Deres hus er sikre mot redsler, og Guds ris kommer ikke over dem.

⁹Njih hiše so v miru, brez straha, in Božje šibe ni nad njimi.

¹⁰Hans okse parrer sig og spiller ikke, hans ku kalver og kaster ikke i utide.

¹⁰Njih junci skačejo in ne neplodno, njih krave se lahko otele in ne izvržejo.

¹¹De slipper sine barn ut som småfeet, og deres smågutter hopper omkring.

¹¹Deco odpošiljajo kakor ovac krdelo in njih otroci plešejo veselo.

¹²De synger til tromme og citar, og de gleder sig ved fløitens lyd.

¹²Pevajo glasno z bobnicami in citrami in se vesele ob glasu piščali.

¹³De lever sine dager i lykke, og i et øieblikk farer de ned til dødsriket.

¹³V sreči prežive svoje dni, in v trenutku se pogreznejo v kraj mrtvih.

¹⁴Og dog sa de til Gud: Vik fra oss! Vi har ikke lyst til å kjenne dine veier.

¹⁴In vendar govore Bogu mogočnemu: Pojdi od nas, ker spoznanja tvojih potov ne želimo!

¹⁵Hvad er den Allmektige, at vi skulde tjene ham, og hvad gagn skulde vi ha av å vende oss til ham med bønn?

¹⁵Kaj je Vsemogočni, da bi mu služili, ali kaj nam hasni, če se mu z molitvijo bližamo?

¹⁶Ja*, men deres lykke står ikke i deres egen hånd. - **De ugudeliges tanker er langt fra mine tanker. / {* vil I si.} / {** Her begynner Jobs svar.}

¹⁶Glej, njih sreča vendar ni v njih rokah. Svetovanje brezbožnih bodi daleč od mene!

¹⁷Hvor ofte utslukkes vel de ugudeliges lampe, og hvor ofte hender det at ulykke kommer over dem? Hvor ofte tildeler han dem vel smerter i sin vrede?

¹⁷Kolikokrat se dogodi, da ugasne svetilo brezbožnikov in pridrevi nadnje njih poguba? da jim Bog podeli žalosti v srdu svojem?

¹⁸Hvor ofte blir de vel som strå for vinden, som agner stormen fører bort?

¹⁸da so kakor rezanica pred vetrom in kakor pleve, ki jih razpiše vihar?

¹⁹Men Gud* gjemmer hans straff til hans barn. - **Ja, men han burde straffe ham selv, så han fikk kjenne det. / {* vil I si.} / {** Dette er Jobs svar.}

¹⁹Bog hrani, pravite, krivdo brezbožnikovo za otroke njegove. Njemu naj jo povrne, da jo on čuti!

²⁰Med egne øine burde han få se sin undergang, og av den Allmektiges vrede burde han få drikke selv.

²⁰S svojimi očmi naj gleda svojo pogubo in pije naj od togote Vsegamogočnega!

²¹For hvad bryr han sig om sitt hus efter sin død, når hans måneders tall er ute?

²¹Kajti kaj bo maral za hišo svojo za seboj, ko se prestreže število mesecev njegovih? –

²²Vil nogen lære Gud visdom, han som dømmer de høieste*? / {* d.e. englene.}

²²More li kdo Boga mogočnega učiti spoznanja, ko vendar on sodi tiste, ki so na višavah?

²³Den ene dør midt i sin velmakt, helt trygg og rolig;

²³Tale umrje v obili moči svoji, ko je popolnoma brez skrbi in v miru;

²⁴hans kar var fulle av melk, og margen i hans ben var saftfull.

²⁴posode njegove so polne mleka in kosti njegove z mozgom pitane.

²⁵Den andre dør med sorg i hjertet og har aldri nytt nogen lykke.

²⁵Oni umrje v bridkosti duše, in nikdar ni okusil dobrega.

²⁶Begge ligger de i støvet, og makk dekker dem.

²⁶Skupaj ležita v prahu, črvad ju oba pokriva.

²⁷Se, jeg kjenner eders tanker og de onde råd hvormed I gjør urett mot mig;

²⁷Glejte, jaz poznam misli vaše in naklepe, s katerimi me nadlegujete.

²⁸for I sier: Hvor er tyrannens hus, og hvor er det telt de ugudelige bor i?

²⁸Kajti pravite: Kje je hiša mogočneža in kje šator, ki so v njem prebivali brezbožni?

²⁹Har I aldri spurt dem som har faret vidt omkring? Og I vil vel ikke forkaste deres vidnesbyrd,

²⁹Niste li vprašali popotnikov? in njih znamenita poročila boste pač pripoznali:

³⁰at den onde spares på ulykkens dag, på vredens dag føres han unda.

³⁰da Bog hrani hudobneža do dne pogube, da ga odpravi v dan jeze.

³¹Hvem foreholder ham hans ferd like i hans ansikt? og når han gjør noget, hvem gjengjelder ham det?

³¹Kdo mu sme očitati v obraz pot njegovo? in kdo mu povrne, kar je storil?

³²Til graven bæres han med ære, og over gravhaugen holder de vakt.

³²Prav njega spremijo s častjo do groba, in nad gomilo ga še čuvajo.

³³Søt er hans hvile i dalens muld, og alle mennesker vandrer i hans spor, og det er ikke tall på dem som har gått foran ham.

³³Lahke mu so grude v dolini; in za njim pojdejo vsi ljudje, kakor jih je šlo brezštevilno pred njim.Kako me torej zaman tolažite? Od vaših odgovorov ostane le nezvestoba.

³⁴Hvor kan I da trøste mig med så tom en trøst? Av eders svar blir det bare troløshet tilbake.

³⁴Kako me torej zaman tolažite? Od vaših odgovorov ostane le nezvestoba.